Sag anlagt den 23. januar 2013 - Elan mod Kommissionen

(Sag T-27/13)

Processprog: slovensk

Parter

Sagsøger: Elan, proizvodnja športnih izdelkov, d.o.o. (Begunje na Gorenjskem, Slovenien) (ved advokat P. Pensa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Artikel 2-5 i Kommissionens afgørelse SA.26379 (C 13/2010) af 19. september 2012 om foranstaltningerne til fordel for virksomheden Elan d.o.o. annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten (artikel 296, stk. 2, TEUF) og tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter på grund af den manglende begrundelse (artikel 263, stk. 2, TEUF).

Kommissionen har ikke anført en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor den tilskriver staten kapitaltilførslen til selskaberne Zavarovalnica Triglav og Triglav Naložbe. Derudover har den ikke begrundet, hvorfor den ikke anerkender overførslerne inden for selskabet Elans maritime afdeling som en hensigtsmæssig kompensationsforanstaltning.

Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF på grund af en åbenbart urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, nærmere bestemt at der skulle være anvendt statsmidler, og at staten skulle kunne tilskrives selskaberne Zavarovalnica Triglav, Triglav Naložbe et KAD-PPS's adfærd.

For det første har Kommissionen åbenbart fejlbedømt de faktiske omstændigheder vedrørende statens kontrol med og indflydelse på Zavod za pokojninsko in invalidsko zavarovanje (ZPIZ) og følgelig selskaberne Zavarovalnica Triglav og Triglav Naložbe. For det andet har Kommissionen ikke ført bevis som krævet i retspraksis ifølge sagen Stardust Marine for, hvorfor staten kan tilskrives selskaberne KAD-PPS, Zavarovalnica Triglav og Triglav Naložbes adfærd, og samtidig har den i denne forbindelse fuldstændig set bort fra, at de private selskaber Zavarovalnica Triglav og Triglav Naložbe havde en negativ kontrol med selskabet Elan.

Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF for så vidt angår spørgsmålet, om koncernmedlemmernes adfærd er forenelig med det markedsøkonomiske investorprincip, i betragtning af den åbenbart urigtige bedømmelse af de faktiske omstændigheder vedrørende koncernmedlemmernes beslutning forud for rekapitaliseringen og iværksættelsen af foranstaltning nr. 2 (rekapitaliseringen af Elan en 2008).

Kommissionen lagde åbenbart med urette seks afgørende omstændigheder til grund for sin konklusion, hvorefter foranstaltning nr. 2 ikke var forenelig med det markedsøkonomiske investorprincip.

For det første er det misvisende, at Kommissionen valgte at lægge den dårligste af alle opgørelser af værdien af Elans egenkapital til grund, selv om der var gengivet fire opgørelser i den hurtige bedømmelse af værdien.

For det andet forkastede den vilkårligt og usagkyndigt den opgørelse af værdien, der var udarbejdet af selskabet Audit-IN, som værende forældet og irrelevant, og uden at der var grundlag herfor, foretrak den den hurtige bedømmelse af værdien.

For det tredje lagde den med urette til grund, at ingen privat investor havde bidraget til rekapitaliseringen, selv om andelen af privat kapital udgjorde mindst 35,05%.

For det fjerde lagde Kommissionen med urette til grund, at det langsigtede projekt for 2008-2012 og genopretningsplanen var blevet udarbejdet af Elan selv, idet den så fuldstændigt bort fra den omstændighed, at grundlaget for udarbejdelsen af genopretningsplanen for Elan var den strategi for nyorientering, der blev lagt for Elan af en ekstern konsulent.

For det femte konstaterede den fejlagtigt, at der ikke var blevet indgået nogen aftale med bankerne om konsolidering af de eksisterende lån før rekapitaliseringen, idet Kommissionen åbenbart så fuldstændigt bort fra beviserne for, at bankerne havde forsikret Elen om, at de ville konsolidere lånene, hvis koncernmedlemmerne ville foretage en rekapitalisering af selskabet Elan.

For det sjette er det af Kommissionen hævdede, hvorefter rekapitalisering af selskabet Elan i 2007 ikke har været en succes, og at de private investorer derfor ikke længere investerer i selskabet Elan, urigtigt.

Det fjerde anbringende vedrører en åbenbart urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder vedrørende kompensationsforanstaltningerne omhandlet i punkt 38-40 i rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder og tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF.

Kommissionen lagde åbenbart med urette til grund, at selskabet Elan ikke havde truffet hensigtsmæssige kompensationsforanstaltninger, og anvendte som følge heraf artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF sammenholdt med rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder forkert.

For det første så Kommissionen bort fra, at det var udtrykkeligt anført i strategien for nyorientering, at der i yderste tilfælde ville blive iværksat en likvidation af distributionsselskabet i De Forenede Stater.

For det andet anførte Kommissionen fejlagtigt, at samarbejdet med det fælles distributionsselskab blev bragt til ophør på virksomheden Dal Bellos foranledning.

For det tredje undlod Kommissionen uden nogen begrundelse at tage hensyn til virkningen af de kompensationsforanstaltninger, der var blevet truffet på markedet for detailhandel med ski, som er en del af selskabet Elans primære marked, nemlig markedet for fabrikation af ski.

____________