Language of document :

Rettens dom af 4. september 2015 – Det Forenede Kongerige mod Kommissionen

(Sag T-245/13) 1

(EUGFL – Garantisektionen – EGFL og ELFUL – udgifter udelukket fra finansiering – enkeltbetalingsordning – hovedkontroller – støttekontroller – artikel 51, 53, 73 og 73a i forordning (EF) nr. 796/2004)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved C. Murrell, M. Holt og E. Jenkinson, dernæst ved M. Holt, som befuldmægtigede, bistået af D. Wyatt, QC, og barrister V. Wakefield)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Rossi og K. Skelly, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/123/EU af 26. februar 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 67, s. 20), for så vidt som denne afgørelse vedrører en post i bilag 1 til afgørelsen vedrørende en ekstrapoleret korrektion på 5,19%, som blev anvendt på udgifter, der blev afholdt i Nordirland (Det Forenede Kongerige) i regnskabsåret 2010, og som beløb sig til 16 513 582,57 EUR.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

____________

1 EUT C 189 af 29.6.2013.