Sag anlagt den 25. september 2013 – Spanien mod Kommissionen

(Sag T-515/13)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved Abogado del Estado N. Díaz Abad)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det foreliggende søgsmål vedrører Kommissionens afgørelse K(2013) 4426 endelig af 17. juli 2013 vedrørende skatteordningen for finansielle leasingaftaler, også kendt som den spanske leasingbeskatningsordning (statsstøtte SA.21233 C/2011(ex NN/2011, ex CP 137/2006)). I denne afgørelse anses de foranstaltninger, der følger af artikel 115, stk. 11, i den konsoliderede selskabsskattelov (førtidsindfrielse af leasede aktiver), af anvendelsen af ordningen om tonnagebeskatning på virksomheder, skibe eller aktiviteter, der ikke er omfattet af ordningen, og af artikel 50, stk. 3, i bekendtgørelse om selskabsskat, for en statsstøtte til økonomiske firmagrupper, der er uforenelig med det indre marked.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 107 TEUF, idet de foranstaltninger, der er undersøgt i den anfægtede afgørelse, ikke opfylder nogle af de betingelser, der kræves for at kunne anses for statsstøtte, for så vidt som der ikke består noget selektivt element i en fordel, som er åben for alle potentielle investorer i alle økonomiske sektorer, uden nogen form for forudgående betingelser. Der er heller ikke tale om, at foranstaltningerne fordrejede eller truede med at fordreje konkurrencen, da en fordel, der er åben for alle uden forskelsbehandling (heller ikke på grund af nationalitet), ikke kan anses for at styrke eller for at kunne styrke visse sektorers eller virksomheders konkurrenceposition til skade for deres konkurrenter, idet alle investorer kan deltage i strukturen, benævnt SEAF, og opnå de fordele, som nævnte ordning tilbyder. Heraf følger, at handelen mellem medlemsstaterne heller ikke er påvirket, eftersom deltagerne (eller aktionærerne) i en enhed ikke udøver aktiviteter på markedet.

Andet anbringende, der er subsidiært, om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet, hvorfor der ikke kan kræves tilbagebetaling af støtten i medfør af artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93.