Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 31. januar 2003 af Alsen AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-28/03)

    Processprog: tysk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 31. januar 2003 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Alsen AG, Hamburg (Tyskland) ved Rechtsanwälte K. Moosecker og F. Wiemer.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 139 002,21 EUR med tillæg af renter fastsat til 5,75% for perioden fra den 15. april 2000 indtil betaling er sket.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren kræver, at Kommissionen betaler omkostningerne ved garantistillelse. Ifølge sagsøgeren er disse omkostninger opstået, fordi Kommissionen har vedtaget en beslutning om bødepålæg 1 angående en påstået tilsidesættelse af artikel 81 EF. Denne beslutning blev ved Retten i Første Instans' dom af 15. marts 2000 2 annulleret i forhold til sagsøgeren. Under retsforhandlingerne måtte sagsøgeren i tidsrummet april/maj 1995 til maj 2000 stille sikkerhed for bødebeløbet i form af to bankgarantier, for hvilke de udstedende banker beregnede sig provision svarende til det ovennævnte beløb.

Sagsøgeren har gjort gældende, at selskabet i medfør af artikel 233 EF har krav på refusion af de omkostninger, der var forbundet med bankgarantierne. Kommissionen er forpligtet til at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige til opfyldelse af dommen af 15. marts 2000, hvortil hører refusion af sagsøgerens omkostninger i forbindelse med bankgarantierne. Retten i Første Instans har i sin som selv anført, at refusion af omkostninger i forbindelse med bankgaranti hører til de foranstaltninger, som Kommissionen skal træffe i medfør af artikel 233 EF.

Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen også i medfør af artikel 288, stk. 2, EF sammenholdt med artikel 235 EF er forpligtet til at erstatte udgifterne til bankgarantier. Sagsøgeren bør under ingen omstændigheder skulle bære omkostninger til bankgarantierne, som er påført selskabet i forbindelse med forfølgelsen af dets rettigheder.

____________

1 - Beslutning 94/815/EF af 30.11.1994 i sag IV/33.126 og 33.122 (Cement).

2 - Dom af 15.3.2000, forenede sager T-25/95 m.fl., Sml. II, s. 491.