Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 21. april 2005

i sag T-28/03, Holcim ((Deutschland) AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 1

(EF-traktatens artikel 85 (nu artikel 81 EF) - gennemførelse af en dom fra Retten - godtgørelse af omkostningerne til bankgaranti - Fællesskabets ansvar uden for kontrakt)

(Processprog: tysk)

I sag T-28/03, Holcim (Deutschland) AG, tidligere Alsen AG, Hamburg (Tyskland), først ved advokaterne F. Wiemer og K. Moosecker, derefter ved advokaterne F. Wiemer, P. Niggemann og B. Menkhaus, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: R. Lyal og W. Mölls, og med valgt adresse i Luxembourg), angående en påstand om erstatning for omkostningerne til bankgaranti, som sagsøgeren har stillet for betaling af en bøde pålagt ved Kommissionens beslutning 94/815/EF af 30. november 1994 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 (sag IV/33.126 og 33.322 - Cement) (EFT L 343, s. 1), annulleret ved Rettens dom af 15. marts 2000, Cimenteries CBR m.fl. mod Kommissionen, kaldet "Cement" (forenede sager T-25/95, T-26/95, T-30/95 - T-32/95, T-34/95 - T-39/95, T-42/95 - T-46/95, T-48/95, T-50/95 - T-65/95, T-68/95 - T-71/95, T-87/95, T-88/95, T-103/95 og T-104/95, Sml. II, s. 491, har Retten (Tredje Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Azizi, og dommerne M. Jaeger og F. Dehousse; justitssekretær: H. Jung, den 21. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Sagen afvises, for så vidt som den støttes på artikel 233 EF.

Den subsidiære påstand om, at sagen, for så vidt som den støttes på artikel 233 EF, skal fortolkes som et annullations- eller et passivitetssøgsmål, afvises.

Kravet om erstatning for de omkostninger til bankgaranti, som sagsøgeren har afholdt før den 31. januar 1999, afvises.

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Sagsøgeren betaler sagens omkostninger

____________

1 - EUT C 124 af 24.5.2003.