Language of document :





Rettens kendelse (Syvende Afdeling) af 17. juni 2010 – Jurašinović mod Rådet

(Sag T-359/09)

»Annullationssøgsmål – aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – rapporter afgivet af de af Den Europæiske Union udsendte observatører til Knin-regionen (Kroatien) – midlertidig foranstaltning – afvisning – stiltiende afslag på aktindsigt – retlig interesse – udtrykkelig afgørelse vedtaget efter sagsanlægget – ufornødent at træffe afgørelse«

1.                     Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – forberedende akter – ikke omfattet (art. 230 EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 6-8; Rådets afgørelse 2006/683, bilag II) (jf. præmis 26-31)

2.                     Annullationssøgsmål – retlig interesse – søgsmål til prøvelse af et angiveligt stiltiende afslag fra Rådet på en begæring om aktindsigt i dokumenter – udtrykkelig afgørelse truffet under sagens behandling – søgsmålsinteresse ophørt (art. 230 EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 6-8; Rådets afgørelse 2006/683, bilag II) (jf. præmis 34-39)

3.                     Annullationssøgsmål – Fællesskabets retsinstansers kompetence – fuld prøvelsesret – påbud rettet til en institution – ulovlig (art. 230 EF) (jf. præmis 42-44)

Angående

Dels påstand om annullation af Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse af 17. juni 2009, hvorved sagsøgeren blev nægtet adgang til aktindsigt i rapporter afgivet af Den Europæiske Unions observatører i Knin-området i Kroatien fra den 1. til den 31. august 1995 og i dokumenter med betegnelsen »ECMM RC Knin Log Reports«, samt af den efterfølgende stiltiende afgørelse om afslag på den bekræftende begæring, dels påstand om, at Rådet tilpligtes at give aktindsigt i elektronisk form i de udbedte dokumenter.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse om Ivan Jurašinovićs påstand om annullation af Rådet for Den Europæiske Unions stiltiende afgørelse, hvorved der gives afslag på hans bekræftende begæring om adgang til aktindsigt i rapporter afgivet af Den Europæiske Unions observatører i Knin-området i Kroatien fra den 1. til den 31. august 1995 og i dokumenter med betegnelsen »ECMM RC Knin Log Reports«.

2)

Sagen afvises i øvrigt.