Language of document :

Rettens kendelse af 8. maj 2014 – Pedro Group mod KHIM – Cortefiel (PEDRO)

(Sag T-38/13) 1

(EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket PEDRO – det ældre EF-figurmærke Pedro del Hierro – delvist afslag – relative registreringshindringer – reel brug af det ældre varemærke – det ældre varemærkes høje grad af særpræg – risiko for forveksling – artikel 8 stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Pedro Group Pte Ltd (Singapore, Singapore) (ved advokat B. Brandreth)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved M. Vuijst og J. Crespo Carillo, som befuldmægtide)

De andre parter i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenienter ved Retten: Cortefiel, SA (Madrid, Spanien) (først ved advokaterne: H. Mosback, P. López Ronda, G. Macias Bonilla og G. Marín Raigal, derefter ved P. López Ronda, G. Macias Bonilla og G. Marín Raigal)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. november 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 271/2011-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Cortefiel, SA og Pedro Group Pte Ltd.

Konklusion

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

Pedro Group Pte Ltd betaler sagens omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 101 af 6.4.2013.