RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)
7. oktober 2014 (*)
»EF-design – ugyldighedssag – registreret EF-design, der gengiver en indsats – tidligere design – nyhed – individuel karakter – synlige elementer af komponenten af et sammensat produkt – vurdering af et tidligere design – artikel 3, 4, 5, 6 og 25, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 6/2002«
I sag T-39/13,
Cezar Przedsiębiorstwo Produkcyjne Dariusz Bogdan Niewiński, Elk (Polen), først ved advokaterne M. Nentwig og G. Becker, derefter ved M. Nentwig,
sagsøger,
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), først ved F. Mattina, derefter ved P. Bullock, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og intervenient ved Retten:
Poli-Eco Tworzywa Sztuczne sp. z o.o., Szprotawa (Polen), først ved advokat B. Rokicki, derefter ved advokat D. Rzazewska,
angående en påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. november 2012 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1512/2010-3) vedrørende en ugyldighedssag mellem Poli-Eco Tworzywa Sztuczne sp. z o.o. og Cezar Przedsiębiorstwo Produkcyjne Dariusz Bogdan Niewiński,
har
RETTEN (Fjerde Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, M. Prek, og dommerne I. Labucka (refererende dommer) og V. Kreuschitz,
justitssekretær: ekspeditionssekretær J. Palacio González,
under henvisning til stævningen, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 25. januar 2013,
under henvisning til svarskriftet fra Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 2. maj 2013,
under henvisning til intervenientens svarskrift, der blev indleveret til Rettens Justitskontor den 30. april 2013,
og efter retsmødet den 2. april 2014,
afsagt følgende
Dom
1 Den 1. september 2003 indgav sagsøgeren, Cezar Przedsiębiorstwo Produkcyjne Dariusz Bogdan Niewiński, en ansøgning om registrering af et EF-design til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (herefter »Harmoniseringskontoret«) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT 2002 L 3, s. 1).
2 Designet, der er søgt registreret, skal anvendes på »fodpaneler« henhørende under klasse 25-02 i Locarnoarrangementet af 8. oktober 1968 vedrørende oprettelse af en international klassifikation af industrielle design, med senere ændringer, og er gengivet som følger:
3 Designet blev registreret den dag, hvor ansøgningen om registrering blev indgivet, under nummeret 000070438-0002 og offentliggjort i Registreringstidende for EF-design nr. 2003/035 af 9. december 2003.
4 Den 11. september 2007 indgav intervenienten, Poli-Eco Tworzywa Sztuczne sp. z o.o., en begæring til Harmoniseringskontoret om at erklære det pågældende design ugyldigt. Til støtte for begæringen blev der henvist til artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, sammenholdt med samme forordnings artikel 4-6.
5 Intervenienten gjorde gældende, at det omtvistede design ikke var nyt, eftersom identiske design blev markedsført i 1999 af det tyrkiske selskab Nil Plastik og af de tyske selskaber Bolta og Döllken. Til støtte for begæringen fremlagde intervenienten bl.a. udvalgte sider fra Döllkens katalog »Programm 1999«, som indeholdte følgende fremstillinger:
6 Ved afgørelse af 31. maj 2010 tog ugyldighedsafdelingen ved Harmoniseringskontoret begæringen om ugyldighed til følge med den begrundelse, at det omtvistede design ikke var nyt. Den støttede sin vurdering på en af fremstillingerne i Döllkens katalog fra 1999, som er gengivet nedenfor (herefter »det tidligere design D1«):
7 Ugyldighedsafdelingen fastslog i det væsentlige, at der ikke var nogen synlige forskelle mellem det omtvistede design og det tidligere design D1, idet det omtvistede design var en del af et sammensat produkt, og dets eneste synlige element under normal brug var forsiden.
8 Den 4. august 2010 indgav sagsøgeren en klage til Harmoniseringskontoret i henhold til artikel 55-60 i forordning nr. 6/2002 til prøvelse af ugyldighedsafdelingens afgørelse.
9 Ved afgørelse af 8. november 2012 (herefter »den anfægtede afgørelse«) gav Tredje Appelkammer ved Harmoniseringskontoret afslag på klagen. Appelkammeret fastslog i det væsentlige, at det omtvistede design skulle erklæres ugyldigt med den begrundelse, at det ikke opfyldte nyhedskravet og ikke havde individuel karakter. Appelkammeret lagde navnlig til grund, at det omtvistede design var en del af et sammensat produkt som omhandlet i artikel 3, litra c), i forordning 6/2002, og at dets eneste synlige del under normal brug var basisdelens jævne overflade. Eftersom det omtvistede designs jævne overflade var sammenfaldende med det tidligere design D1’s jævne overflade, fastslog appelkammeret, at de to design var identiske, og at det omtvistede design følgelig ikke var nyt. På samme måde var de helhedsindtryk, som hvert af de modstridende tegn gav den informerede bruger af det omtvistede tegn – dvs. i den foreliggende sag en håndværker, der jævnligt køber fodpaneler – identiske. Som følge heraf havde det omtvistede design ingen individuel karakter.
Parternes påstande
10 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede afgørelse annulleres.
– Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
11 Harmoniseringskontoret og intervenienten har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
12 Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført tre anbringender, hvoraf det første vedrører tilsidesættelsen af artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, det andet vedrører tilsidesættelsen af samme forordnings artikel 63, stk. 1, og det tredje vedrører tilsidesættelsen af samme forordnings artikel 62.
13 Inden for rammerne af det første anbringende har sagsøgeren i det væsentlige gjort gældende, at appelkammeret med urette fastslog, at det omtvistede design ikke opfyldte nyhedskravet og ikke havde individuel karakter.
14 Harmoniseringskontoret og intervenienten er af den opfattelse, at appelkammeret med rette fastslog, at det omtvistede design ikke opfyldte nyhedskravet og ikke havde individuel karakter.
15 Følgende er fastsat i artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002:
»1. Et EF-design kan kun erklæres ugyldigt,
[...]
b) hvis det ikke opfylder betingelserne i artikel 4-9
[...]«
16 Artikel 4 i forordning nr. 6/2002 bestemmer følgende:
»[...]
1. Et design beskyttes af et EF-design, hvis designet er nyt og har individuel karakter.
2. Et design, der finder anvendelse på eller indgår i et produkt, som udgør en komponent af et sammensat produkt, anses kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis:
a) komponenten efter at være blevet inkorporeret i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af dette produkt, og
b) de synlige elementer af komponenten i sig selv opfylder kravene om nyhed og individuel karakter.
3. Ved »normal brug« i den i stk. 2, litra a), anvendte betydning forstås den endelige brugers anvendelse, dog hverken vedligeholdelse eller reparation.«
17 I overensstemmelse med artikel 3, litra c), i forordning nr. 6/2002 er et »sammensat produkt« defineret som et produkt, der består af flere komponenter, som kan udskiftes, således at produktet kan skilles ad og samles igen.
18 Det fremgår af artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002, at et registreret EF-design anses for nyt, hvis intet identisk design er blevet offentliggjort inden den dato, hvor ansøgningen om registrering af det design, for hvilket der påberåbes beskyttelse, er indgivet. Det præciseres i stk. 2 i samme artikel, at design anses for at være identiske, hvis deres karakteristiske træk kun adskiller sig fra hinanden på uvæsentlige punkter.
19 I henhold til artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning nr. 6/2002 anses et registreret EF-design for at have individuel karakter, hvis det helhedsindtryk, det giver den informerede bruger, adskiller sig fra en sådan brugers helhedsindtryk af alle andre design, som er blevet offentliggjort inden den dato, hvor ansøgningen om registrering er indgivet, eller, hvis der begæres prioritet, inden prioritetsdagen.
20 Det er i lyset af ovennævnte bestemmelser, at dette søgsmål skal behandles.
21 Det skal indledningsvis bemærkes, ligesom appelkammeret har gjort, at det omtvistede design består af en jævn del og to sidepartier, der åbner sig i en vinkel på lidt over 90 grader og har udadvendte fremspring ved deres »frie ender«, og at ansøgningen om registrering beskriver det som værende til brug for fodpaneler.
22 Inden der foretages en sammenligning af de modstridende design med henblik på en vurdering af det omtvistede designs nyhed og individuelle karakter, skal det fastlægges, om designet udgør en komponent af et sammensat produkt og, i bekræftende fald, hvilke af dets dele der er synlige under normal brug. Ligeledes skal det tidligere design D1, som appelkammeret støttede sig på, undersøges, idet sagsøgeren har anfægtet appelkammerets vurdering af dette design og, som følge heraf, at de omhandlede design skulle være identiske.
Kvalificeringen af det omtvistede design som en komponent af et sammensat produkt
23 Appelkammeret lagde til grund, at det omtvistede design udgør en komponent af et sammensat produkt, som består af et fodpanel, der indeholder et hulrum til at rumme elektriske kabler eller telefonledninger, og det omtvistede design, dvs. en indsats til at dække hulrummet, der er tilpasset fodpanelet og kan skilles ad og samles igen. På samme måde er dette design en komponent af et sammensat produkt, når det inkorporeres i andre typer af fodpaneler, eftersom dets flade del monteres på væggen, og fodpanelet fastgøres på de udadvendte sideelementer ved hjælp af et andet sæt sideelementer placeret på bagsiden af fodpanelet. Det følger heraf, at det omtvistede design under alle omstændigheder udgør en komponent af et sammensat produkt.
24 Sagsøgeren har gjort gældende, at det omtvistede design er et multifunktionelt produkt, der kan anvendes på flere måder, og at dets anvendelse ikke kan begrænses til en komponent af et sammensat produkt. Sagsøgeren har i det væsentlige angivet to anvendelsesmåder for det omtvistede design, dvs. med henblik på at dække et hulrum i et fodpanel og med henblik på at blive indbygget i et gulv eller en mur. Imidlertid kan gulvet eller muren ikke betragtes som værende et produkt. Sagsøgeren har ligeledes anført, at artikel 3, litra c), i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes restriktivt, og at et design derfor kun skal betragtes som en komponent af et sammensat produkt, hvis denne anvendelse er designets eneste fornuftige anvendelsesmåde.
25 Harmoniseringskontoret er af den opfattelse, at de forskellige anvendelsesmåder for det omtvistede design, som sagsøgeren har fremlagt, bekræfter, at designet indgår i et sammensat produkt.
26 Det bemærkes indledningsvis, at det er væsentligt at fastslå, om det omtvistede design udgør en komponent af et sammensat produkt, idet ‒ hvad angår sammensatte produkters komponenter ‒ kun de synlige elementer under normal brug skal tages i betragtning ved en sammenligning af de omhandlede design i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra a) og b), i forordning nr. 6/2002.
27 Hvad angår denne sag skal det bemærkes, således som det fremgår af sagsakterne og navnlig af bilagene til stævningen, at det omtvistede design udgør komponenten til et sammensat produkt, da det er beregnet til at dække et fodpanels hulrum og sekundært et hulrum i en mur eller i et gulv.
28 I denne henseende skal det bemærkes, at sagsøgeren, idet virksomheden fastholder, at det omtvistede design er et multifunktionelt produkt, hovedsageligt kun har omtalt designets anvendelsesmåder som en indsats i et fodpanel eller i en mur eller i et gulv. Sagsøgeren har ganske vist ligeledes angivet muligheden for at anvende det omtvistede design som et selvstændigt produkt, dvs. som en kabelliste, og henviser i denne forbindelse til bilag A7 til stævningen. På forespørgsel under retsmødet anerkendte sagsøgeren dog, at denne sidstnævnte anvendelse kun var en mulighed. Selv om potentielle anvendelser af et design ikke kan udelukkes, skal det alligevel bemærkes, at en ren hypotetisk anvendelse af det omtvistede design, som fremlagt i bilag A7 til stævningen, ikke kan tages i betragtning, da det i den foreliggende sag klart fremgår af sagsakterne, at det omtvistede design hovedsageligt finder anvendelse på en komponent, der anvendes som en indsats for at dække et hulrum.
29 Det omtvistede design udgør derfor komponenten af et sammensat produkt.
De synlige elementer af komponenten under normal brug
30 I henhold til artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning nr. 6/2002 skal et designs synlige elementer, som udgør en komponent af et sammensat produkt, i sig selv opfylde kravene om nyhed og individuel karakter. I overensstemmelse med samme artikels stk. 3 er normal brug den endelige brugers anvendelse, dog hverken vedligeholdelse eller reparation.
31 På denne baggrund skal der tages stilling til de synlige elementer under en normal brug af produktet.
32 Appelkammeret har i den anfægtede afgørelses punkt 25 lagt til grund, at for den endelige bruger af det omtvistede design, dvs. brugere af rum, hvori fodpaneler er monteret, er designets jævne forside kun synlig ved dets anvendelse som indsats for at dække et fodpanels hulrum. Modsat er ingen del af designet synligt under en sådan brug, som illustreret i Döllken-kataloget, da det er skjult bag et fodpanel.
33 Sagsøgeren har bestridt appelkammerets erklæringer og har gjort gældende, at alle det omtvistede designs dele er synlige under en normal brug af designet, dvs. når det omtvistede design er fremstillet i et gennemsigtigt materiale, ved fjernelsen af indsatsen under installationen af kabler i fodpanelet, og når et fodpanels ender ikke er tildækket.
34 Harmoniseringskontoret er af den opfattelse, at appelkammerets betragtning, ifølge hvilken den eneste synlige del ved det omtvistede design under normal brug er dets jævne overflade, er korrekt. Hvad angår sagsøgerens argumenter har Harmoniseringskontoret gjort gældende, at fjernelsen af fodpanelets indsats under reparation af kablerne eller placering af kablerne i hulrummet ikke er omfattet af en normal brug. I øvrigt er det ulogisk at forestille sig, at fodpanelets ender forbliver utildækket.
35 Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at det omtvistede design i modsætning til appelkammerets konstatering ikke kan anvendes i kombination med et fodpanel som det, der er gengivet i Döllken-kataloget, dvs. at blive fastgjort på en mur og dækket af et fodpanel, som er fastgjort til designets sideelementer ved hjælp af et andet sæt sideelementer, som sidder på selve fodpanelet. Denne operation er ikke mulig, bl.a. på grund af den omstændighed, at det omtvistede designs fremspring er for lange til at passe ind i et fodpanels bagside.
36 Det må i denne henseende fastslås, at i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning nr. 6/2002 anses et design, som udgør en komponent af et sammensat produkt, kun for at være nyt og have individuel karakter, hvis komponenten efter at være blevet inkorporeret i det sammensatte produkt fortsat er synlig under normal brug af dette produkt. Det følger heraf, at en anvendelse af designet, hvorved det fastgøres på et fodpanels bagside, ville umuliggøre beskyttelsen heraf og anvendelsen skal derfor ikke tages i betragtning i den foreliggende sag. Den eneste anvendelse af det omtvistede design, der kan tages i betragtning i forbindelse med denne undersøgelse, er dets anvendelse som en indsats for at dække et hulrum. Appelkammerets konklusion, ifølge hvilken ingen dele af komponenten, hvorpå designet finder anvendelse, er synlige, når designet bliver fastgjort bag et fodpanel, er derfor ikke relevant i det foreliggende tilfælde, selv om en sådan omstændighed ingen betydning har for den anfægtede afgørelses lovlighed. Sagsøgeren kan derfor ikke med føje gøre gældende, at det omtvistede designs fremspring er for lange.
37 Således skal synligheden af det omtvistede designs karakteristiske træk kun undersøges i forbindelse med dets anvendelse som en indsats for at dække et hulrum i et fodpanel eller i en mur.
38 Således som appelkammeret fastslog, er det imidlertid kun det omtvistede designs jævne overflade, der fortsat er synlig, når designet anvendes til at dække et hulrum i et fodpanel eller i en mur. Dette illustreres i øvrigt i dokumenterne vedlagt i bilag A8-A13 til stævningen.
39 På dette stadie er det også nødvendigt at undersøge sagsøgerens anbringende om, at eftersom den mur eller det gulv, hvori produktet, som det omtvistede design finder anvendelse på, indsættes, ikke er et produkt som defineret i artikel 3 i forordning nr. 6/2002, skal kravet om synlighed ikke anvendes på det omtvistede design.
40 I denne henseende skal det fremhæves, at synlighed er et væsentligt krav for beskyttelsen af EF-design. Det fremgår nemlig af 12. betragtning til forordning nr. 6/2002, at beskyttelsen ikke bør udvides til at omfatte komponenter, der ikke er synlige under normal brug af et produkt, eller elementer af en komponent, der ikke er synlige, når komponenten er monteret. Det følger heraf, at det i forbindelse med denne undersøgelse ikke er nødvendigt at vurdere, om de hulrum, som det omtvistede design antages at skulle dække, findes i et produkt som defineret i artikel 3 i forordning nr. 6/2002 i snæver forstand, men det er derimod nødvendigt at vurdere de synlige elementer under normal brug, således som appelkammeret har gjort i denne sag.
41 De andre argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, kan ikke rejse tvivl om appelkammerets konklusion i denne henseende.
42 For det første er en installering af elektriske kabler eller telefonledninger i et fodpanels hulrum, som er dækket af en indsats, hvorpå det omtvistede design finder anvendelse, omfattet af undtagelserne i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 6/2002 i den forstand, at vedligeholdelse eller reparation ikke kan betragtes som omfattet af normal brug. I det omfang disse operationer er af midlertidig karakter, svarer en installation eller en udskiftning af kabler i et hulrum præcis til en vedligeholdelse eller en reparation som omhandlet i den ovennævnte bestemmelse. Endvidere var appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 26 med rette af den opfattelse, at fodpanelerne under normal brug kun blev fjernet i tilfælde af istandsættelse af rummet, reparation eller udskiftning af kabler eller telefonledninger. Følgelig lagde appelkammeret med rette til grund, at normal brug ikke omfattede den regelmæssige afmontering og vedligeholdelse af indsatsen.
43 Hvad for det andet angår den mulighed, at et fodpanels ender ikke tildækkes, hvorved fodpanelets og indsatsens tværgående del lades synlig, må det, som Harmoniseringskontoret har anført, anses for ulogisk at lade enderne på et produkt, som hovedsageligt er beregnet til at skjule kabler, være utildækket. Det fremgår i øvrigt klart af bilag A13 (s. 61-64) til stævningen, at de fodpaneler, hvori komponenten, som det omtvistede design finder anvendelse på, indsættes, indeholder elementer til brug for at skjule fodpanelernes ender. Det er endvidere præciseret i bilag 14 (s. 66) til stævningen, at en anvendelse af endemuffer og adapter muliggør en nem og hurtig gør-det-selv installation, hvilket i det foreliggende tilfælde er udtryk for, at det forventes, at fodpanelers sidestykker skal tildækkes.
44 Hvad for det tredje angår den situation, hvor designet er fremstillet i et gennemsigtigt materiale, skal det bemærkes, at illustrationerne af indsatsens anvendelse, vedlagt som bilag A8, A9 og A12 til stævningen, ikke gør det muligt at konstatere, at en transparent front gør indsatsens fremspring synlige, når indsatsen fastgøres på et fodpanel, en mur eller et gulv. På samme måde lagde appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 29 med rette til grund, at de to omhandlede design, som er blevet fremlagt, kunne finde anvendelse på produkter fremstillet i forskellige materialer og ikke kun på produkter af transparent materiale. Harmoniseringskontoret har endvidere med rette gjort gældende, at denne egenskab ikke fremgår af den grafiske afbildning af det omtvistede design.
45 Derfor er appelkammerets konklusion, ifølge hvilken det eneste synlige element på det omtvistede design under normal brug er designets forside, ikke behæftet med nogen fejl.
Vurderingen af det tidligere design
46 Sagsøgeren har gjort gældende, at det tidligere design D1 er kendetegnet ved en enkel bane med to enkle og korte kroge på sine ender. For så vidt som intet tredimensionalt produkt er gengivet ved dette design, forbliver enhver opfattelse af en flad overflade vag og uklar. Appelkammerets konklusion i den anfægtede afgørelses punkt 30, ifølge hvilken det tidligere design D1 gengiver et produkt med en flad overflade, er derfor forkert. Det fremgår endvidere af Harmoniseringskontorets dokument »Examination of Applications for Registered Community Designs«, at et tidligere designs karakteristiske træk, der ikke er tilstrækkelig gengivet i et billede, som kan have været offentliggjort tidligere, ikke kan tages i betragtning med henblik på at vurdere det omtvistede designs individuelle karakter.
47 Harmoniseringskontoret har gjort gældende, at afbildningen af det tidligere design, bl.a. det, som fremgår af Döllken-kataloget, gør det muligt at »forstå selve produktet« og således foretage en nyttig sammenligning af det med det omtvistede design. Den omstændighed, at denne fremstilling er begrænset til et profilbillede, udelukker ikke en sammenligning med det omtvistede design, eftersom det tidligere designs form og karakteristiske træk er fuldt ud identificerbare i den foreliggende sag, også selv om afbildningen heraf er todimensional og ikke indeholder en perspektivfremstilling.
48 I denne henseende skal det først og fremmest bemærkes, at hvad angår vurderingen af nyhedskravet og individuel karakter som defineret i artikel 5 og 6 i forordning nr. 6/2002 kræver forordningen ikke, at den grafiske afbildning af det design, der er søgt registreret, eller af et design, der allerede er offentliggjort, indeholder en perspektivfremstilling, så længe denne grafiske præsentation gør det muligt at identificere designets form og karakteristika. I den foreliggende sag kunne appelkammeret med rette fastslå, at afbildningen af det design, som er offentliggjort i Döllken-kataloget, muliggør en identifikation af det tidligere designs form og karakteristiske træk samt dets anvendelsesmåde.
49 Dernæst skal spørgsmålet om det tidligere designs synlighed under normal brug undersøges. I den foreliggende sag fastslog appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 30, at det eneste synlige karakteristiske træk i lighed med det omtvistede design er den jævne forside. I overensstemmelse med Döllken-kataloget, der bl.a. indeholder det tidligere design D1, er dette imidlertid fastgjort på et fodpanels bagside. Det følger heraf, at det tidligere design ikke er synligt under normal brug af det sammensatte produkt, hvori designet indgår.
50 I denne henseende skal det bemærkes, at appelkammeret ved bedømmelsen af det omtvistede designs anvendelse i den anfægtede afgørelses punkt 21 anførte, at de fodpaneler, som er fremlagt til støtte for begæringen om ugyldighed, bestod af en jævn basisdel med fremspringende elementer, der monteres på en mur, og et fodpanel fastgjort på disse elementer ved hjælp af et andet sæt af fremspringende elementer, der findes på bagsiden heraf, og som er nøje indpasset. Appelkammeret udledte heraf i den anfægtede afgørelses punkt 25, at når dette element, som findes i både det omtvistede og det tidligere design, anvendes på denne måde, er det ikke synligt.
51 For så vidt som et design, der udgør en komponent af et sammensat produkt, som ikke er synlig under normal brug af dette sammensatte produkt, ikke kan beskyttes i medfør af artikel 4, stk. 2, litra a), i forordning 6/2002, skal det analogt lægges til grund, at et EF-designs nyhed og individuelle karakter ikke kan vurderes ved en sammenligning med et tidligere design, der som en komponent i et sammensat produkt ikke er synligt under normal brug af dette.
52 Kravet om synlighed, således som det fremgår af 12. betragtning til forordning nr. 6/2002 og anført i præmis 40 ovenfor, finder derfor anvendelse på det tidligere design. Harmoniseringskontoret har under retsmødet også anerkendt, at de samme kriterier skal anvendes på to modstridende design.
53 Det følger heraf, at appelkammeret foretog en fejlagtig bedømmelse under sammenligningen af de omhandlede design, eftersom det lagde til grund, at den forreste del af produktet, hvorpå det tidligere design finder anvendelse, og som indgår i et sammensat produkt, under normal brug vil forblive synlig. Appelkammeret havde i denne henseende ikke identificeret de synlige elementer ved det tidligere design korrekt. Som nævnt i præmis 51 ovenfor, kan en begæring om ugyldighed imidlertid ikke være baseret på et tidligere design, der som en komponent af et sammensat produkt ikke er synlig under brug af det sammensatte produkt. Appelkammerets undersøgelse af det omtvistede designs nyhed og individuelle karakter er følgelig forkert. Denne omstændighed er tilstrækkelig til at tage dette anbringende til følge.
54 Det følger heraf, at dette anbringende må tiltrædes, hvorved det er ufornødent at undersøge de øvrige argumenter og anbringender, der er gjort gældende at sagsøgeren.
Sagens omkostninger
55 Ifølge Rettens procesreglements artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom.
56 Da Harmoniseringskontoret har tabt sagen, bør det pålægges dette at bære sine egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger i overensstemmelse med dettes påstand herom.
57 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 4, tredje afsnit, bestemmes, at intervenienten bærer sine egne omkostninger.
På grundlag af disse punkter udtaler og bestemmer
RETTEN (Fjerde Afdeling):
1) Afgørelsen truffet den 8. november 2012 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1512/2010-3) annulleres.
2) Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de af Cezar Przedsiębiorstwo Produkcyjne Dariusz Bogdan Niewiński afholdte omkostninger.
3) Poli-Eco Tworzywa Sztuczne sp. z o.o. bærer sine egne omkostninger.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 7. oktober 2014.
Underskrifter