Foreløbig udgave
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
J. RICHARD DE LA TOUR
fremsat den 16. maj 2024 (1)
Forenede sager C-289/23 [Corván] og C-305/23 [Bacigán] (i)
Agencia Estatal de la Administración Tributaria
mod
A.
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil no 1 de Alicante (handelsret nr. 1 i Alicante, Spanien))
og
S.E.I.
mod
Agencia Estatal de la Administración Tributaria
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Juzgado de lo Mercantil no 10 de Barcelona (handelsret nr. 10 i Barcelona, Spanien))
»Præjudiciel forelæggelse – direktiv (EU) 2019/1023 – procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering – anmodning om gældssanering – fysisk person, der er blevet erklæret insolvent – betingelser for adgang til gældssanering – offentligretlige fordringer – loft for sanering«
I. Indledning
1. Anmodningerne om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 23, stk. 2 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (rekonstruktions- og insolvensdirektivet) (2).
2. Disse anmodninger er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem to fysiske personer, der er blevet insolvente (herefter »skyldnerne«), og Agencia Estatal de Administración Tributaria (den statslige skatteforvaltning, Spanien) angående en anmodning om gældssanering indgivet af disse skyldnere under insolvensbehandlingen. Den statslige skatteforvaltning har således modsat sig gældssanering af skattegæld på grund af debitors onde tro (sag C-289/23) eller uhæderlige handlinger (sag C-305/23) og understreget, at gældssanering af de offentligretlige fordringer var udelukket.
3. Denne sag giver Domstolen lejlighed til at præcisere den skønsmargen, som medlemsstaterne har ved gennemførelsen af artikel 23, stk. 1, 2 og 4, i direktiv 2019/1023, der fastsætter, at medlemsstaterne henholdsvis skal fastsætte bestemmelser, der nægter eller begrænser adgangen til gældssanering, hvis debitor har handlet uhæderligt eller i ond tro, kan nægte eller begrænse en sådan adgang afhængigt af visse former for adfærd hos skyldner eller udelukke visse særlige gældskategorier fra fuld gældssanering.
4. Jeg vil på Domstolens anmodning koncentrere min analyse om det andet spørgsmål, litra d), i sag C-289/23, der nærmere bestemt vedrører den skønsmargen, som medlemsstaterne har i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2019/1023, bl.a. muligheden for at opstille rammer for gældssanering af offentligretlige fordringer inden for grænser, der ikke er knyttet til fordringens faktiske størrelse.
5. I dette forslag til afgørelse vil jeg efter min bedømmelse foreslå, at Domstolen besvarer Juzgado de lo Mercantil no 1 de Alicante (handelsret nr. 1 i Alicante, Spanien), den forelæggende ret i denne sag, således, at medlemsstaterne kan fastsætte en begrænsning af gældssanering for visse særlige gældskategorier i form af et loft, hvorover gældssanering ikke finder sted, forudsat at denne begrænsning er behørigt begrundet.
II. Retsforskrifter
A. EU-retten
6. Følgende fremgår af artikel 23 i direktiv 2019/1023 med overskriften »Undtagelser«:
»1. Uanset artikel 20-22 opretholder eller indfører medlemsstaterne bestemmelser, der nægter, begrænser eller tilbagekalder adgangen til gældssanering eller fastsætter længere frister for opnåelse af en fuld gældssanering, længere udelukkelsesperioder, hvis den insolvente iværksætter efter national ret har handlet uhæderligt eller i ond tro over for kreditorer eller andre interessenter i henhold til national ret, da vedkommende blev forgældet, under insolvensproceduren eller under afviklingen af gælden, uden at dette berører nationale bevisbyrderegler.
2. Uanset artikel 20-22 kan medlemsstaterne opretholde eller indføre bestemmelser, der under nærmere fastsatte omstændigheder nægter, begrænser eller tilbagekalder adgangen til gældssanering eller fastsætter længere frister for opnåelse af en fuld gældssanering eller længere udelukkelsesperioder, når sådanne undtagelser er behørigt begrundet, såsom hvis
a) den insolvente iværksætter har væsentligt tilsidesat forpligtelserne i henhold til en tilbagebetalingsplan eller enhver anden retlig forpligtelse, som har til formål at sikre kreditorernes interesser, herunder forpligtelsen til at maksimere udbyttet til kreditorer
b) den insolvente iværksætter ikke har overholdt oplysnings- eller samarbejdsforpligtelser i henhold til EU-retten og national ret
c) der er uretmæssige ansøgninger om gældssanering
d) der er en ny ansøgning om gældssanering inden for en bestemt frist, efter at den insolvente iværksætter fik bevilget en fuld gældssanering eller blev nægtet en fuld gældssanering som følge af en alvorlig krænkelse af oplysnings- eller samarbejdsforpligtelser
e) der ikke er dækning for omkostningerne i forbindelse med den procedure, der fører til gældssanering, eller
f) en undtagelse er nødvendig for at sikre balancen mellem skyldners rettigheder og en eller flere kreditorers rettigheder.
[...]
4. Medlemsstaterne kan udelukke særlige gældskategorier fra gældssanering eller begrænse adgangen til gældssanering eller fastsætte en længere gældssaneringsperiode, når sådanne udelukkelser, begrænsninger eller længere perioder er behørigt begrundet, såsom i tilfælde af:
a) sikret gæld
b) gæld som følge af eller i forbindelse med strafferetlige sanktioner
c) gæld som følge af erstatningsansvar uden for kontraktforhold
d) gæld vedrørende underholdspligt, der er opstået i forbindelse med et familieforhold, forælder-barn-forhold, ægteskab eller svogerskab
e) gæld stiftet efter ansøgning om eller indledning af den procedure, der fører til gældssanering, og
f) gæld som følge af en forpligtelse til at betale omkostningerne ved den procedure, der fører til gældssanering.
[...]«
B. Spansk ret
7. Den lov, der finder anvendelse ratione temporis på tvisterne i hovedsagerne, er Real Decreto Legislativo 1/2020 por el que se aprueba el texto refundido de la Ley Concursal (kongeligt lovdekret nr. 1/2020 af 5.5.2020 om godkendelse af den konsoliderede udgave af konkursloven) (3), som ændret ved Ley 16/2022 de reforma del texto refundido de la Ley Concursal aprobado por el Real Decreto Legislativo 1/2020, de 5 de mayo, para la transposición de la [Directiva 2019/1023] (lov nr. 16/2022 om ændring af den konsoliderede tekst til konkursloven, godkendt ved kongeligt lovdekret nr. 1/2020 af 5. maj 2020 med henblik på gennemførelsen af [direktiv 2019/1023]) (4), af 5. september 2022.
8. Følgende fremgår af præamblen til denne lov:
»[...]
Såfremt den insolvente debitor er en fysisk person, har insolvensbehandlingen til formål at identificere debitorer i god tro og tilbyde delvis gældssanering, således at de kan få en ny chance og forhindre disse i at havne i sort arbejde eller på randen af samfundet.
[...]
En af de mest drastiske ændringer af den nye lovgivning består i, at frem for at gøre gældssanering betinget af opfyldelsen af en bestemt type gæld (således som fastsat i artikel 487, stk. 2 [i konkursloven] før disse ændringer), er der blevet vedtaget en ordning for gældssanering baseret på fortjeneste, hvorunder debitor – uanset om den pågældende er iværksætter eller ej – forudsat at vedkommende opfylder kravet om god tro, hvilket er grundlaget for denne institution, kan få adgang til fuld gældssanering, bortset fra dem, der undtagelsesvis og på grund af deres særlige karakter, i henhold til loven betragtes som ikke at kunne gøres til genstand for gældssanering. Den mulighed, der allerede i 2015 blev godkendt af den spanske lovgiver for at bevilge enhver fysisk person i god tro gældssanering – uanset om den pågældende er iværksætter eller ej – opretholdes.
[...]
Debitors gode tro er fortsat hjørnestenen i gældssaneringen. I overensstemmelse med anbefalinger fra internationale organisationer fastlægges der en præskriptiv afgrænsning af god tro med henvisning til visse former for udtømmende opregnet objektiv adfærd (lukket liste), uden at anvende vage eller utilstrækkeligt specifikke adfærdsmønstre, eller som pålægger debitor en umulig bevisbyrde.
[...]
Gældssaneringen omfatter alle fordringer inden for rammerne af den kollektive procedure og fordringer i konkursboet. Undtagelserne er i visse tilfælde baseret på den særlige betydning af, at de opfyldes i et retfærdigt samfund præget af samhørighed og baseret på retsstaten (som f.eks. fordringer på underholdsbidrag, gæld, der skyldes offentligretlige fordringer, gæld som følge af strafbare handlinger eller gæld som følge af erstatningsansvar uden for kontraktforhold). Gældssanering af offentligretlige fordringer er således underlagt visse begrænsninger og kan kun tages i betragtning i forbindelse med den første gældssanering og ikke i forbindelse med de efterfølgende gældssaneringer. [...]
[...]«
9. Konkurslovens artikel 486 fastsætter:
»En fysisk person – uanset om den pågældende er iværksætter eller ej – kan indgive begæring om gældssanering af ubetalt gæld på de vilkår og betingelser, der er fastsat i denne lov, forudsat at vedkommende er en debitor i god tro:
1) ved at lade sig omfatte af en tilbagebetalingsplan uden en forudgående likvidation af aktivmassen i overensstemmelse med den nedenfor i afdeling 3, underafdeling 1, omhandlede gældssaneringsordning, eller
2) ved at likvidere aktivmassen, i hvilket tilfælde gældssaneringen vil være omfattet af den nedenfor i afdeling 3, underafdeling 2, omhandlede ordning, hvis årsagen til afslutningen af insolvensbehandlingen er afslutningen af likvidationsfasen for aktivmassen eller utilstrækkeligheden af insolvensbehandlingen med henblik på at dække fordringerne mod boet.«
10. Konkurslovens artikel 489 har følgende ordlyd:
»1. Gældssanering omfatter alle udestående fordringer med undtagelse af:
[...]
5) Gæld, der følger af offentligretlige fordringer. Gæld, hvis inddrivelse henhører under den statslige skatteforvaltnings kompetence, kan dog saneres for så vidt angår et beløb på højst 10 000 EUR pr. skyldner; for de første 5 000 EUR vil gældssaneringen være fuldstændig, og fra og med dette beløb andrager saneringen 50% af gælden op til det anførte maksimum. Gæld til sociale sikringsordninger kan også saneres for så vidt angår det samme beløb og på de samme betingelser. Det sanerede beløb op til ovennævnte loft anvendes i omvendt rækkefølge i forhold til den rangorden, der er fastsat ved nærværende lov, og inden for hver kategori afhængigt af det sanerede beløbs anciennitet.
[...]
3. En offentligretlig fordring kan være genstand for en gældssanering op til det beløb, der er fastsat i stk. 1, nr. 5, andet punktum, men kun i forbindelse med den første gældssanering, da intet beløb kan drage fordel af en gældssanering i forbindelse med efterfølgende gældssaneringer, som den samme debitor vil kunne få.«
III. De faktiske omstændigheder, der ligger til grund for tvisterne i hovedsagerne og de præjudicielle spørgsmål
A. Sag C-289/23
11. Den 7. juli 2022 indgav A. en konkursbegæring og erklærede at have en gæld på 537 787,69 EUR. Da den forelæggende ret den 26. juli 2022 traf afgørelse om konkurserklæring og om afslutning af behandlingen som følge af utilstrækkelige aktiver, indgav den nævnte debitor den 28. september 2022 en begæring om gældssanering med henblik på at opnå fuld gældssanering. Den 19. oktober 2022 blev den statslige skatteforvaltnings indsigelse mod begæringen om gældssanering antaget til realitetsbehandling af den forelæggende ret, idet der forelå flere offentligretlige fordringer.
12. Den statslige skatteforvaltning har for det første gjort gældende, at nægtelsen af gældssaneringen blev begrundet med, at der inden for de seneste ti år havde foreligget en endelig afgørelse vedrørende afledt ansvar for et samlet beløb på 114 408,09 EUR for skattegæld og bøder hos det selskab, som debitoren var bestyrelsesmedlem i, og at denne debitor som følge heraf ikke var i god tro. Den statslige skatteforvaltning har for det andet tilføjet, at nogle af fordringerne er offentligretlige og derfor undtaget fra gældssanering.
13. Den forelæggende ret er for det første i tvivl om den måde, hvorpå den spanske lovgiver har gennemført direktiv 2019/1023 med hensyn til begrebet »god tro«, som gør adgangen til retten til gældssanering, der er objektivt defineret (navnlig ikke at have været genstand for afledt ansvar i løbet af de ti år forud for en ansøgning om gældssanering), betinget, og, for det andet, med hensyn til udelukkelsen af offentligretlige fordringer.
14. Hvad angår det sidstnævnte punkt har denne ret anført, at offentligretlige fordringer, hvis inddrivelse i henhold til spansk ret henhører under den statslige skatteforvaltning og Tesoreria General de la Seguridad Social (den almindelige kasse for social sikring), kan gøres til genstand for delvis gældssanering. For disse fordringer er saneringen således begrænset til 10 000 EUR pr. skyldner, idet det præciseres, at for de første 5 000 EUR vil gældssaneringen være fuldstændig, og fra og med dette beløb andrager saneringen 50% af fordringen op til det anførte maksimum på 10 000 EUR. Det sanerede beløb anvendes i omvendt rækkefølge i forhold til den rangorden, der er fastsat, og inden for hver fordringskategori afhængigt af det sanerede beløbs anciennitet.
15. Den forelæggende ret er navnlig i tvivl om den manglende forholdsmæssighed af den ved lov tilladte gældssanering i forhold til den samlede gæld, hvilket risikerer at fratage gældssanering dens effektive virkning.
16. Under disse omstændigheder har Juzgado de lo Mercantil no 1 de Alicante (handelsret nr. 1 i Alicante) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) a) Skal [...] artikel 23, stk. 2, [i direktiv 2019/1023] fortolkes således, at [denne bestemmelse] er til hinder for en national bestemmelse, som forhindrer adgangen til gældssanering som omhandlet i [konkurslovens] artikel 487, stk. 1, nr. 2, for så vidt som denne begrænsning ikke var fastsat i de bestemmelser, som var gældende forud for gennemførelsen af [dette direktiv], om anerkendelse af retten til gældssanering, idet denne begrænsning er blevet indført af lovgiver ex novo? Konkret ønskes det oplyst, om en national lovgiver i forbindelse med gennemførelsen af direktivet kan indføre strengere begrænsninger for adgangen til gældssanering end dem, der var fastsat i den tidligere lovgivning, navnlig når en sådan begrænsning ikke svarer til nogen af de omstændigheder, som er indeholdt i [samme direktivs] artikel 23, stk. 2?
b) Såfremt Domstolen besvarer ovenstående spørgsmål benægtende, skal artikel 23, stk. 2, i direktiv 2019/1023 da fortolkes således, at [denne bestemmelse] er til hinder for en national bestemmelse, som forhindrer adgangen til gældssanering, såfremt [debitor] i de ti år, der går forud for begæringen om gældssanering, ved en endelig administrativ afgørelse er blevet pålagt sanktioner for meget alvorlige overtrædelser af skatte- og afgiftsmæssige, socialsikringsmæssige eller sociale bestemmelser, eller såfremt der inden for samme tidsrum er truffet en endelig afgørelse vedrørende afledt ansvar [mod debitor], medmindre den pågældende på tidspunktet for indgivelsen af begæringen om gældssanering har opfyldt sin forpligtelse fuldt ud (konkurslovens artikel 487, stk. 1, nr. 2), for så vidt som denne grund medfører en ændring af ordningen vedrørende klassificering af fordringer i forbindelse med en konkurs?
c) Såfremt Domstolen besvarer ovenstående spørgsmål benægtende, skal […] artikel 23, stk. 2, [i direktiv 2019/1023] da fortolkes således, at [denne bestemmelse] er til hinder for en national bestemmelse, som forhindrer adgangen til gældssanering som omhandlet i konkurslovens artikel 487, stk. 1, nr. 2, såfremt […] der er truffet en endelig afgørelse vedrørende afledt ansvar [mod debitor], medmindre denne på tidspunktet for indgivelsen af begæringen om gældssanering har opfyldt sin forpligtelse fuldt ud, for så vidt som en sådan omstændighed ikke gør det muligt at påvise debitors onde tro? Har det i denne forbindelse nogen betydning, at konkursen ikke beror på en culpøs adfærd?
d) Såfremt Domstolen besvarer ovenstående spørgsmål benægtende, skal […] artikel 23, stk. 2, [i direktiv 2019/1023] da fortolkes således, at [denne bestemmelse] er til hinder for en national bestemmelse, som forhindrer adgangen til gældssanering som omhandlet i konkurslovens artikel 487, stk. 1, nr. 2, som følge af afgørelser om lovovertrædelser eller afgørelser vedrørende afledt ansvar, der er truffet eller afsagt inden for de seneste ti år forud for begæringen om gældssanering, uden at der tages hensyn til tidspunktet for den ansvarspådragende begivenhed og den eventuelle forsinkelse for så vidt angår vedtagelsen af afgørelsen vedrørende afledt ansvar?
e) Såfremt Domstolen besvarer de ovenstående spørgsmål benægtende, skal […] artikel 23, stk. 2, [i direktiv 2019/1023] da fortolkes således, at [denne bestemmelse] er til hinder for en national bestemmelse, som forhindrer adgangen til gældssanering som omhandlet i konkurslovens artikel 487, stk. 1, nr. 2, for så vidt som denne begrænsning ikke er behørigt begrundet af den nationale lovgiver?
2) a) Skal […] artikel 23, stk. 4, [i direktiv 2019/1023] fortolkes således, at [denne bestemmelse] er til hinder for en bestemmelse som den, der er fastsat i konkurslovens artikel 487, stk. 1, nr. 2, som fastsætter grunde, som forhindrer adgangen til gældssanering, og som ikke er opført på listen i [samme direktivs] artikel 23, stk. 4? Konkret ønskes det oplyst, om listen over grunde i [direktivets] artikel 23, stk. 4, skal fortolkes som en liste numerus clausus eller derimod som en liste numerus apertus?
b) For så vidt som listen er numerus apertus, og den nationale lovgiver kan fastsætte andre undtagelser end dem, der er fastsat i [direktiv 2019/1023], er direktivets artikel 23, stk. 4, da til hinder for en national bestemmelse, som fastsætter en generel regel om, at offentligretlige fordringer er undtaget fra gældssanering, undtagen for så vidt angår meget begrænsede omstændigheder og beløb, uanset arten af og omstændighederne i forbindelse med de konkrete offentligretlige fordringer? Det ønskes navnlig oplyst, om det i den foreliggende sag har nogen betydning, at den tidligere lovgivning, således som den er blevet fortolket i Tribunal Supremos (øverste domstol, Spanien) praksis, i et vist omfang tillod gældssanering i forbindelse med offentligretlige fordringer, og at gennemførelsesbestemmelsen har begrænset gældssaneringens rækkevidde?
c) Såfremt Domstolen besvarer det ovenstående spørgsmål benægtende, skal […] artikel 23, stk. 4, [i direktiv 2019/1023] da anses for at være til hinder for en national bestemmelse som den, der er fastsat i konkurslovens artikel 489, stk. 1, nr. 5, som fastsætter en generel regel om, at offentligretlige fordringer er undtaget fra gældssanering (med visse forbehold som omhandlet i det følgende præjudicielle spørgsmål), for så vidt som den giver offentlige kreditorer en privilegeret behandling i forhold til andre kreditorer?
d) I forbindelse med det ovenstående spørgsmål ønskes det navnlig oplyst, om det er af betydning, at lovgivningen indeholder bestemmelser om gældssanering i et vist omfang i forbindelse med offentligretlige fordringer, men kun for visse fordringer og inden for specifikke begrænsninger, som ikke er relateret til fordringens faktiske størrelse?
e) Endelig ønskes det oplyst, om artikel 23, stk. 4, i direktiv [2019/1023] skal fortolkes således, at [denne bestemmelse] er til hinder for en bestemmelse som den, der er fastsat i konkurslovens artikel 489, stk. 1, nr. 5, for så vidt som den undtagelse fra gældssanering [af offentligretlige fordringer, som denne bestemmelse omhandler,] er begrundet i, at betaling af visse former for gæld er særligt relevant for et retfærdigt og solidarisk samfund, der bygger på retsstatsprincippet, og generelt vedrører offentligretlige fordringer uden hensyntagen til fordringens specifikke art? Navnlig ønskes det oplyst, om det i denne henseende er af betydning, at den generelle begrundelse anvendes såvel for de fordringer, der er opført på listen i direktivets artikel 23, stk. 4, som for omstændigheder eller fordringer, der ikke er opført på sådanne lister?«
B. Sag C-305/23 (pro memoria)
17. Inden for rammerne af en konkursbehandling, der navnlig førte til salget af den pågældendes bolig, indgav S.E.I., en fysisk person, en begæring om gældssanering og fremlagde endvidere en plan for betaling af den gæld, som vedkommende ikke anså for at kunne saneres. Den statslige skatteforvaltning fremsatte en indsigelse mod denne begæring med den begrundelse, at S.E.I. i løbet af en periode på ti år før indgivelsen af anmodningen om gældssanering var blevet pålagt en sanktion ved en endelig administrativ afgørelse (en bøde på 504,99 EUR) for meget alvorlige overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen, og at sanktionen ikke var blevet fuldbyrdet på tidspunktet for begæring om gældssanering.
18. Under disse omstændigheder har Juzgado de lo Mercantil no 10 de Barcelona (handelsret nr. 10 i Barcelona, Spanien) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen en række præjudicielle spørgsmål, der ikke er relevante i dette forslag til afgørelse.
19. Ved afgørelse truffet af Domstolens præsident den 21. juni 2023 er sag C-289/23 og sag C-305/23 blevet forenet med henblik på den skriftlige forhandling, den mundtlige forhandling og dommen.
20. S.E.I., den spanske regering og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg.
IV. Bedømmelse
21. Jeg vil på Domstolens anmodning koncentrere min analyse om det andet spørgsmål, litra d), i sag C-289/23, med hvilket den forelæggende ret nærmere bestemt ønsker oplyst, om den skønsmargen, som medlemsstaterne har i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2019/1023, gør det muligt at opstille rammer for sanering af offentligretlige fordringer inden for grænser, der ikke er knyttet til det aktuelle beløb for gælden.
22. Denne sag, der ud over spørgsmålet om den type fordringskategori, som ikke kan omfattes af gældssanering, hvilket for nylig blev afgjort Domstolen (5), rejser spørgsmålet om det kvantitative omfang af udelukkelsen af denne sanering.
23. Det fremgår af den forelæggende rets spørgsmål, at denne ret er i tvivl om den metode med to tærskler på 5 000 og 10 000 EUR, som den spanske lovgiver har anvendt med henblik på gældssanering af skatte- og afgiftsmæssig eller social karakter, uden at der tages hensyn til den pågældende samlede skattegæld.
24. Kommissionen har i sit indlæg tilsluttet sig denne tvivl, idet den har anført, at selv om denne begrænsning går i den rigtige retning, er det ikke sikkert, at det er tilstrækkeligt til at overholde artikel 23, stk. 4, i direktiv 2019/1023. Den har støttet den forelæggende rets argument til fordel for en overholdelse af proportionalitetsprincippet i forhold til den samlede gæld ved gennemførelsen af udelukkelsen af gældssaneringen.
25. Det erindres, at dette direktiv forpligter medlemsstaterne til at sikre, at insolvente iværksættere har adgang til mindst én procedure, der kan føre til en fuld gældssanering (6). Denne artikel pålægger ikke medlemsstaterne at sikre, at insolvente iværksættere kan få bevilget fuld gældssanering.
26. Derudover opregner artikel 23 i direktiv 2019/1023 en række tilfælde, der kan føre til nægtelse eller begrænsning af adgangen til gældssanering, fastsættelse af længere gældssaneringsperioder eller længere udelukkelsesperioder, enten på grund af, at debitor har handlet uhæderligt eller i ond tro (stk. 1), på grund af debitors øvrige adfærd (stk. 2), på grund af arten af den pågældende fordring (stk. 4) eller på grund af iværksætterens erhverv (stk. 5).
27. Domstolen har dog allerede fastslået, at artikel 23, stk. 4, i direktiv 2019/1023 skal fortolkes således, at oplistningen af de særlige gældskategorier, der fremgår heraf, ikke er af udtømmende karakter, og at medlemsstaterne har mulighed for at udelukke andre særlige gældskategorier end dem, der er opregnet i denne bestemmelse, fra gældssanering i behørigt begrundede tilfælde (7).
28. Medlemsstaterne kan således tilføje særlige gældskategorier til de seks kategorier, der er opstillet i denne artikel 23, stk. 4.
29. Det samme gælder i relation til artikel 23, stk. 2, i direktiv 2019/1023, der indeholder en liste med seks former for adfærd, som bl.a. kan have indflydelse på gældssanering. Medlemsstaterne kan ligeledes tilføje yderligere tilfælde.
30. Antallet af undtagelser fra gældssanering kan derfor være højt, idet medlemsstaterne har et vidt skøn på området for at tage hensyn til deres retssystem på grund af virkningen af sådanne regler.
31. Domstolen har præciseret, at EU-lovgiver udtrykkeligt har gjort udøvelsen af den således tildelte mulighed i artikel 23, stk. 4, i direktiv 2019/1023 betinget af, at sådanne udelukkelser er »behørigt begrundet«. Den har tilføjet, at når den nationale lovgiver vedtager sådanne undtagelser, skal grundene til disse undtagelser følge af national ret eller af den behandling, der førte til disse, og at disse grunde skal forfølge en legitim samfundsinteresse (8).
32. Medlemsstaternes skøn med henblik på at tilføje særlige gældskategorier skal derfor foretages inden for rammerne af disse fordringer, dvs. at der foreligger en begrundelse i national ret, og at der forfølges en legitim samfundsinteresse.
33. Derudover viser affattelsen af artikel 23, stk. 4, i direktiv 2019/1023, at medlemsstaterne kan udelukke disse særlige gældskategorier fra gældssanering eller begrænse adgangen til gældssanering eller fastsætte en længere gældssaneringsperiode, når sådanne udelukkelser, begrænsninger eller længere perioder er behørigt begrundet.
34. EU-lovgiver tillader således ikke blot en fuldstændig udelukkelse af gældssanering, men henviser derudover heller ikke til en særlig måde at begrænse gældssanering på (loft, proportioner, tærskler med varierende proportioner), når udelukkelsen kun er delvis, hvilket endnu en gang bekræfter det vide skøn, som tilkommer medlemsstaterne, og det forhold, at der ikke er sket en harmonisering på området.
35. Det ville under alle omstændigheder være paradoksalt yderligere at indsnævre medlemsstaternes skøn med hensyn til begrænsninger alene for så vidt angår udelukkelser.
36. Hvis der kan tages hensyn til en begrænsning af gældssanering, som forholdsmæssigt svarer til den samlede gæld, er der følgelig intet til hinder for at anvende et loft for gældssanering på betingelse af, at både den ene og den anden metode er behørigt begrundet. En gældssanering, der er begrænset til et vist loft, kan have en tilskyndelsesvirkning med henblik på en hurtigere respons hos en iværksætter, som står over for stigende gæld. Denne iværksætter vil vide, at ud over denne tærskel finder gældssanering ikke sted, hvis den pågældende ikke reagerer.
37. Den eneste henvisning til forholdsmæssighed findes i artikel 20, stk. 2, i direktiv 2019/1023, når der påtænkes gennemført en gældssanering, som er betinget af iværksætterens delvise tilbagebetaling af gælden. I dette tilfælde skal betalingsforpligtelsen være baseret på iværksætterens individuelle situation og navnlig stå i forhold til iværksætterens indkomst og aktiver, som er disponible i gældssaneringsperioden, og tage hensyn til kreditorernes rimelige interesse.
38. Denne henvisning til et forhold mellem debitors delvise tilbagebetaling og de af den pågældendes indkomst og aktiver, som er disponible i dette nøje afgrænsede tilfælde, er efter min opfattelse ikke tilstrækkelig til at gøre den til en pligt for medlemsstaterne, når de påtænker at indføre begrænsninger for gældssanering.
39. Medlemsstaternes anvendelse af proportionalitetsprincippet i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2019/1023 kræver ikke, at der anvendes en gældssanering, som står i forhold til gælden, frem for f.eks. gældssanering, der er begrænset til et vist loft. Dette princip pålægger derimod medlemsstaterne at anvende forholdsmæssige midler med henblik på at nå det med dette direktiv ønskede resultat, dvs. at der foreligger en procedure, der kan føre til den insolvente iværksætters fulde gældssanering. Det tilkommer således den enkelte medlemsstat på baggrund af dens lovgivning om insolvens, sikkerhedsstillelse, formueforholdet mellem ægtefæller og afgiftslovgivning at vurdere den måde, hvorpå denne procedure kan integreres i en samlet ordning, idet det bemærkes, at selve det nævnte direktiv ikke ser bort fra balancen mellem skyldners rettigheder og en eller flere kreditorers rettigheder (9).
40. Ikke desto mindre gælder det, at for så vidt som der ikke i direktiv 2019/1023 er foretaget en harmonisering af udelukkelserne fra gældssanering og deres vilkår, tilkommer det hver enkelt medlemsstat at fastsætte sådanne bestemmelser, dog på den betingelse, at disse ikke må være mindre gunstige end dem, som regulerer tilsvarende situationer, der er underlagt den nationale ret (ækvivalensprincippet), og at de i praksis ikke umuliggør eller uforholdsmæssigt vanskeliggør udøvelsen af de rettigheder, der er tillagt forbrugerne ved EU-retten (effektivitetsprincippet) (10).
41. Dette direktiv synes at være et direktiv om minimumsharmonisering, der har til formål at indføre en hel eller delvis gældssaneringsprocedure i de enkelte medlemsstater, hvor vilkårene for begrænsninger af denne sanering i vid udstrækning er overladt til medlemsstaternes skøn med det forbehold, at disse begrænsninger, under overholdelse af effektivitetsprincippet, er behørigt begrundet og følger af national ret eller af den behandling, der førte til disse.
42. Jeg foreslår derfor, at Domstolen besvarer det andet præjudicielle spørgsmål, litra d), i sag C-289/23 med, at artikel 23, stk. 4, i direktiv 2019/1023 skal fortolkes således, at en begrænsning af gældssanering for en særlig gældskategori ved at indføre et loft, hvorover gældssanering ikke vil finde sted, er mulig, forudsat at denne begrænsning er behørigt begrundet i national ret eller i den procedure, der førte til denne begrænsning.
V. Forslag til afgørelse
43. På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare det andet præjudicielle spørgsmål, litra d), som Juzgado de lo Mercantil no 1 de Alicante (handelsret nr. 1 i Alicante, Spanien) har forelagt i sag C-289/23, således:
»Artikel 23, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (rekonstruktions- og insolvensdirektivet)
skal fortolkes således, at
en begrænsning af gældssanering for en særlig gældskategori ved at indføre et loft, hvorover gældssanering ikke vil finde sted, er mulig, forudsat at denne begrænsning er behørigt begrundet i national ret eller i den procedure, der førte til denne begrænsning.«