Sag T-67/01
JCB Service
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Konkurrence – artikel 81 EF – distributionsaftaler«
Sammendrag af dom
1. Konkurrence – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelser – overholdelse af en rimelig frist – tilsidesættelse – følger
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1; Rådets forordning nr. 17)
2. Konkurrence – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelser – overholdelse af princippet om uskyldsformodning – rækkevidde
3. Konkurrence – administrativ procedure – adgang til aktindsigt – genstand – overholdelse af retten til kontradiktion – tilsidesættelse – følger
(Rådets forordning nr. 17, art. 19, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 99/63, art. 3 og 7-9)
4. Konkurrence – karteller – anmeldelse – virkninger – anvendelsesområde – aftaler med et indhold, som er identisk med en forskriftsmæssigt anmeldt aftale – skærpelse eller udvidelse af begrænsninger eller indførelse af nye begrænsninger – ny formel anmeldelse påkrævet
(Rådets forordning nr. 17)
5. Konkurrence – karteller – indskrænkning af konkurrencen – selektivt distributionssystem – klausuler om forbud mod autoriserede forhandleres passive salg – retsstridighed
(Art. 81, stk. 1, EF)
6. Konkurrence – fællesskabsregler – Kommissionens anvendelse heraf – selvstændig i forhold til en national myndigheds anvendelse af tilsvarende nationale bestemmelser
(Art. 81 EF og 82 EF)
7. Konkurrence – karteller – indskrænkning af konkurrencen – kriterier for vurderingen – konkurrencebegrænsende formål – konstatering heraf tilstrækkelig
(Art. 81, stk. 1, EF)
8. Konkurrence – karteller – selektivt distributionssystem – begrænsning af priskonkurrencen – rækkevidde
(Art. 81, stk. 1, EF)
9. Konkurrence – karteller – forbud – fritagelse – betingelser – bevisbyrde – fritagelsesbetingelsernes kumulative karakter
(Art. 81, stk. 3, EF)
10. Konkurrence – karteller – forbud – gruppefritagelse – forordning nr. 123/85 – forordning nr. 1475/95 – anvendelsesområde – entreprenørmaskiner – ikke omfattet
(Kommissionens forordning nr. 123/85, art. 1, og nr. 1475/95, art. 1)
11. Konkurrence – bøder – beløb – udmåling – kriterier – overtrædelsens grovhed – retlig prøvelse
(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)
12. Konkurrence – bøder – beløb – udmåling – Kommissionens skønsbeføjelse – sammenligning af de faktiske forhold i forskellige sager – vejledende karakter – sammenligning af omsætningstal – forskellige virksomheder pålagt bøder, hvis beløb modsvarer forskellige procentdele af deres respektive omsætningstal – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke
(Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2)
1. Overholdelse af en rimelig frist med hensyn til gennemførelsen af de administrative procedurer på konkurrencepolitikkens område er en almindelig fællesskabsretlig grundsætning, som Fællesskabets retsinstanser skal beskytte, og som er gentaget i artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, proklameret i Nice den 7. december 2000, som et led i retten til god forvaltning.
En tilsidesættelse af princippet om en rimelig frist berettiger dog kun til at annullere en beslutning truffet efter en administrativ procedure inden for konkurrenceområdet, for så vidt som tilsidesættelsen også indebærer en tilsidesættelse af de pågældende virksomheders ret til kontradiktion. Er det ikke godtgjort, at den tid, der er forløbet, har påvirket de pågældende virksomheders evne til at forsvare sig effektivt, påvirker den manglende overholdelse af princippet om en rimelig frist ikke gyldigheden af den administrative procedure.
(jf. præmis 36 og 40)
2. Princippet om uskyldsformodning er en del af Fællesskabets retsorden og finder anvendelse på sager vedrørende tilsidesættelser af de konkurrenceregler, der gælder for virksomheder, og som vil kunne føre til, at der pålægges bøder eller tvangsbøder.
Den blotte omstændighed, at Kommissionen har udfærdiget to på hinanden følgende meddelelser af klagepunkter, udgør ikke et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at princippet om uskyldsformodning er blevet tilsidesat. En almindelig formodning om, at den pågældende virksomhed er skyldig, kan i øvrigt kun lægges Kommissionen til last, hvis dens fremstilling af sagens faktiske omstændigheder i beslutningen ikke støttes af de beviser, den har fremlagt.
(jf. præmis 50 og 53)
3. Retten til aktindsigt henhører under de processuelle garantier, som skal sikre retten til kontradiktion. Tilsidesættelse af retten til aktindsigt i Kommissionens sagsakter under proceduren forud for vedtagelsen af en beslutning på konkurrenceområdet kan principielt medføre annullation af beslutningen, når der er gjort indgreb i den pågældende virksomheds ret til kontradiktion. I så fald afhjælpes den skete tilsidesættelse ikke blot ved, at der senere er blevet givet aktindsigt under en retssag, hvis genstand er en påstand om annullation af den nævnte beslutning. Såfremt der er blevet givet aktindsigt på dette trin, skal den pågældende virksomhed ikke bevise, at Kommissionens beslutning, såfremt virksomheden havde haft adgang til de ikke-meddelte dokumenter, ville have fået et andet indhold, men blot, at den ville have kunnet anvende de pågældende dokumenter til sit forsvar.
(jf. præmis 64)
4. Anmeldelsen har kun retsvirkninger for aftaler med et identisk indhold, som er indgået af den samme virksomhed. Anvendelsen af skema A/B er obligatorisk og en betingelse for anmeldelsens gyldighed, og der skal foretages en fornyet anmeldelse i tilfælde af skærpelse eller udvidelse af begrænsningerne og, så meget desto mere, indførelse af nye begrænsninger. Det er kun i det særlige tilfælde af fornyelse af en anmodning om fritagelse, at indgivelse af en ansøgning om fornyelsen og ændringerne er tilstrækkelig, uden at en ny formel anmeldelse er påkrævet.
(jf. præmis 79)
5. En begrænsning, som inden for rammerne af et net af distributionsaftaler er pålagt de autoriserede forhandleres passive salg, hvorved disse ikke blot forhindres i eller frarådes at sælge til ikke-autoriserede forhandlere, men også til autoriserede forhandlere uden for deres område samt til endelige forbrugere, har til formål og til følge at begrænse afsætningen og opdele markederne og er forbudt ved artikel 81, stk. 1, litra b) og c), EF.
(jf. præmis 85)
6. De lighedspunkter, der måtte være mellem konkurrenceregler i en medlemsstats lovgivning og reglerne i artikel 81 EF og 82 EF, kan ikke på nogen måde indskrænke de autonome beføjelser, som Kommissionen har i forbindelse med gennemførelsen af disse bestemmelser, således at Kommissionen skulle være forpligtet til at anlægge den samme vurdering som de myndigheder, der varetager gennemførelsen af en sådan national lovgivning.
(jf. præmis 93)
7. Den omstændighed, at en bestemmelse i en aftale, som har til formål at begrænse konkurrencen, ikke er blevet håndhævet af de kontraherende parter, kan ikke medføre, at bestemmelsen falder uden for forbuddet i artikel 81, stk. 1, EF.
(jf. præmis 103)
8. En begrænsning af priskonkurrencen indgår i alle selektive distributionssystemer. Forhandlerne kan ikke lovligt påtage sig en forpligtelse for så vidt angår priser, men en meddelelse af vejledende priser er ikke konkurrencebegrænsende, forudsat at der ikke består en samordnet praksis med henblik på disse prisers faktiske håndhævelse, ligesom der kan tages hensyn til, at forhandlerne har en tilstrækkelig fortjenstmargen. En skærpelse af en stiv prisstruktur er derimod ikke acceptabel, da dette kan hindre en effektiv priskonkurrence.
(jf. præmis 131)
9. Det påhviler den virksomhed, som indgiver en anmodning om fritagelse i henhold til artikel 81, stk. 3, EF, at fremlægge dokumentation for den økonomiske berettigelse af en fritagelse, og at godtgøre, at den opfylder hver af de fire kumulative betingelser i denne bestemmelse. Det påhviler ligeledes denne virksomhed at godtgøre, at de pågældende konkurrencebegrænsninger opfylder formålene omhandlet i artikel 81, stk. 3, EF, og at disse ikke kan opnås, medmindre der indføres sådanne begrænsninger.
(jf. præmis 162)
10. Forordning nr. 123/85 om anvendelse af traktatens artikel [81], stk. 3, EF på kategorier af salgs- og serviceaftaler vedrørende motorkøretøjer nævner i artikel 1 »tre- eller flerhjulede motorkøretøjer til brug på offentlig vej«, og det er i forordning nr. 1475/95, som har erstattet forordning nr. 123/85, tilføjet, at disse køretøjer skal være nye. Gruppefritagelsesforordningerne skal fortolkes restriktivt. Det er åbenbart, at entreprenørmaskinerne er udformet med henblik på udgravning og byggeri, og at de, selv om de kan anvendes til kørsel på offentlig vej, ikke er bestemt til denne anvendelse i gruppefritagelsesforordningens forstand. Produkterne falder således ikke ind under den nævnte forordning, som ikke kan finde analog anvendelse på andre typer af køretøjer end dem, der er omfattet af dens anvendelsesområde.
(jf. præmis 164)
11. En bøde, der pålægges for overtrædelse af konkurrencereglerne, skal fastsættes på grundlag af omstændighederne i forbindelse med overtrædelsen og dennes grovhed, og der skal ved vurderingen af overtrædelsens grovhed bl.a. tages hensyn til konkurrencebegrænsningernes art. Selv om bødeudmålingen er et middel i Kommissionens konkurrencepolitik, der tager sigte på at tilskynde virksomhederne til at overholde konkurrencereglerne, påhviler det Retten at efterprøve, om størrelsen af den pålagte bøde står i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og varighed. Retten skal navnlig foretage en afvejning af overtrædelsens grovhed og de af sagsøgeren påberåbte omstændigheder.
(jf. præmis 179)
12. Kommissionen skal – ligesom enhver anden institution i alle dens aktiviteter – overholde ligebehandlingsprincippet, der forbyder, at ensartede situationer behandles forskelligt, og at forskellige situationer behandles på samme måde, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet, når den pålægger en virksomhed en bøde for overtrædelse af konkurrencereglerne.
Uanset hvilke sammenligninger, Kommissionen måtte finde det relevant at foretage i forbindelse med udmålingen af den bøde, som er blevet pålagt en virksomhed, kan disse forhold kun være af vejledende karakter, når oplysningerne om de faktiske omstændigheder i sagen, såsom hvilke markeder, hvilke produkter, hvilket land, hvilke virksomheder og hvilke relevante perioder der er tale om, ikke er identiske. For så vidt angår sammenligninger af omsætningstal fastsætter artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 et loft over bødebeløbet, men indebærer ikke, at Kommissionen er forpligtet til, når den udmåler bøderne under hensyn til den pågældende overtrædelses grovhed og varighed, at foretage bødeberegningen på grundlag af beløb, der er baseret på de berørte virksomheders omsætning.
Kommissionen vurderer overtrædelsernes grovhed på grundlag af en lang række forhold, uden at der er opstillet en bindende eller udtømmende liste over de kriterier, som skal tages i betragtning. Kommissionens tidligere beslutningspraksis kan ikke i sig selv bruges som retlig ramme for bøderne på konkurrenceområdet, eftersom denne ramme alene fastlægges i forordning nr. 17. Kommissionen er endvidere ikke forpligtet til at anvende en bestemt matematisk formel, hverken når der er tale bødens samlede beløb eller opsplitningen heraf i forskellige dele.
Den omstændighed, at de bøder, der pålægges forskellige virksomheder, modsvarer forskellige procentdele af deres respektive omsætningstal, er således ikke udtryk for en forskelsbehandling.
(jf. præmis 187-189)