Language of document :

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 4. juni 2015 – Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände – Verbraucherzentrale Bundesverband e.V. mod Teekanne GmbH & Co. KG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof – Tyskland)

(Sag C-195/14) 1

(Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2000/13/EF – mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler – artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 1, nr. 2) – mærkning, der er af en sådan art, at den vildleder køberen med hensyn til levnedsmidlers sammensætning – ingrediensliste – anvendelse af angivelsen »hindbær-vanilje-eventyr« og af billeder af hindbær og vaniljeblomster på indpakningen af en frugtte, som ikke indeholder disse ingredienser)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände – Verbraucherzentrale Bundesverband e.V.

Sagsøgt: Teekanne GmbH & Co. KG

Konklusion

Artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), og artikel 3, stk. 1, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at mærkningen af et levnedsmiddel og dennes nærmere udformning med en bestemt ingrediens’ udseende, betegnelse eller grafiske præsentation kan give det indtryk, at denne ingrediens forefindes i dette levnedsmiddel, selv om den faktisk ikke forefindes deri, og dette alene fremgår af ingredienslisten, der står på det nævnte levnedsmiddels indpakning.

____________

____________

1 EUT C 245 af 28.7.2014.