Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 25. februar 2005 af Movingpeople.net International B.V. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-92/05)

(Det sprog, stævningen er affattet på: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 25. februar 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Movingpeople.net International B.V., Helmond (Nederlandene), ved advokaterne G.S.C.M. van Roeyen og T. Berendsen. Den anden part i sagen for appelkammeret var Thomas Schäfer, Schashagen (Tyskland).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Den anfægtede afgørelse annulleres, således at EF-varemærkeansøgning nr. 1 997 733 imødekommes for alle varer i klasse 10, 12 og 20.

Harmoniseringskontoret og/eller indsigeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:
Movingpeople.net International B.V.

EF-varemærket, der søges registreret:
Figurmærket "movingpeople.net" for varer i klasse 10, 12 og 20 (køretøjer, befordringsmidler til brug på land, i luften eller i vandet, ...; alle førnævnte varer, der er specielt fremstillet til handicappede og andre med behov for hjælp; ...) - ansøgning nr. 1 997 733.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Thomas Schäfer.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Det nationale ordmærke "MOVING PEOPLE" for varer og tjenesteydelser i klasse 12 og 37 (køretøjer, flyapparatur, elektriske kørestole og kørestole til patienter, ...)

Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Afslag på EF-varemærkeansøgningen for de omtvistede varer.

Appelkammerets afgørelse:
Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde:
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 1.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).