Language of document :

Sag anlagt den 28. august 2012 - Borrajo Canelo m.fl. mod KHIM - Technoazúcar (PALMA MULATA)

(Sag T-381/12)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøgere: Ana Borrajo Canelo (Madrid, Spanien), Carlos Borrajo Canelo (Madrid) og Luis Borrajo Canelo (Madrid) (ved advokat A. Gómez López)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Technoazúcar (Havana, Cuba)

Sagsøgernes påstande

Sagsøgerne gives medhold og det fastslås, at den afgørelse, der blev truffet den 21. maj 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 2265/2010-2, hvorved der blev givet afslag på den klage, der var blevet indgivet af de begærende i fortabelsessagen, over annullationsafdelingens afgørelse af 24. september 2010, for så vidt som begæringen om fortabelse af EF-varemærke nr. 4 602 454 "PALMA MULATA" for varer i klasse 33 for "rom" ikke blev taget til følge, er uforenelig med Rådets forordning (EF) nr. 40/1994 om EF-varemærker (nu forordning (EF) nr. 207/2009).

Harmoniseringskontoret og i givet fald intervenienten tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, hvoraf der er indgivet begæring om fortabelse: Ordmærket "PALMA MULATA" for varer i klasse 33 - EF-varemærkeregistrering nr. 4 602 454

Indehaver af EF-varemærket: Technoazúcar

Indgiverne af begæringen om fortabelse af EF-varemærket: Ana Borrajo Canelo, Carlos Borrajo Canelo og Luis Borrajo Canelo

Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen om fortabelse ikke taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009.

____________