Language of document :

Sag anlagt den 21. marts 2007 - Potoms og Scillia mod Parlamentet

(Sag F-26/07)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Gerrit Potoms (Malines, Belgien) og Mario Scillia (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

Det fastslås, at artikel 5 og 12 i vedtægtens bilag XIII er ulovlige.

De individuelle afgørelser, hvorved sagsøgerne udnævnes til en stilling som fuldmægtig, annulleres, for så vidt som sagsøgernes indplacering herved fastsættes i medfør af artikel 5, stk. 2, i vedtægtens bilag XIII.

Det fastslås, at gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende tildeling af fortjenestes- og forfremmelsespoints er ugyldige, idet det deri foreskrives, at fortjenestes- og forfremmelsespoints bortfalder ved overgang fra en ansættelsesgruppe til en anden.

De individuelle afgørelser om at slette de fortjenestes- og forfremmelsespoints, som sagsøgerne har optjent i deres tidligere kategori, annulleres.

De individuelle afgørelser om at anvende en multiplikationsfaktor, der er mindre end én, med henblik på at fastsætte sagsøgernes løn, annulleres.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har fremført anbringender, der er meget lig dem, der er fremsat i sag F-31/06 1.

____________

1 - EUT C 131 af 3.6.2006, s. 50.