Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 16. april 2004 af Bernard Nonat mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-151/04)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 16. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Bernard Nonat, Bruxelles, ved avocats Sébastien Orlandi, Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Beslutningen om den endelige udfærdigelse af karriereudviklingsrapporten for perioden fra den 1. juli 2002 til den 31. december 2002 annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren anfægter i den foreliggende sag sin karriereudviklingsrapport, som den er udfærdiget for perioden fra den 1. juli 2002 til den 31. december 2002.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende:

- at begrundelsespligten er tilsidesat

- at vedtægtens artikel 43 samt de overgangsbestemmelser, der var gældende for evalueringsåret 2001-2002, er tilsidesat

- at artikel 5, femte afsnit, litra c), i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43 er tilsidesat

- at der er foretaget et åbenbart fejlskøn

- at principperne om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling er tilsidesat

- at der er uoverensstemmelse mellem kommentarerne og de tildelte point

____________