Sag T-150/04

Mülhens GmbH & Co. KG

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked

(Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om TOSCA BLU som EF-figurmærke – det ældre nationale ordmærke TOSCA – relative registreringshindringer – varemærke, der er vitterlig kendt i Pariserkonventionens artikel 6b’s forstand – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 – artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for identiske eller lignende varer eller tjenesteydelser

2.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for identiske eller lignende varer eller tjenesteydelser

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

3.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er vitterlig kendt i en medlemsstat

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

4.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er velkendt

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 5)

1.      Det følger af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, at en risiko for forveksling mellem to identiske eller lignende varemærker kun kan lægges til grund inden for rammerne af bestemthedsprincippet, dvs. når de omhandlede varer eller tjenesteydelser i henhold til den relevante kundekreds’ opfattelse er af samme eller lignende art, og dette uanset hvilken grad af fornødent særpræg, det ældre varemærke har som følge af det kendskab, den berørte kundekreds kan have hertil.

(jf. præmis 34)

2.      Ved vurderingen af ligheden mellem de omhandlede varer eller tjenesteydelser i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker skal der tages hensyn til alle de relevante faktorer, der kendetegner forbindelsen mellem disse varer eller tjenesteydelser, idet disse faktorer navnlig omfatter deres art, anvendelsesformål og benyttelse, samt om de konkurrerer med eller supplerer hinanden.

Parfumerivarer kan ikke i sig selv anses for at være varer, der er af lignende art som de lædervarer, der henhører under klasse 18 i Nice-arrangementet, og som de beklædningsgenstande, der henhører under klasse 25 i det nævnte arrangement. De er således åbenbart forskellige fra lædervarer og beklædningsgenstande, såvel når henses til deres art som til deres anvendelsesformål eller benyttelse. Desuden er der ingen oplysninger, der giver anledning til at antage, at disse varer konkurrerer med eller funktionelt supplerer hinanden.

Det kan ikke udelukkes, at der navnlig inden for sektoren for modevarer og varer til personlig pleje ud over en funktionel komplettering kan opstå en komplettering af æstetisk karakter i den relevante kundekreds’ bevidsthed mellem varer, hvis art, anvendelsesformål og benyttelse er forskellige.

Imidlertid er en sådan æstetisk komplettering, der skal bestå i et reelt æstetisk behov i den forstand, at den ene vare er uundværlig eller væsentlig for brugen af den anden, og at forbrugerne finder det sædvanligt eller normalt at bruge disse varer sammen, ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at der er lighed mellem dem i henhold til artikel 8, stk.1, litra b), i forordning nr. 40/94. Hertil kræves yderligere, at forbrugerne anser det for almindeligt, at disse varer bliver markedsført under det samme varemærke, hvilket normalt forudsætter, at en stor del af de respektive fabrikanter eller distributører af disse varer er de samme.

Den omstændighed, at offentligheden er vant til, at varer fra modebranchen markedsføres under parfumevaremærker, gør det ikke muligt at fastslå, at der er en æstetisk komplementærforbindelse mellem parfumevarer på den ene side og lædervarer og beklædningsgenstande på den anden side, i den forstand, at den ene gruppe varer ville være uundværlige eller væsentlige for brugen af den anden, og at forbrugerne ville finde det sædvanligt eller normalt at bruge disse varer sammen.

(jf. præmis 29, 31, 32 og 35-38)

3.      Der er ikke risiko for forveksling mellem figurmærket TOSCA BLU, der er søgt registreret som EF-varemærke for lædervarer og beklædningsgenstande, der henholdsvis henhører under klasse 18 og 25 i Nice-arrangementet, og ordmærket TOSCA, der er et ikke-registreret varemærke, som angiveligt er vitterlig kendt i Tyskland for »parfumer, eau de toilette, eau de Cologne; bodylotions, toiletsæbe, brusegelé osv.«, da parfumerivarer ikke kan anses for at være af lignende art som lædervarer i klasse 18 og beklædningsgenstande i klasse 25.

(jf. præmis 31 og 32)

4.      Det følger af ordlyden af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, hvor ordene »for hvilke det ældre varemærke er registreret« er anvendt, at denne bestemmelse kun finder anvendelse på ældre varemærker som omhandlet i forordningens artikel 8, stk. 2, for så vidt som disse varemærker er gjort til genstand for registrering.

I modsætning til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, hvorefter der i forbindelse med varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art kan rejses indsigelse støttet på varemærker, for hvilke der ikke er fremlagt beviser på registrering, men som er vitterlig kendte i Pariserkonventionens artikel 6b’s forstand, beskytter artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94 – med hensyn til varer eller tjenesteydelser, der ikke er af lignende art – følgelig kun de varemærker, som er vitterlig kendte i den nævnte konventions artikel 6b’s forstand, for hvilke der er fremlagt bevis på registrering.

Den omstændighed, at vitterlig kendte varemærker, for hvilke der ikke foreligger bevis for registrering, er udelukket fra anvendelsesområdet for artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94, er i overensstemmelse med Pariserkonventionens artikel 6b, der, idet den kun finder anvendelse inden for rammerne af bestemthedsprincippet, ikke yder beskyttelse med hensyn til varer, der ikke er af lignende art.

(jf. præmis 55-57)