Language of document :

Appel iværksat den 9. april 2024 af Dexia, tidligere Dexia Crédit Local til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Udvidede Afdeling) den 24. januar 2024 i sag T-405/21, Dexia Crédit Local mod Afviklingsinstansen

(Sag C-254/24 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Dexia, tidligere Dexia Crédit Local (ved advocaat H. Gilliams og avocat J.-M. Gollier)

De andre parter i appelsagen: Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen), Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den Europæiske Unions Rets dom af 24. januar 2024, Dexia Crédit Local mod Afviklingsinstansen (T-405/21, ECLI:EU:T:2024:33), ophæves delvist, idet Retten, alt imens den erklærede afgørelse fra Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) af 14. april 2021 om beregning af ex ante-bidrag for 2021 til Den Fælles Afviklingsfond med referencenr. SRB/ES/2021/22 (herefter »Afviklingsinstansens afgørelse«), for ugyldig, midlertidigt opretholdt virkningerne heraf.

Afviklingsinstansens afgørelse annulleres.

–    Afviklingsinstansen tilpligtes af betale sagsomkostningerne (herunder i forbindelse med sagen for Retten).

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat fire anbringender.

1.    Første anbringende fremsat, for så vidt som Retten fastslog, at artikel 5, 69 og 70 i forordning nr. 806/2014 1 opfylder betingelserne i artikel 114, stk. 1, TEUF.

2.    Andet anbringende fremsat, for så vidt som Retten fastslog, at artikel 69 og 70 i forordning nr. 806/2014 ikke udgør fiskale bestemmelser som omhandlet i artikel 114, stk. 2, TEUF.

3.    Tredje anbringende fremsat, for så vidt som Retten fastslog, at den behandling, appellanten har fået, ikke strider mod ligebehandlingsprincippet.

4.    Fjerde anbringende fremsat, for så vidt som Retten fastslog, at den behandling, appellanten har fået, ikke strider mod proportionalitetsprincippet.

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15.7.2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 225, s. 1, berigtiget i EUT 2021, L 365, s. 48).