Rettens dom (Tredje Afdeling) af 2. april 2014 – Ben Ali mod Rådet
(Sag T-133/12)
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler – hjemmel – ejendomsret – artikel 17, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder – graduering af de tidsmæssige virkninger af en annullation – ansvar uden for kontraktforhold – intet materielt tab«
1. Institutionernes retsakter – valg af hjemmel – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler tilhørende personer, der er implicerede i misbrug af offentlige midler, og fysiske eller juridiske personer eller enheder med tilknytning til dem – artikel 29 TEU – lovlig [art. 21, stk. 2, litra b) og d), TEU, art. 24, stk. 1, TEU, art. 25, litra b), TEU og art. 28 TEU og 29 TEU; Rådets afgørelse 2011/72, art. 1, stk. 1] (jf. præmis 46-51)
2. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler tilhørende personer, der er implicerede i misbrug af offentlige midler, og fysiske eller juridiske personer eller enheder med tilknytning til dem – afgørelse vedtaget i en sammenhæng, som er velkendt for den berørte, og som giver ham mulighed for at forstå rækkevidden af den foranstaltning, der træffes i forhold til ham – begrundelsen kan ikke bestå i en generel og stereotyp formulering – henvisning til faktiske og retlige betragtninger, der ligger til grund for den anfægtede afgørelse – henvisning til arten af den overtrædelse, der af de tunesiske myndigheder er foreholdt de berørte personer – ingen tilsidesættelse af begrundelsespligten [art. 296 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra c); Rådets afgørelse 2011/72, 2011/79 og 2012/50] (jf. præmis 55-57 og 59-62)
3. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler tilhørende personer, der er implicerede i misbrug af offentlige midler, og fysiske eller juridiske personer eller enheder med tilknytning til dem – indefrysning af midler for hvidvaskning af penge pålagt ved en gennemførelsesafgørelse – overlapning af begreberne misbrug af offentlige midler og hvidvaskning af penge – foreligger ikke – formodning for, at der foreligger den nødvendige forbindelse mellem hvidvaskning af penge, der er begået af familiemedlemmer til landets ledere, og misbrug af offentlige midler – foreligger ikke – annullation (Rådets afgørelse 2011/72, art. 1, stk. 1, 2011/79 og 2012/50) (jf. præmis 69-74)
4. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler tilhørende personer, der er implicerede i misbrug af offentlige midler, og fysiske eller juridiske personer eller enheder med tilknytning til dem – indskrænkning af ejendomsretten – betingelser – gennemførelsesafgørelsens overholdelse af de betingelser, der er fastsat i den oprindelige afgørelse – foreligger ikke – krænkelse af ejendomsretten (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17, stk. 1, og art. 52, stk. 1; Rådets afgørelse 2011/72, art. 1, 2011/79 og 2012/50) (jf. præmis 76 og 80)
5. Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – Domstolens begrænsning heraf – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler tilhørende personer, der er implicerede i misbrug af offentlige midler, og fysiske eller juridiske personer eller enheder med tilknytning til dem – risiko for alvorlig og uigenkaldelig skade på virkningen af enhver indefrysning af formuer, der i fremtiden vil kunne vedtages af Rådet over for de personer, der er omfattet af den annulleret retsakt – opretholdelse af virkningen af den annullerede afgørelse indtil udløbet af appelfristen eller indtil forkastelsen eller afvisningen af appellen (art. 264, stk. 2, TEUF; statutten for Domstolen, art. 60, stk. 2; Rådets afgørelse 2011/72, 2011/79, 2012/50 og 2013/72) (jf. præmis 83 og 87-89)
6. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – reel og bestemt skade forvoldt af en ulovlig retsakt – bevisbyrde (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 91)
Angående
| Dels påstand om annullation af Rådets afgørelse 2012/50/FUSP af 27. januar 2012 om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 27, s. 11), for så vidt som denne afgørelse vedrører sagsøgeren, dels påstand om betaling af erstatning. |
Konklusion
1) | | Bilaget til Rådets afgørelse 2011/72/FUSP af 31. januar 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien, som ændret ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/79/FUSP af 4. februar 2011 om gennemførelse af afgørelse 2011/72, annulleres, for så vidt som dette bilag blev forlænget ved Rådets afgørelse 2012/50/FUSP af 27. januar 2012 om ændring af afgørelse 2011/72, og for så vidt som det nævner Mehdi Ben Tijani Ben Haj Hamda Ben Haj Hassen Ben Alis navn. |
2) | | Virkningerne af bilaget til afgørelse 2011/72, som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2011/79 og forlænget ved afgørelse 2012/50, i forhold til Mehdi Ben Tijani Ben Haj Hamda Ben Haj Hassen Ben Ali opretholdes indtil udløbet af appelfristen for denne dom eller, såfremt appel er iværksat inden for denne frist, indtil forkastelsen eller afvisningen af appellen. |
3) | | I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union. |
4) | | Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler de af Mehdi Ben Tijani Ben Haj Hamda Ben Haj Hassen Ben Ali afholdte omkostninger. |
5) | | Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger. |