DOMSTOLENS KENDELSE (Niende Afdeling)
3. september 2020 (*)
»Fastsættelse af sagsomkostninger«
I sag C-265/17 P-DEP,
angående en påstand om fastsættelse af sagsomkostninger, som kan kræves erstattet i medfør af artikel 145 i Domstolens procesreglement, fremsat den 20. januar 2020,
United Parcel Service Inc., Atlanta (De Forenede Stater), ved solicitor A. Ryan og advocaat W. Knibbeler,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved N. Khan, som befuldmægtiget,
sagsøgt,
har
DOMSTOLEN (Niende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, S. Rodin (refererende dommer), og dommerne D. Šváby og K. Jürimäe,
generaladvokat: J. Kokott
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Kendelse
1 Den foreliggende sag vedrører fastsættelsen af de sagsomkostninger, der er afholdt af United Parcel Service Inc. (herefter »UPS«) i forbindelse med sag C-265/17 P.
2 Europa-Kommissionen nedlagde med sit appelskrift af 16. maj 2017 påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af 7. marts 2017, United Parcel Service mod Kommissionen (T-194/13, herefter »den appellerede dom«, EU:T:2017:144), hvorved Retten annullerede Kommissionens afgørelse C(2013) 431 af 30. januar 2013 om en fusions uforenelighed med det indre marked og EØS-aftalen (sag COMP/M.6570 – UPS/TNT Express) (herefter »den omtvistede afgørelse«).
3 Ved dom af 16. januar 2019, Kommissionen mod United Parcel Service (C-265/17 P, EU:C:2019:23), forkastede Domstolen denne appel og pålagde Kommissionen at betale sagens omkostninger.
4 Da der ikke er opnået enighed mellem UPS og Kommissionen om størrelsen af de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet i forbindelse med appelsagen, har UPS ved dokument indleveret til Justitskontoret den 20. januar 2020 i henhold til artikel 145 i Domstolens procesreglement fremsat nærværende påstand.
Parternes påstande
5 UPS har nedlagt påstand om, at Domstolen fastsætter de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet, til 866 629,89 EUR. Dette beløb svarer til de nødvendige udgifter, der er afholdt med henblik på appelsagen, navnlig vederlag til advokater og økonomer samt rejseudgifter.
6 Kommissionen har nedlagt påstand om, at UPS’ påstand forkastes, og om, at de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet, fastsættes til 45 500 EUR for advokaterne og 5 000 EUR for økonomerne.
Parternes argumenter
7 UPS har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsomkostningerne, som omfatter advokaters salær og udlæg samt vederlag til økonomer, er blevet afholdt med henblik på appelsagen og er nødvendige udgifter. UPS har i denne forbindelse gjort gældende, at de samlede omkostninger og udlæg, der kræves erstattet, er rimelige, henset til sagens omstændigheder og til appelsagens komplekse genstand og karakter.
8 UPS er for det første af den opfattelse, at den omhandlede tvist har rejst retlige spørgsmål af en ikke ubetydelig kompleksitet, som har begrundet det store antal arbejdstimer for selskabets advokater. UPS har indledningsvis anført, at tvisten var kompliceret på grund af dens genstand og karakter, eftersom den vedrørte en afgørelse fra Kommissionen i henhold til forordningen om kontrol med fusioner, og at sådanne afgørelser ofte er komplekse, hvilket generaladvokaten i øvrigt har anerkendt i sit forslag til afgørelse i den foreliggende sag. UPS har anført, at den appellerede dom vedrørte lovligheden af en afgørelse af denne art på 450 sider, som i vidt omfang støttede sig på økonomiske og økonometriske analyser.
9 UPS har i denne forbindelse anført, at visse af Kommissionens appelanbringender har ført til, at UPS har foretaget en grundig undersøgelse af økonomiske og retlige spørgsmål med henblik på at besvare dem. UPS har anført, at Kommissionen med sit tredje appelanbringende har gjort gældende, at Retten i den appellerede dom ikke tog stilling til dens argumentation om, at UPS »intuitivt« havde været i stand til at forstå den priskoncentrationsmodel, der blev anvendt på grundlag af de modeller, der blev fremsendt under den administrative procedure. Disse anbringender har tilskyndet UPS til at benytte uafhængige økonomiske eksperter.
10 UPS har ligeledes anført, at Kommissionen med sit fjerde appelanbringende har gjort gældende, at en analyse af priskoncentrationen, som var ugyldig som følge af de fejl, den indeholdt, ikke kunne føre til, at Domstolen annullerede den omtvistede afgørelse i sin helhed. Denne argumentation fik UPS’ repræsentanter og rådgivere til at foretage en tilbundsgående analyse af dom af 25. oktober 2011, Solvay mod Kommissionen (C-109/10 P, EU:C:2011:686), og af Rettens anvendelse heraf i den foreliggende sag.
11 UPS har hernæst gjort gældende, at tvisten har stor betydning efter EU-retten, idet den fremhævede et grundlæggende generelt proceduremæssigt princip, som har betydning for Kommissionens daglige praksis i henhold til fusionsforordningen. Det fremgår klart af dom af 16. januar 2019, Kommissionen mod United Parcel Service (C-265/17 P, EU:C:2019:23), og af generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse i denne sag, at denne sag vedrørte et grundlæggende princip, hvor Kommissionen ikke havde nogen skønsbeføjelse. Denne procedure krævede også for første gang, at Domstolen uddybede sin forståelse af de økonometriske modeller.
12 UPS har videre gjort gældende, at tvisten frembød særlige vanskeligheder, som øgede omfanget af det arbejde, der blev udført af selskabets repræsentanter og deres rådgivere. Denne betydning og kompleksitet bekræftes ifølge UPS af Kommissionens anmodning, som Domstolen har godtaget, om yderligere udveksling af processkrifter med henblik på, at Kommissionen kunne besvare UPS’ svarskrift.
13 Det er således UPS’ opfattelse, at den samlede forløbne tid og størrelsen af de krævede sagsomkostninger i en tvist, der udgjorde en betydelig økonomisk interesse for selskabet, idet det oprindelige beløb for den pågældende fusion var på 5,2 mia. EUR, er rimelige i betragtning af denne specifikke procedures varighed og særlige kompleksitet.
14 UPS har i øvrigt anført, at forholdsmæssigheden af de omkostninger, der er afholdt i den foreliggende sag, skal vurderes på grundlag af kendelse afsagt af Retten den 28. juni 2004 om fastsættelse af sagsomkostninger, Airtours mod Kommissionen (T-342/99 DEP, EU:T:2004:192).
15 For det andet har UPS gjort gældende, at advokatsalærerne er fremlagt korrekt. UPS har anført, at der med henblik på at fastlægge det samlede antal arbejdstimer, der kan synes objektivt nødvendige, udelukkende skal tages hensyn til, hvor kompleks sagen er, uafhængigt af antallet af advokater, mellem hvilke de udførte ydelser har kunnet fordeles. UPS har således gjort gældende, at det fremgår af beskrivelsen af det udførte arbejde, at dobbeltarbejde var begrænset til et »absolut minimum« og var tilrettelagt på grundlag af de forskellige rådgiveres erfaringsniveau. UPS har i øvrigt anført, at selskabets rådgivere havde forventet, at der skulle afholdes et retsmøde for Domstolen og havde forberedt dette. Selv om Domstolen i sidste ende fandt, at et retsmøde ikke var nødvendigt i denne sag, skal der ikke desto mindre tages hensyn til de omkostninger, som UPS har afholdt i denne forbindelse.
16 For det tredje har UPS gjort gældende, at inddragelsen af økonomiske eksperter var begrundet i procedurens økonomiske karakter i lighed med det, der var tilfældet i den sag, der gav anledning til kendelse af 28. juni 2004, Airtours mod Kommissionen (T-342/99 DEP, EU:T:2004:192). UPS har anført, at selskabet har benyttet de samme økonomer som dem, det anvendte til sin argumentation under den administrative procedure og retssagen i første instans. Deres deltagelse skyldtes, at Kommissionen fremsatte sine påstande på et meget sent tidspunkt i proceduren. Desuden er deres deltagelse fuldt ud berettiget i betragtning af betydningen for sagen af den priskoncentrationsmodel, der er lagt til grund. Endelig er det samlede antal timer, som økonomerne har brugt i forbindelse med sagen, relativt begrænset, henset til de komplekse økonomiske og økonometriske påstande, som ligger til grund for Kommissionens argumentation i appelsagen.
17 Kommissionen har anført, at det beløb, der kræves betalt i sagsomkostninger, er det største, der nogensinde er krævet betalt i forbindelse med en appelsag. Kommissionen har gjort gældende, at kravet ikke er tilstrækkeligt underbygget og åbenlyst er uforholdsmæssigt højt.
18 Kommissionen har for det første gjort gældende, at hverken parternes forudgående korrespondance eller begæringen om fastsættelse af sagsomkostninger indeholder beviser for de beløb, som faktisk er faktureret til eller er betalt af UPS.
19 Selv om UPS havde gjort gældende, at 212,3 timer ville være nødvendige til appelsagens »endelige« fase, har selskabet imidlertid ikke angivet det arbejde, der blev udført i løbet af disse timer, eller hvorfor dette var »nødvendigt« i lyset af fordelingen af arbejdstimer mellem hver advokat.
20 Kommissionen har anført, at Unionens retsinstanser vurderer betydningen og værdien af det udførte arbejde på grundlag af de præcise oplysninger, som sagsøgeren har fremlagt, bl.a. daterede og underskrevne fakturaer. Disse beviser foreligger imidlertid ikke i det foreliggende tilfælde.
21 Det samme gør sig gældende for så vidt angår de vederlag, der kræves for økonomernes arbejde, hvor udgifterne beløber sig til 300 000 EUR, hvilket i øvrigt ikke kan betegnes som »begrænsede udgifter«.
22 Kommissionen har for det andet gjort gældende, at de sagsomkostninger, der kræves erstattet, åbenlyst er uforholdsmæssigt høje. Kommissionen er for det første af den opfattelse, at det samlede beløb, der er blevet tildelt i en anden sag, ikke blot kan overføres fra sag til sag i modsætning til, hvad UPS søger at opnå. Begrundelsen for kendelse af 28. juni 2004, Airtours mod Kommissionen (T-342/99 DEP, EU:T:2004:192), kan ikke overføres til den foreliggende sag, idet Retten i denne kendelse kun gav få oplysninger om detaljerne ved det arbejde, som den fandt nødvendigt for procedurens forløb. I øvrigt vedrørte den nævnte sag en sag i første instans med alle de faktiske spørgsmål, som dette indebærer, og ikke en appelsag som i den foreliggende sag.
23 For det andet er Kommissionen af den opfattelse, at det er for vidtgående at bruge 13 advokater i en periode, der strækker sig fra den 7. marts 2017 til den 16. januar 2019. Den arbejdsperiode, der skal tages hensyn til, er kun på ca. seks måneder og indledtes på datoen for meddelelsen af appellen til UPS og afsluttedes på datoen for UPS’ indgivelse af duplik. Timetaksterne, som de to hovedadvokater anvendte, dvs. 862 EUR/time, og mellem 695 EUR og mere end 820 EUR/time, er ligeledes for høje, henset til de salærer på mellem 360 EUR og 495 EUR/time, som Domstolen synes at have godkendt i tidligere sager. UPS har krævet godtgørelse af 878,4 timers arbejde for advokater med en gennemsnitlig timeløn på 600 EUR/time, selv om adskillige junioradvokater og praktikanter har været involveret. Kommissionen er af den opfattelse, at der bør indrømmes en gennemsnitlig sats på 350 EUR/time. Kommissionen har ved at sammenlægge de rubrikker, som UPS har angivet i bilagene, udledt, at de 13 økonomer havde arbejdet i 363,5 timer til en gennemsnitlig timetakst på 824 EUR/time, hvilket ligeledes er uforholdsmæssigt højt.
24 Udgifterne til udlæg, dvs. ca. 36 000 EUR til transport- og kontoromkostninger, som UPS har krævet erstattet, er ikke behørigt begrundede. Kommissionen har i denne forbindelse understreget, at der ikke blev afholdt retsmøde i Luxembourg.
25 For det tredje har Kommissionen anført, at det samlede antal arbejdstimer, som kræves godtgjort, ikke fremgår af anmodningen om fastsættelse af sagsomkostninger. Det samlede timetal, der kræves godtgjort for advokaterne i stævningens bilag A, for alle faser af appelsagen, er 878,4 timer. Kommissionen er af den opfattelse, at dette samlede beløb, omregnet til hverdage, svarer til 110 dage, dvs. 22 uger, med 5 arbejdsdage pr. uge til et appelskrift på 25 sider og en replik på 10 sider, hvilket den anser for uforholdsmæssigt og eksorbitant.
26 Kommissionen har anført, at længden af den omtvistede afgørelse ikke er relevant i forbindelse med en appel til prøvelse af en dom afsagt af Retten efter et annullationssøgsmål anlagt af UPS til prøvelse af denne afgørelse, idet UPS’ advokater som følge af anlæggelsen af dette søgsmål har opnået et præcist kendskab til den nævnte afgørelse. Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at det på appelstadiet var muligt at anvende de økonomiske analyser, der blev fremlagt for Retten, og at det under alle omstændigheder følger af appellens karakter og af procesreglementet, at der ikke på dette stadium kan antages nye sagkyndige erklæringer.
27 Kommissionen er følgelig af den opfattelse, at de bemærkninger, som advokaterne har afgivet under appelsagen, kun har nødvendiggjort 130 arbejdstimer, hvilket i denne forbindelse udgør 45 500 EUR, idet der lægges en gennemsnitlig timetakst på 350 EUR til grund. Den er af den opfattelse, at økonomernes vederlag vedrører fremlæggelse af beviser, som ikke kunne antages til realitetsbehandling, men at Domstolen, såfremt den måtte fastslå, at sagens art begrundede anvendelsen af disse konsulenter, ikke burde godkende mere end 5 000 EUR til denne udgift. Endelig har Kommissionen fremført, at såfremt Domstolen måtte finde, at UPS har fremlagt udlæg, er det kun kontorudgifter på 500 EUR, der kan godtgøres.
Domstolens bemærkninger
28 I henhold til procesreglementets artikel 144, litra b), er »nødvendige udgifter, som parterne har afholdt med henblik på sagens behandling, især rejse- og opholdsudgifter og vederlag til befuldmægtigede, rådgivere eller advokater«, udgifter, der kan kræves erstattet.
29 Det fremgår således af denne bestemmelses ordlyd, at vederlag til en advokat er omfattet af de nødvendige udgifter i bestemmelsens forstand. Det følger ligeledes heraf, at de udgifter, der kan kræves erstattet, er begrænset dels til udgifter, der er afholdt med henblik på sagen for Domstolen, dels til udgifter, som var nødvendige i denne forbindelse (kendelse af 5.12.2018, TV2/Danmark mod Viasat Broadcasting UK, C-657/15 P-DEP, ikke trykt i Sml., EU:C:2018:985, præmis 13).
30 I øvrigt har Unionens retsinstanser ikke kompetence til at fastsætte de beløb, som parterne skal udrede i salærer til deres egne advokater, hvorimod de kan fastsætte den del af disse beløb, der kan søges godtgjort hos den part, som pålægges at betale sagsomkostningerne (kendelse af 5.12.2018, TV2/Danmark mod Viasat Broadcasting UK, C-657/15 P-DEP, ikke trykt i Sml., EU:C:2018:985, præmis 14).
31 Da der ikke findes EU-retlige bestemmelser om fastsættelse af sådanne vederlag, er Domstolen frit stillet ved sin vurdering af de foreliggende oplysninger, idet den skal tage hensyn til sagens genstand og karakter, dens betydning efter EU-retten og dens sværhedsgrad såvel som den arbejdsbyrde, som de pågældende befuldmægtigede og rådgivere har båret i forbindelse med sagen, samt til parternes økonomiske interesse i sagen (kendelse af 5.12.2018, TV2/Danmark mod Viasat Broadcasting UK, C-657/15 P-DEP, ikke trykt i Sml., EU:C:2018:985, præmis 15).
32 Det er i lyset af alle disse forhold, at der skal foretages en vurdering af størrelsen af de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet i den foreliggende sag.
33 Hvad for det første angår tvistens genstand og karakter bemærkes, at der var tale om en appelsag, som i sagens natur er begrænset til retsspørgsmål og hverken vedrører konstateringen eller bedømmelsen af tvistens faktiske omstændigheder (kendelse af 15.10.2015, Rådet mod Ningbo Yonghong Fasteners, C-601/12 P-DEP, ikke trykt i Sml., EU:C:2015:726, præmis 19).
34 Sager om Kommissionens afgørelser i henhold til forordningen om kontrol med fusioner rejser imidlertid i sagens natur komplekse økonomiske og retlige problemer, som vedrører transaktioner, hvis beløb går ud over de sædvanlige rammer for de sager, der indbringes for Domstolen. Appellen vedrørte således en fusion til et oprindeligt beløb på 5,2 mia. EUR, hvilket viser UPS’ betydelige økonomiske interesser i den foreliggende sag.
35 Som følge heraf kan økonomisk sagkyndiges deltagelse principielt anses for nødvendig, og udgifterne hertil kan kræves erstattet i henhold til procesreglementets artikel 144, litra b), henset til den økonomiske og retlige karakter af de vurderinger, som Kommissionen har foretaget i forbindelse med fusionskontrollen, navnlig når der er tale om den økonometriske model, som Kommissionen har anvendt til at erklære fusionen uforenelig med det indre marked.
36 Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Kommissionen til støtte for sin appel for Domstolen havde fremsat fire anbringender. Det tredje og det fjerde anbringende vedrørte bl.a. hensyntagen til økonometriske modeller og priskoncentrationer, og appellen rejste derfor komplekse spørgsmål af såvel retlig som økonomisk art, der begrundede anvendelsen af økonomisk sagkyndige.
37 I overensstemmelse med ovennævnte retspraksis er de udgifter, der kan kræves erstattet, begrænset til udgifter, der er afholdt med henblik på sagen for Domstolen, som var nødvendige i denne forbindelse. Det tilkommer den part, der anmoder om tilkendelse af sagsomkostninger, at fastslå, at det forholder sig sådan for de udgifter, der kræves erstattet, således at Unionens retsinstanser kan fastslå, hvor stor en del af de vederlag, som den anmodende part har betalt til de advokater og økonomer, som denne har benyttet sig af, der kan kræves erstattet af den part, der pålægges at betale sagsomkostninger.
38 Hvad for det andet angår tvistens betydning efter EU-retten og sagens sværhedsgrad bemærkes, at Kommissionens appel havde til formål at opnå ophævelse af den appellerede dom, hvorved Retten tog UPS’ anbringende om, at Kommissionen havde tilsidesat retten til forsvar ved at vedtage den omtvistede afgørelse på grundlag af en anden økonometrisk model end den, der havde været genstand for en kontradiktorisk drøftelse under den administrative procedure, til følge og annullerede denne afgørelse.
39 Det skal i øvrigt fastslås, at de nævnte anbringender rejser nye retsspørgsmål, der ikke er omfattet af en simpel anvendelse af EU-retten som fortolket af Domstolen, hvilket i øvrigt begrundede, at appelsagen blev tildelt en afdeling med fem dommere, samt den omstændighed, at Domstolen gav medhold i påstandene. Det kan derfor ikke bestrides, at de nævnte spørgsmål nødvendiggjorde en tilbundsgående undersøgelse (jf. i denne retning kendelse af 30.1.2014, Éditions Odile Jacob mod Kommissionen og Lagardère, C-553/10 P-DEP og C-554/10 P-DEP, EU:C:2014:56, præmis 28).
40 Hovedspørgsmålet i appelsagen var, om en virksomhed »intuitivt« kunne forstå den priskoncentrationsmodel, som Kommissionen anvendte, på grundlag af de modeller, der blev fremlagt under den administrative procedure, i forbindelse med undersøgelsen af overholdelsen af virksomhedernes ret til forsvar under proceduren for kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser for Kommissionen.
41 Dette spørgsmål må anses for nyt og vigtigt, idet generaladvokaten i sit forslag til afgørelse fremhævede, at dommen ud over den konkrete sag vil være retningsgivende for Kommissionens fremtidige administrative praksis i komplekse fusionskontrolsager, men også for de nationale konkurrencemyndigheders og domstoles praksis, idet de ikke sjældent læner sig meget tæt op ad de standarder, der gælder på EU-plan.
42 Hvad for det tredje angår omfanget af det udførte arbejde bemærkes, at man ved fastsættelsen af de udgifter, der kan kræves erstattet, skal fastlægge det samlede antal arbejdstimer, der kan synes objektivt nødvendige med henblik på sagens behandling, uafhængigt af antallet af advokater, mellem hvilke arbejdet er blevet fordelt (kendelse af 3.9.2009, Industrias Químicas del Vallés mod Kommissionen, C-326/05 P-DEP, ikke trykt i Sml., EU:C:2009:497, præmis 48).
43 I den foreliggende sag har appelsagen ikke givet anledning til afholdelse af et retsmøde.
44 Det følger heraf, at udgifter, der er afholdt efter afslutningen af den skriftlige forhandling for Domstolen, ikke kan anses for objektivt nødvendige med henblik på denne procedure og dermed indgå i nærværende anmodning om fastsættelse af sagsomkostninger. Dette gælder navnlig de udgifter, der er afholdt i forbindelse med forberedelsen af et eventuelt retsmøde, som Domstolen ikke har fundet nødvendigt, analysen af generaladvokatens forslag til afgørelse eller analysen af Domstolens dom, idet parterne selv skal bære de økonomiske konsekvenser af en sådan processtrategi.
45 I den foreliggende sag er nærværende anmodning om fastsættelse af sagsomkostninger karakteriseret ved, at der ikke er fremlagt nogen detaljerede, daterede og underskrevne fakturaer, som UPS skal betale, hverken fra advokatfirmaerne eller de økonomisk sagkyndige, der er involveret i appelsagen. En sådan mangel på præcision og beviser skal tages i betragtning ved fastsættelsen af de udgifter, som er nødvendige for sagens behandling, og som kan kræves erstattet af den part, der pålægges at betale sagens omkostninger. Hvad angår arbejdsbyrden i forbindelse med retssagen for de befuldmægtigede og rådgivere, der har arbejdet med sagen, bemærkes, at Unionens retsinstansers mulighed for at bedømme værdien af det af en advokat udførte arbejde afhænger af, hvor præcise de fremlagte oplysninger er (kendelse af 26.9.2018, Viasat Broadcasting UK mod TV2/Danmark, C-660/15 P DEP, ikke trykt i Sml., EU:C:2018:778, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis).
46 Under disse omstændigheder har UPS ikke klart og præcist i sin anmodning om fastsættelse af sagsomkostninger, der beløber sig til 866 629,89 EUR, redegjort for det samlede antal fakturerede arbejdstimer og den gennemsnitlige timesats. Den foreliggende anmodning om fastsættelse af sagsomkostninger forekommer således ikke at være tilstrækkeligt gennemsigtig og underbygget.
47 I denne henseende skal det særligt bemærkes, at selv om de af UPS fremlagte dokumenter for så vidt angår juridiske ydelser gør det muligt for hver enkelt intervenient at identificere den timetakst og den tid, som denne har faktureret, er dette ikke tilfældet for så vidt angår økonomiske ydelser. For så vidt angår sidstnævnte nævnes kun den tid, som intervenienterne har brugt, uden mulighed for at fastslå den timetakst, som hver af intervenienterne har anvendt, idet UPS kun angiver samlede udlæg på ca. 300 000 EUR for de sagkyndige erklæringer fra økonomer, som selskabet har benyttet.
48 Henset til de samlede sagsomkostninger, som UPS har krævet erstattet, skal det fastslås, at UPS fastsatte den gennemsnitlige timetakst til 600 EUR pr. time for advokaterne og til 824 EUR pr. time for økonomerne. Sådanne gennemsnitlige timetakster overstiger imidlertid langt de beløb, som Domstolen sædvanligvis accepterer i sager om fastsættelse af sagsomkostninger.
49 Det fremgår af fast retspraksis, at når der på EU-rettens nuværende udviklingstrin ikke findes tariffer for aflønning af advokater eller økonomisk sagkyndige, er det kun i tilfælde af, at den gennemsnitlige fakturerede timetakst er åbenbart uforholdsmæssigt høj, at Unionens retsinstanser kan fravige denne sats og efter ret og billighed fastsætte størrelsen af de advokatsalærer og vederlag til økonomisk sagkyndige, der kan kræves erstattet (jf. i denne retning kendelse af 4.7.2017, AESA mod Heli-Flight, C-61/15 P-DEP, ikke trykt i Sml., EU:C:2017:530, præmis 16).
50 Endvidere fremgår det af bilagene til den foreliggende anmodning om fastsættelse af sagsomkostninger, at UPS har gjort gældende, at der var behov for 878,4 timers advokatarbejde og 363,5 timers økonomarbejde med henblik på den pågældende appelsag.
51 Advokater, der påberåber sig høje kvalifikationer og erfaring på det konkurrenceretlige område, og hvis ydelser faktureres til en gennemsnitlig timetakst på 600 EUR, må imidlertid formodes at behandle de sager, som de har fået overdraget, herunder sager, der har en vis kompleksitet, effektivt og hurtigt (jf. i denne retning kendelse af 3.10.2018, Orange mod Kommissionen, C-486/15 P-DEP, ikke trykt i Sml., EU:C:2018:824, præmis 37, og af 10.4.2019, Giant (China) mod EBMA, C-61/16 P-DEP, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:298, præmis 31).
52 Selv om det i denne forbindelse er korrekt, at Kommissionens anbringender rejste nye retlige spørgsmål, havde de hovedadvokater, der var udpeget af UPS, allerede kunnet opnå et indgående kendskab til den pågældende sag i forbindelse med sagen for Retten, hvilket ikke alene burde lette arbejdet, men også begrænse den tid, der var nødvendig for at gennemgå appellen og udarbejde svarskrifterne og duplikken (jf. i denne retning kendelse af 10.4.2019, Giant (China) mod EBMA, C-61/16 P-DEP, ikke trykt i Sml., EU:C:2019:298, præmis 32).
53 Det samme gælder for de økonomisk sagkyndige, der allerede havde opnået et indgående kendskab til sagsakterne under retsforhandlingerne for Retten, idet de pågældende komplekse økonometriske modeller allerede var det centrale i retsforhandlingerne.
54 Det følger heraf, at det beløb på 866 629,89 EUR, som UPS har krævet af Kommissionen til dækning af de sagsomkostninger, som selskabet har afholdt i forbindelse med appelsagen, ikke i sin helhed forekommer at være »nødvendige udgifter, som parterne har afholdt med henblik på sagens behandling« som omhandlet i procesreglementets artikel 144, litra b).
55 Henset til ovenstående betragtninger skal vederlaget til advokater og økonomisk sagkyndige, der kan kræves erstattet, efter ret og billighed fastsættes til 200 000 EUR.
56 Hvad endelig angår andre udlæg end vederlag til advokater og økonomisk sagkyndige har UPS krævet et beløb på 35 912,19 EUR til rejse-, kopierings- og kommunikationsudgifter. Eftersom der ikke blev afholdt et retsmøde, og eftersom der ikke foreligger de krævede bilag for hver af disse udgifter, kan det ikke udgøre udlæg, der kan kræves erstattet (jf. i denne retning kendelse af 16.5.2013, Deoleo mod Aceites del Sur-Coosur, C-498/07 P-DEP, ikke trykt i Sml., EU:C:2013:302, præmis 34).
57 Henset til samtlige ovenstående betragtninger finder Retten, at de udgifter, som UPS kan kræve erstattet af Kommissionen i sag C-265/17 P, bør fastsættes til i alt 200 000 EUR.
Af disse grunde bestemmer Domstolen (Niende Afdeling):
De samlede sagsomkostninger, som Europa-Kommissionen skal erstatte United Parcel Service Inc. i sag C-265/17 P, fastsættes til 200 000 EUR.
Underskrifter