Language of document :

Sag anlagt den 3. august 2021 – Portigon mod Kommissionen

(Sag T-462/21)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Portigon AG (Düsseldorf. Tyskland) (ved advokaterne A. Bischke, H.-J. Niemeyer og F. Grossmann)

Sagsøgt Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den i forhold til Portigon AG vedtagne kommissionsafgørelse af 20. maj 2021 (C (2021) 3489) (AT.40324 – europæiske statsobligationer) annulleres i sin helhed.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

Første anbringende: Tilsidesættelse af retten til at blive hørt og en begrundelsesmangel

Kommissionen har ikke fremstillet og begrundet den adfærd, som sagsøgeren er foreholdt, på en forståelig måde og for så vidt tilsidesat artikel 296, stk. 2, TEUF.

Kommissionen har undladt at fremsende supplerende klagepunkter til sagsøgeren i stedet for blot en sagsfremstillingsskrivelse.

Andet anbringende: Tilsidesættetelse af princippet om sammenhæng i retsordenen

Med vedtagelsen af Kommissionens afgørelse har denne institution undergravet sin egen støtteafgørelse fra 2011.

Tredje anbringende: Kommissionen har ukorrekt ikke gjort brug af sin skønsbeføjelse

Kommissionen har urigtigt ikke taget sagsøgerens klagepunkter i betragtning og tydeligvis ikke udøvet det skøn, som den har i forbindelse med vedtagelsen af afgørelsen

Fjerde anbringende: Urigtig formodning for en samlet og vedvarende overtrædelse

Kommissionen har urigtigt lagt til grund, at der foreligger en samlet og vedvarende overtrædelse, som skal have været efter det tidspunkt, hvor den forældes.

Femte anbringende: Urigtig bedømmelse af den adfærd, der har udløst pålæggelse af en sanktion i medfør af artikel 101 TEUF, og en begrundelsesmangel efter artikel 296, stk. 2, TEUF

Kommissionen har urigtigt anset alle handlinger for en bevidst begrænsning af konkurrencen. Kommissionen har ikke bevist angivelige mærkbare indvirkninger på markedet.

Kommissionen har urigtigt tilregnet sagsøgeren en tidligere medarbejders adfærd.

Sjette anbringende: Urigtig vedtagelse af en konstaterende afgørelse efter artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003 1

Afgørelsen er i strid med artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, eftersom Kommissionen ikke har en berettiget interesse i at træffe en afgørelse mod sagsøgeren.

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003, L 1, s. 1).