Language of document : ECLI:EU:T:2014:35

Sag T-528/09

Hubei Xinyegang Steel Co. Ltd

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Dumping – import af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kina – konstatering af en trussel om skade – artikel 3, stk. 9, og artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 [nu artikel 3, stk. 9, og artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1225/2009]«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 29. januar 2014

1.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – indførelse af antidumpingtold – betingelser – skade – institutionernes skønsbeføjelser – sårbar situation for EF-erhvervsgrenen – situation, der modsiges af de relevante økonomiske oplysninger – åbenbart urigtigt skøn

(Rådets forordning nr. 384/96, art. 3, stk. 9, og nr. 1225/2009, art. 3, stk. 9)

2.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – indførelse af antidumpingtold – betingelser – skade – trussel om væsentlig skade – analyse af de faktorer, der skal tages hensyn til

(Rådets forordning nr. 384/96, art. 3, stk. 9, og art. 9, stk. 4, og nr. 1225/2009, art. 3, stk. 9, og art. 9, stk. 4)

1.      Domstolskontrollen af en undersøgelse af en trussel om skade, som den af EU-institutionerne foretagne i en antidumpingprocedure, forudsætter en vurdering af komplicerede økonomiske spørgsmål, og at den retslige prøvelse af denne vurdering derfor må begrænses til en kontrol af, om formforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke det anfægtede valg er foretaget, er materielt rigtige, samt til, om der foreligger en åbenbar fejl i vurderingen af de faktiske omstændigheder, eller om der er begået magtfordrejning. Denne begrænsede retslige prøvelse indebærer ikke, at EU’s retsinstanser skal afholde sig fra at kontrollere institutionernes fortolkning af oplysninger af økonomisk art. Navnlig skal Retten ikke blot tage stilling til den materielle nøjagtighed af de beviser, der henvises til, og til oplysningernes troværdighed og sammenhæng, men ligeledes kontrollere, om disse oplysninger udgør alle de relevante oplysninger, som skal tages i betragtning i forbindelse med en vurdering af en kompleks situation, og om disse oplysninger taler til støtte for de heraf dragne konklusioner.

Rådet har sålkedes anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at finde, at EF-erhvervsgrenen befandt sig i en sårbar situation, eftersom de relevante økonomiske faktorer, med undtagelse af udviklingen i EF-erhvervsgrenens markedsandel, alle er positive og samlet set giver et billede af en stærk og ikke en svag eller sårbar erhvervsgren.

(jf. præmis 53, 61 og 66)

2.      I henhold til artikel 3, stk. 9, i grundforordning nr. 384/96 om antidumping (nu artikel 3, stk. 9, i forordning nr. 1225/2009) skal en konstatering af, om der foreligger en trussel om væsentlig skade, baseres på kendsgerninger og ikke blot på påstande, formodninger eller fjerne muligheder. Desuden skal en ændring i omstændighederne, der vil kunne skabe en situation, hvor den pågældende dumping vil forvolde skade, »klart kunne forudses og være umiddelbart forestående«. Det følger heraf, at konstateringen af, at der foreligger en trussel om skade, klart skal fremgå af de pågældende faktiske omstændigheder. Det følger ligeledes heraf, at den skade, der er genstand for en trussel, skal indtræde efter kort tid.

Rådet har således ligeledes tilsidesat artikel 3, stk. 9, i grundforordning nr. 384/96 om antidumping ved at finde, at der foreligger en trussel om skade, idet dets konklusion om, at EF-erhvervsgrenen befandt sig en sårbar situation ved undersøgelsesperiodens afslutning, er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, samt at de fire faktorer fastsat i nævnte artikel 3, stk. 9, vedrørende analysen af en trussel om skade var genstand for en mangelfuld og usammenhængende analyse.

Rådet har således ligeledes tilsidesat artikel 9, stk. 4, i grundforordning nr. 384/96 om antidumping (nu artikel 9, stk. 4, i forordning nr. 1225/2009) ved at pålægge en endelig antidumpingtold på eksport af de pågældende varer og opkræve den midlertidige told, som var pålagt denne eksport.

(jf. præmis 54, 91 og 92)