Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 28. september 2004 af Habib Kachakil Amar mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-388/04)

(Det sprog, stævningen er affattet på: spansk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 28. september 2004 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Habib Kachakil Amar, Valencia (Spanien), ved advokat Juan Carlos Heder.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse truffet den 20. juli 2004 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 175/2004-1 annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

EF-varemærket, der søges registreret:
Figurmærke, der består af en tyk sort streg på langs, der afsluttes med en trekant - ansøgning nr. 3.235.157 for varer i klasse 25 (beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning, især sportsfodtøj).

Undersøgerens afgørelse:
Afslag på ansøgningen, idet varemærket anses for omfattet af de absolute registreringshindringer i artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker.

Appelkammerets afgørelse:
Klagen afslås.

Søgsmålsgrunde:
Urigtig anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og stk. 3, i ovennævnte forordning samt tilsidesættelse af retten til kontradiktion og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

____________