Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 28. september 2004 af Bernard Nonat mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-391/04)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 28. september 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Bernard Nonat, Bruxelles, ved avocats Sébastien Orlandi, Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Annullation af Kommissionens afgørelser om ikke at opføre sagsøgeren i rangorden hverken på listen over fortjenester eller på listen over tjenestemænd forfremmet til lønklasse A4 i forfremmelsesåret 2003.

Det fastslås, at artikel 12 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45 er ulovlig derved, at den foreskriver tildeling af foreløbige prioritetspoints på indtil et point pr. års anciennitet i lønklassen med et maksimum på 7 points og supplerende særlige prioritetspoints på indtil 150% af mulighederne for forfremmelse i det foregående år, uden hensyntagen til tjenestemændenes reelle fortjenester i referenceårene.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i denne sag har anfægtet ansættelsesmyndighedens afslag på at forfremme ham til lønklasse A4 i forfremmelsesåret 2003.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at vedtægtens artikel 43 og 45 er tilsidesat, samt at der er sket tilsidesættelse af principperne om forbud mod forskelsbehandling og om ret til en karriere.

Sagsøgeren har herved anført, at de nye procedurer for bedømmelse og forfremmelse af tjenestemænd, som Kommissionen har vedtaget, indebærer, at tjenestemændene ikke bedømmes efter deres egne fortjenester. I sagsøgerens tilfælde vil han ved anvendelsen af artikel 12, punkt 3b) i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45 anses for at have de samme fortjenester hvad angår supplerende særlige prioritetspoints som tjenestemænd i samme lønklasse, som ikke er blevet foreslået til forfremmelse i det foregående år.

Det fremgår således, at to forskellige kategorier af tjenestemænd hvad angår fortjenester behandles ens, hvilket er i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling og med vedtægtens artikel 45: på den ene side de tjenstemænd, som ud over grænsen på 150% af mulighederne for forfremmelse i forfremmelsesåret 2002 er blevet foreslået til forfremmelse i dette år, og på den anden side de tjenestemænd, der var forfremmelsesværdige i 2002, men som ikke blev foreslåede.

Tildelingen af et foreløbigt prioritetspoint pr. års anciennitet i lønklassen bevirker i strid med vedtægtens artikel 45 ligeledes, at de forfremmelsesværdige tjenestemænd tildeles en anciennitetsforbedring i lønklassen, uden hensyntagen til deres respektive fortjenester i referenceperioden.

____________