Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 28. februar 2024 – PMJC SAS mod [W] [X], [M] [X], [X] og Créative SAS

(Sag C-168/24, PMJC)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: PMJC SAS

Kassationsindstævnte: [W] [X], [M] [X], [X] og Créative SAS

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 12, stk. 2, litra b), i direktiv 2008/95/EF 1 af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker og artikel 20, litra b), i direktiv 2015/2436 af 16. december 2015 2 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en erklæring om fortabelse af et mærke, som består af efternavnet på en designer, med den begrundelse, at det efter overdragelsen er blevet anvendt på en måde, der effektivt kan forlede offentligheden til at tro, at den designer, hvis efternavn udgør mærket, fortsat deltager i designet af de varer, der er forsynet med dette mærke, selv om dette ikke længere er tilfældet?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22.10.2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT 2008, L 299, s. 25).

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2436 af 16.12.2015 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EUT 2015, L 336, s. 1).