Language of document :

Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag T-159/09

("Den Europæiske Unions Tidende" C 153 af 4. juli 2009, s. 44)

Meddelelsen i Tidende i sag T-159/09, Biofrescos mod Kommissionen affattes således:

Sag anlagt den 21. april 2009 - Biofrescos - Comércio de Produtos Alimentares, Lda mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-159/09)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Biofrescos - Comércio de Produtos Alimentares, Lda (Linda-a-Velha, Portugal) (ved advogado A. Magalhães e Menezes)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning C(2009) 72 endelig udg. af 16. januar 2009 om afslag på sagsøgerens ansøgning vedrørende godtgørelse af importafgifter med et beløb på 41 271,09 EUR og om efteropkrævning af importafgifter annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren importerede fra september 2003 til februar 2005 flere partier frosne rejer fra Indonesien og ansøgte om godtgørelse af importafgifter i henhold til artikel 220, stk. 2, litra b), artikel 236 og artikel 239, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks 1.

Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen i hvert fald har overtrådt de nævnte bestemmelser og påberåber sig til støtte herfor: For det første at Kommissionen har undladt at fremkomme med bemærkninger til sagsøgerens argumenter fremsat i ansøgningen om godtgørelse af importafgifter. For det andet er Kommissionens begrundelse utilstrækkelig, fejlbehæftet og uforståelig. For det tredje har Kommissionen fejlfortolket fejlen begået af de indonesiske myndigheder. For det fjerde og sluttelig har Kommissionen anset omstændigheder for bevist, som ikke er det, og for hvilke bevisbyrden påhvilede de myndigheder, der deltog i sagen, og under ingen omstændigheder sagsøgeren.

____________

1 - EFT L 97, s. 38.