Language of document : ECLI:EU:T:2014:1079





Rettens dom (Tredje Afdeling) af 12. december 2014 –

Tudapetrol Mineralölerzeugnisse Nils Hansen mod Kommissionen

(Sag T-550/08)

»Konkurrence – karteller – markedet for paraffinvoks – samordning og forhøjelse af priser – fastsættelse af priser – retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 – ret til forsvar – bevis for overtrædelse – forældelse«

1.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning, hvorved der pålægges bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne, som er rettet til en flerhed af adressater – krav om en tilstrækkelig begrundelse i forhold til hver adressat (art. 81 EF og 253 EF) (jf. præmis 32-36, 51 og 53)

2.                     Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – anvendelse af en fællesbetegnelse for to selskaber tilhørende samme koncern, og som har personlige og vertikale forbindelser – tilsidesættelse af artikel 81 EF – foreligger ikke (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 37-40 og 54-65)

3.                     Konkurrence – administrativ procedure – klagepunktsmeddelelser – nødvendigt indhold – overholdelse af retten til forsvar – virksomhederne er blevet sat i stand til at give udtryk for deres synspunkter vedrørende de faktiske omstændigheder, klagepunkter og omstændigheder, som Kommissionen har påberåbt sig (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 27, stk. 1) (jf. præmis 68-76)

4.                     Karteller – aftaler mellem virksomheder – begreb – viljeoverensstemmelse hvad angår den adfærd, der skal føres på markedet – omfattet – fortsatte forhandlinger vedrørende visse forhold i begrænsningen – ingen betydning (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 81-83, 136 og 154)

5.                     Karteller – samordnet praksis – begreb – koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd – informationsudveksling mellem konkurrenter – konkurrencebegrænsende formål eller virkning (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 84, 85, 125 og 138)

6.                     Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – bevis – bevis ført ved et vist antal forskellige udtryk for overtrædelsen – lovlig – anvendelse af en række indicier – de enkelte indiciers bevismæssige værdi – dokumentbeviser – kriterier – de fremlagte bevisers troværdighed – bevismæssige forpligtelser for virksomheder, der bestrider overtrædelsens eksistens (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 86, 90-101, 121, 159, 171, 191 og 204)

7.                     EU-ret – principper – grundlæggende rettigheder – uskyldsformodning – konkurrencesag – anvendelse heraf – rækkevidde – følger (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 87-89)

8.                     Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – Kommissionen har bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed – beviskraft af frivillige erklæringer, hvormed hoveddeltagerne i et kartel belaster en virksomhed med henblik på at drage fordel af samarbejdsmeddelelsen – erklæringer, der går imod denne virksomheds interesse – høj bevisværdi (art. 81, stk. 1, EF; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03) (jf. præmis 102-107 og 120)

9.                     Karteller – aftaler mellem virksomheder – begreb – deltagelse i møder med et konkurrencebegrænsende formål – omfattet – betingelse – manglende afstandstagen fra de trufne afgørelser – bedømmelseskriterier (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 123, 124, 126 og 214-216)

10.                     Karteller – aftaler og samordnet praksis udgør en enkelt overtrædelse – virksomheder, som kan beskyldes for at have begået en overtrædelse bestående i deltagelse i et kartel som helhed – kriterier (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 127)

11.                     Konkurrence – administrativ procedure – forældelse med hensyn til pålæggelsen af økonomiske sanktioner – begyndelsestidspunkt – samlet og vedvarende overtrædelse – tidspunktet for overtrædelsens ophør – afbrydelse – kontrolundersøgelsesbeslutningen (Rådets forordning nr. 1/2003, art. 25, stk. 1-3) (jf. præmis 220-225)

Angående

Principalt en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 5476 endelig af 1. oktober 2008 om en procedure i henhold til [...] artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39.181 – Lysvoks), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Tudapetrol Mineralölerzeugnisse Nils Hansen KG bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.