Sag T-146/09 RENV

Parker Hannifin Manufacturing Srl, tidligere Parker ITR Srl

og

Parker-Hannifin Corp.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence - karteller - det europæiske marked for pumpeslanger til brug på havet - aftaler om prisfastsættelse, opdeling af markedet og udveksling af følsomme forretningsoplysninger - tilregnelse af den ulovlige adfærd - princippet om økonomisk kontinuitet - princippet om personligt ansvar - bøder - skærpende omstændigheder - ledende rolle - loft på 10% - fuld prøvelsesret«

Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 14. juli 2016

1.      Retslig procedure – dom afsagt af Domstolen bindende for Retten – betingelser – hjemvisning efter appel – retsspørgsmål, der endelig er afgjort af Domstolen i forbindelse med appellen – retskraft – omfang

(Statutten for Domstolen, art. 53, stk. 1, og art. 61; Rettens procesreglement, art. 215)

2.      Annullationssøgsmål – anbringender – tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter – tilsidesættelse af begrundelsespligten – efterprøvelse af egen drift

(Art. 263 TEUF)

3.      Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – betingelser – uddybning af et allerede fremført anbringende – formaliteten

(Rettens procesreglement, art. 84, stk. 1)

4.      Konkurrence – EU-regler – overtrædelser – ansvar – moder- og datterselskaber – princippet om økonomisk kontinuitet – koncernintern overdragelse af de aktiviteter, der var omfattet af overtrædelsen – bedømmelseskriterier – formodning for, at moderselskabet har udøvet en afgørende indflydelse på sine helejede datterselskaber – afkræftelig karakter – bevisbyrde

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

5.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – omfang – bedømmelse af begrundelsespligten på grundlag af sagens omstændigheder – nødvendigheden af at angive alle de relevante faktiske og retlige omstændigheder – foreligger ikke

(Art. 296 TEUF)

6.      EU-ret – principper – ligebehandling – begreb

7.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – skærpende omstændigheder – ledende rolle ved overtrædelsen – begreb – bedømmelseskriterier

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 28)

8.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – skønsbeføjelse forbeholdt Kommissionen

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 28)

9.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – skærpende omstændigheder – ledende rolle ved overtrædelsen – en virksomhed kan ikke påberåbe sig en ulovlighed begået til fordel for en anden virksomhed, der deltog i kartellet

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 28)

10.    Konkurrence – bøder – solidarisk hæftelse for betaling – omfang – moderselskabet tilregnes sit datterselskabs ulovlige adfærd – fastlæggelse af størrelsen af den bøde, der skal betales af moderselskabet – overholdelse af princippet om individuelle straffe og sanktioner – moderselskabets solidariske ansvar for overtrædelser begået af dets datterselskab før dette blev erhvervet – foreligger ikke

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3)

11.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – maksimumsbeløb – beregning – relevant omsætning – virksomhed erhvervet af en anden virksomhed, og som udgjorde en særskilt økonomisk enhed på tidspunktet for overtrædelsen – hensyntagen til hver af disse økonomiske enheders egen omsætning

(Art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

12.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret – omfang

(Art. 101 TEUF og 261 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 21 og 22)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 38)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 39 og 40)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 45-49 og 54)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 82)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 88)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 98-102, 124 og 125)

8.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 126)

9.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 138)

10.    For så vidt angår tilsidesættelse af princippet om personligt ansvar gælder det, at såfremt et datterselskabs overtrædelse kan tilregnes dettes moderselskab, kan disse selskaber anses for i overtrædelsesperioden at være en del af samme økonomiske enhed, og at de således skaber én samlet virksomhed i Unionens konkurrencerets forstand. Kommissionen vil derefter være i stand til at anse moderselskabet for solidarisk ansvarligt for sit datterselskabs ulovlige adfærd i nævnte periode og for betaling af den bøde, som er pålagt sidstnævnte.

Derudover gælder det, at Kommissionen er pålagt visse begrænsninger i forbindelse med fastsættelsen af det ydre solidaritetsforhold, nemlig forholdet mellem Kommissionen og de forskellige personer, som virksomheden udgøres af, og som kan pålægges at betale hele den bøde, som denne virksomhed pålægges, idet Kommissionen bl.a. er forpligtet til at overholde princippet om individuelle straffe og sanktioner, som i overensstemmelse med artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 kræver, at størrelsen af den bøde, der skal betales in solidum, fastsættes ud fra grovheden af den overtrædelse, der individuelt foreholdes den pågældende virksomhed, og varigheden heraf.

En opbygning af den solidariske hæftelse, som giver Kommissionen mulighed for at kræve, at et af disse moderselskaber betaler en bøde for overtrædelser, der for en anden del af overtrædelsesperioden er pålagt en virksomhed, som den aldrig har været en del af, er i strid med princippet om individuelle straffe og sanktioner.

Et moderselskab kan mere præcist udtrykt ikke holdes ansvarlig for overtrædelser, som blev begået selvstændigt af dets datterselskaber, inden de blev erhvervet, da disse datterselskaber selv må bære ansvaret for den retsstridige adfærd, de udviste, inden erhvervelsen, uden at moderselskabet kan anses for ansvarligt herfor.

Kommissionen begår derfor en retlig fejl, hvis den under tilsidesættelse af princippet om individuelle straffe og sanktioner anvender en forhøjelse på 30% af den bøde, moderselskabet skal betale in solidum, for de skærpende omstændigheder, der er knyttet dets datterselskabs ledende rolle i en periode, hvor der endnu ikke er nogen forbindelser mellem de to selskaber.

(jf. præmis 141-144 og 154)

11.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 160, 161, 166 og 174)

12.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 169 og 170)