DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)
8. juni 2023 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – luftfart – forordning (EF) nr. 261/2004 – artikel 5, stk. 1, litra a) – aflysning af flyafgang – artikel 8, stk. 1 – bistandspligt – begrebet »omlægning af rejsen« – kompensation til luftfartspassagerer ved aflysning – covid-19-pandemien – repatrieringsflyvning organiseret af en medlemsstat i forbindelse med en konsulær bistandsmission – flyvning udført af det samme transporterende luftfartsselskab og på samme tidspunkt som den aflyste flyafgang – omkostninger, der overstiger nettoomkostningerne for denne flyvning, påhviler passageren«
I sag C-49/22,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Landesgericht Korneuburg (den regionale domstol i Korneuburg, Østrig) ved afgørelse af 4. januar 2022, indgået til Domstolen den 24. januar 2022, i sagen,
Austrian Airlines AG
mod
TW,
har
DOMSTOLEN (Tredje Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, K. Jürimäe (refererende dommer), og dommerne M. Safjan, N. Piçarra, N. Jääskinen og M. Gavalec,
generaladvokat: N. Emiliou
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Austrian Airlines AG ved Rechtsanwälte M. Brenner og M. Klemm,
– TW ved Rechtsanwälte F. Puschkarski, A. Skribe og P. Zwifelhofer,
– den østrigske regering ved G. Kunnert, A. Posch og J. Schmoll, som befuldmægtigede,
– den tyske regering ved J. Möller, P. Busche og M. Hellmann, som befuldmægtigede,
– Europa-Kommissionen ved G. Braun, G. Wilms og N. Yerrell, som befuldmægtigede,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 2. marts 2023,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1).
2 Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Austrian Airlines AG og TW vedrørende Austrian Airlines’ afslag på at tilbagebetale TW og dennes hustru det beløb, som disse skulle betale for at komme med en repatrieringsflyvning organiseret af Republikken Østrig inden for rammerne af dennes konsulære funktioner efter Austrian Airlines’ aflysning af deres flyafgang som følge af covid-19-pandemien.
Retsforskrifter
EU-retten
Forordning nr. 261/2004
3 Følgende fremgår af første og fjerde betragtning til forordning nr. 261/2004:
»(1) Handling fra Fællesskabets side, når det drejer sig om lufttransport, bør bl.a. sigte på at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer. Endvidere bør der fuldt ud tages hensyn til forbrugerbeskyttelseskrav generelt.
[…]
(4) Fællesskabet bør derfor forbedre de beskyttelsesstandarder, der blev fastsat i [Rådets forordning (EØF) nr. 295/91 af 4. februar 1991 om en ordning for kompensation til ruteflypassagerer, der afvises på grund af overbookning (EFT 1991, L 36, s. 5)], så man både styrker passagerernes rettigheder og sikrer, at luftfartsselskaber opererer under harmoniserede betingelser på et liberaliseret marked.«
4 Forordningens artikel 2 har overskriften »Definitioner«. Det »transporterende luftfartsselskab« defineres i denne artikels litra b) som »et lufttrafikforetagende, der udfører eller har til hensigt at udføre en flyvning i henhold til en kontrakt med en passager eller på vegne af en juridisk eller fysisk person, der har kontrakt med denne passager«.
5 Nævnte forordnings artikel 3 med overskriften »Anvendelsesområde« bestemmer i stk. 3:
»Denne forordning gælder ikke for passagerer, der rejser gratis eller til en nedsat billetpris, der ikke direkte eller indirekte er til rådighed for offentligheden. Passagerer med billetter, der er udstedt i henhold til et luftfartsselskabs eller en rejsearrangørs bonusprogram eller et andet kommercielt program, er dog omfattet.«
6 Samme forordnings artikel 5 med overskriften »Aflysning« har følgende ordlyd:
»1. Hvis en flyafgang aflyses, skal berørte passagerer:
a) tilbydes bistand af det transporterende luftfartsselskab i overensstemmelse med artikel 8
[…]
c) have ret til kompensation fra det transporterende luftfartsselskab i overensstemmelse med artikel 7, medmindre [de får meddelelse om aflysningen]
[…]
2. Ved meddelelsen til passagererne om aflysningen skal der orienteres om eventuelle alternative transportmuligheder.
3. Et transporterende luftfartsselskab har ikke pligt til at udbetale kompensation i henhold til artikel 7, hvis det kan godtgøre, at aflysningen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.
[…]«
7 Artikel 7 i forordning nr. 261/2004 med overskriften »Kompensationsret« fastsætter en standardiseret kompensation til passagerer, hvis størrelse bl.a. afhænger af flyvningens længde.
8 Forordningens artikel 8 med overskriften »Ret til refusion eller omlægning af rejsen« fastsætter:
»1. Når der henvises til denne artikel, tilbydes passageren valget mellem:
a) – refusion inden syv dage i henhold til reglerne i artikel 7, stk. 3, af den fulde købspris for billetten for så vidt angår den del eller de dele af rejsen, der ikke er blevet foretaget, og for så vidt angår den del eller de dele, der allerede er foretaget, såfremt flyvningen ikke længere tjener noget formål i passagerens oprindelige rejseplan, samt, hvis det er relevant
– en returflyvning til vedkommendes første afgangssted ved førstgivne lejlighed
b) omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted ved førstgivne lejlighed
c) omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted på en senere dato efter passagerens eget valg, hvis der er ledige pladser.
2. Stk. 1, litra a), gælder også for passagerer, hvis flyvninger er en del af en pakkerejse, medmindre retten til refusion følger af [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF (EUT 2015, L 326, s. 1)].
[…]«
9 Nævnte forordnings artikel 12 har overskriften »Yderligere kompensation«. Den bestemmer følgende i stk. 1:
»Denne forordning indskrænker på ingen måde en passagers ret til yderligere kompensation. Kompensation i henhold til denne forordning kan fratrækkes en sådan yderligere kompensation.«
Direktiv (EU) 2015/637
10 Artikel 9 i Rådets direktiv (EU) 2015/637 af 20. april 2015 om koordinations- og samarbejdsforanstaltninger for at lette konsulær beskyttelse af ikkerepræsenterede unionsborgere i tredjelande og om ophævelse af afgørelse 95/553/EF (EUT 2015, L 106, s. 1) har følgende ordlyd:
»Den i artikel 2 omhandlede beskyttelse kan omfatte konsulær bistand, bl.a. hvis der er tale om
[…]
e) hjælp til og hjemtransport i en nødsituation
[…]«
Østrigsk ret
11 § 3, stk. 2, nr. 5), i Bundesgesetz über die Wahrnehmung konsularischer Aufgaben (Konsulargesetz) (forbundslov om varetagelse af konsulære opgaver (lov om konsulære anliggender)) (BGBl. I, 40/2019) (herefter »lov om konsulære anliggender«), foreskriver:
»Ved »konsulær beskyttelse« forstås den del af de konsulære opgaver, der omfatter bistand i tilfælde af behov for retlig beskyttelse og beskyttelse i nødsituationer. Dette omfatter bl.a. bistandsforanstaltninger […] i tilfælde af behov for hjælp og repatriering i nødsituationer.«
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
12 I forbindelse med en pakkerejse havde TW og hans hustru hver især en bekræftet reservation til flyafgangen OS 17 af 7. marts 2020 med afgang fra Wien lufthavn (Østrig) til Mauritius og til flyafgangen OS 18 den 20. marts 2020 fra lufthavnen i Mauritius til Wien. Disse to flyvninger skulle udføres af Austrian Airlines.
13 Flyafgangen OS 17 blev gennemført. Den 18. marts 2020 aflyste Austrian Airlines derimod flyafgangen OS 18 som følge af de foranstaltninger, som den østrigske regering havde truffet på grund af covid-19-pandemien.
14 Ifølge oplysningerne fra Landesgericht Korneuburg (den regionale domstol i Korneuburg, Østrig), som er den forelæggende ret, oplyste Austrian Airlines – selv om selskabet havde TW’s og hans hustrus kontaktoplysninger – dem ikke om denne aflysning eller om de rettigheder, som de havde i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 261/2004. Det var først den 19. marts 2020, at de af rejsearrangøren fik meddelelse om, at deres returflyvning var blevet aflyst, og at det østrigske udenrigsministerium havde organiseret en repatrieringsflyvning den 20. marts 2020, idet der på dette tidspunkt ikke længere blev udført nogen ruteflyvninger.
15 TW og hans hustru skrev sig op til denne repatrieringsflyvning på udenrigsministeriets websted. I denne forbindelse måtte hver af dem betale et obligatorisk bidrag til omkostningerne på 500 EUR. Denne hjemrejse blev gennemført af Austrian Airlines under flynummer OS 1024 på det tidspunkt, der oprindeligt var reserveret til flyafgangen OS 18.
16 Ved et søgsmål anlagt ved Bezirksgericht Schwechat (distriktsdomstolen i Schwechat, Østrig) den 14. september 2020 nedlagde TW, der handlede på vegne af sig selv og sin hustru, påstand om, at Austrian Airlines tilpligtedes at betale ham et beløb på 1 000 EUR med tillæg af renter, idet dette beløb svarede til den obligatoriske deltagelse, som han og hans ægtefælle selv skulle betale for repatrieringsflyvningen.
17 Til støtte for dette søgsmål påberåbte TW sig den omstændighed, at Austrian Airlines ikke alene havde undladt at tilbyde og organisere en omlægning af rejsen, men ligeledes havde opkrævet betaling for den transport, som TW selv havde organiseret, i strid med, hvad der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 261/2004. For så vidt som Austrian Airlines således havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EU-retten, var dette luftfartsselskab ansvarligt for den skade, som TW og hans hustru havde lidt ved for egen regning at måtte finde et alternativ til den aflyste returflyvning.
18 Idet Bezirksgericht Schwechat (distriktsdomstolen i Schwechat) gav TW medhold i hovedsagen, anlagde Austrian Airlines sag ved den forelæggende ret til prøvelse af denne afgørelse.
19 Den forelæggende ret har i sin anmodning om præjudiciel afgørelse taget udgangspunkt i den antagelse, at bistand og støtte til repatriering i nødsituationer henhører under Republikken Østrigs konsulære opgaver. Udøvelsen af disse funktioner henhører under denne medlemsstats suveræne virksomhed i henhold til § 3, stk. 2, nr. 5), i lov om konsulære anliggender. Austrian Airlines medvirkede hertil som Republikken Østrigs aftalepartner, men uden at have haft den mindste indflydelse på denne medlemsstats beslutning. Den forelæggende ret er imidlertid af den opfattelse, at selv om Austrian Airlines ikke selv havde mulighed for at booke passagerer om til repatrieringsflyvningen, kunne selskabet selv have ladet dem registrere på det østrigske udenrigsministeriums websted og refunderet deres deltagelse i de obligatoriske udgifter.
20 Ifølge den forelæggende ret afhænger udfaldet af tvisten i hovedsagen derfor af fortolkningen af udtrykkene »tilbyde« og »omlægning af rejsen«, som fremgår af henholdsvis artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 261/2004.
21 På denne baggrund har Landesgericht Korneuburg (den regionale domstol i Korneuburg) besluttet at udsætte sagen og at forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Skal artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i [forordning nr. 261/2004] fortolkes således, at den omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted, som det transporterende luftfartsselskab skal tilbyde, hvis en flyafgang aflyses, også kan udgøres af en repatrieringsflyvning, der udføres som en statslig myndighedsudøvelse, når det transporterende luftfartsselskab ganske vist ikke kan gøre noget retligt krav på at skulle transportere passageren, men ville kunne tilmelde og betale flyvningen for luftfartspassageren og på grundlag af en kontraktlig aftale med staten i sidste ende udfører flyvningen med det samme fly og med de samme afgangs- og ankomsttidspunkter som den oprindelige, men aflyste flyvning?
2) Skal artikel 8, stk. 1, i [forordning nr. 261/2004] fortolkes således, at en passager, som selv tilmelder sig en repatrieringsflyvning som den i det første præjudicielle spørgsmål omtalte og i den anledning betaler et obligatorisk bidrag til statens omkostninger i den anledning, har et direkte af forordning nr. 261/2004 følgende krav mod luftfartsselskabet på refusion af sine udgifter, også når udgifterne ikke udelukkende udgøres af omkostninger til selve flyvningen?«
Om de præjudicielle spørgsmål
Det første spørgsmål
22 Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at en repatrieringsflyvning, der organiseres af en medlemsstat inden for rammerne af en konsulær bistandsforanstaltning efter aflysningen af en flyafgang, udgør en »omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted« som omhandlet i denne forordnings artikel 8, stk. 1, litra b), som det transporterende luftfartsselskab skal tilbyde den passager, hvis flyafgang er blevet aflyst.
23 I henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), i forordning nr. 261/2004 skal det transporterende luftfartsselskab, hvis en flyafgang aflyses, tilbyde berørte passagerer bistand i overensstemmelse med denne forordnings artikel 8.
24 I henhold til artikel 8, stk. 1, i nævnte forordning tilbydes passageren tre valgmuligheder: refusion af den fulde købspris for billetten på nærmere angivne betingelser samt, hvis det er relevant, en returflyvning til vedkommendes første afgangssted ved førstgivne lejlighed, omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted ved førstgivne lejlighed eller omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted på en senere dato efter passagerens eget valg, hvis der er ledige pladser.
25 Udtrykket »omlægning af rejsen« er hverken defineret i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 261/2004 eller i nogen anden bestemmelse heri. Under disse omstændigheder skal fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden af dette begreb ske efter dets sædvanlige betydning i almindelig sprogbrug, idet der tages hensyn til den generelle sammenhæng, hvori det anvendes, og de mål, der forfølges med den lovgivning, som det udgør en del af (jf. i denne retning dom af 31.1.2013, McDonagh, C-12/11, EU:C:2013:43, præmis 28).
26 Hvad for det første angår den sædvanlige betydning af begrebet »omlægning af rejsen« henviser dette generelt til idéen om en alternativ rute til den oprindeligt planlagte, bl.a. hvad angår strækning eller klokkeslæt, som ikke desto mindre fører til det samme endelige bestemmelsessted. For så vidt indeholder dette begreb ingen særlige karakteristika, der afgrænser »omlægning af rejsen« inden for rammerne af et kommercielt tilbud.
27 Desuden er hovedformålet med forordning nr. 261/2004, således som det fremgår af første og fjerde betragtning hertil, at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer (jf. i denne retning dom af 10.1.2006, IATA og ELFAA, C-344/04, EU:C:2006:10, præmis 69, og af 19.11.2009, Sturgeon m.fl., C-402/07 og C-432/07, EU:C:2009:716, præmis 44).
28 Det transporterende luftfartsselskab kan derfor ikke blot tilbyde en »omlægning af rejsen« som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 261/2004 ved at tilbyde flypassageren at befordre denne til sit endelige bestemmelsessted på den næste flyafgang, som følger efter den flyafgang, som dette luftfartsselskab aflyste. Et sådant tilbud kan omfatte andre flyvninger, herunder flyvninger med direkte tilsluttede flyforbindelser, som eventuelt gennemføres af andre luftfartsselskaber, som eventuelt er medlemmer af samme luftfartsselskabsalliance, hvorved passageren ankommer mindre forsinket end med den næste flyafgang efter den aflyste flyafgang (jf. i denne retning dom af 11.6.2020, Transportes Aéreos Portugueses, C-74/19, EU:C:2020:460, præmis 59).
29 Hvad endelig angår den sammenhæng, hvori artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 261/2004 indgår, skal det ikke desto mindre, således som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 23 og 24 i forslaget til afgørelse, bemærkes, at forordning nr. 261/2004 er baseret på artikel 80, stk. 2, EF, nu artikel 100, stk. 2, TEUF, som gør det muligt for EU-lovgiver inden for rammerne af den fælles transportpolitik at fastsætte passende bestemmelser bl.a. vedrørende luftfart. Det følger heraf, at denne forordnings anvendelsesområde ikke kan udvides til at omfatte ikke-kommercielle flyvninger. Denne fortolkning bekræftes bl.a. af fjerde betragtning til forordning nr. 261/2004, som udtrykkeligt henviser til luftfartsselskabers operation på et liberaliseret marked, af denne forordnings artikel 2, litra b), som definerer begrebet »transporterende luftfartsselskab« ved at henvise til en kontrakt indgået med en passager, og af den nævnte forordnings artikel 3, stk. 3, der begrænser det personelle anvendelsesområde for denne til passagerer, der rejser til en pris, der er til rådighed for offentligheden.
30 Det følger af det ovenstående, at det kun er kommercielle flyvninger, der kan komme på tale ved gennemførelsen af en sådan omlægning af rejsen.
31 En repatrieringsflyvning er imidlertid ikke af kommerciel karakter, for så vidt som tilrettelæggelsen heraf principielt er et led i en stats konsulære bistandsforanstaltninger, således som det i det foreliggende tilfælde fremgår af § 3, stk. 2, nr. 5), i lov om konsulære anliggender, men ligeledes i EU-retten af artikel 9, litra e), i direktiv 2015/637.
32 Det følger af denne omstændighed, således som generaladvokaten har påpeget i punkt 34, 35 og 38 i forslaget til afgørelse, at betingelserne for en repatrieringsflyvning kan adskille sig væsentligt fra betingelserne for en kommerciel flyvning for så vidt angår såvel betingelserne for boarding som servicen om bord. Transporterende luftfartsselskaber kan navnlig ikke tilbyde deres passagerer en repatrieringsflyvning som en »omlægning af rejsen« i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 261/2004’s forstand, eftersom de ikke har beføjelse til at give disse passagerer ret til at blive befordret på denne flyvning.
33 Det følger af de ovenstående grunde, at artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at en repatrieringsflyvning, der organiseres af en medlemsstat inden for rammerne af en konsulær bistandsforanstaltning efter aflysningen af en flyafgang, ikke udgør en »omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted« som omhandlet i denne forordnings artikel 8, stk. 1, litra b), som det transporterende luftfartsselskab skal tilbyde den passager, hvis flyafgang er blevet aflyst.
Det andet spørgsmål
34 Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at bestemmelsen giver en passager, som efter aflysningen af sin returflyvning selv har måttet skrive sig op til en repatrieringsflyvning, der er organiseret af en medlemsstat inden for rammerne af en konsulær bistandsforanstaltning, og i denne forbindelse skullet betale denne stat et obligatorisk bidrag, en ret til refusion af disse udgifter fra det transporterende luftfartsselskab.
35 Det skal indledningsvis præciseres, at det fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at TW’s søgsmål har til formål at opnå, at Austrian Airlines tilpligtes at erstatte det tab, som han hævder at have lidt ved at have måttet betale 1 000 EUR som et obligatorisk bidrag for ham og hans hustru for at kunne få to pladser på den i denne doms præmis 15 nævnte repatrieringsflyvning. For så vidt som søgsmålet vedrører TW’s eget tab, som kan gøres til genstand for en efterfølgende, individuel vurdering, og som udspringer af aflysningen af en flyafgang, for hvilken sidstnævnte og hans hustru havde en bekræftet reservation, har det til formål at opnå en yderligere kompensation som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i forordning nr. 261/2004 (jf. i denne retning dom af 29.7.2019, Rusu, C-354/18, EU:C:2019:637, præmis 35 og 36).
36 Selv om det følger af selve ordlyden af denne bestemmelse, at denne forordning ikke berører en passagers ret til yderligere kompensation, skal en sådan yderligere kompensation dog have grundlag i den nationale lovgivning eller international privatret (jf. i denne retning dom af 29.7.2019, Rusu, C-354/18, EU:C:2019:637, præmis 35 og 36).
37 Artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 261/2004 kan derfor ikke fortolkes således, at en passager, der som følge af aflysningen af vedkommendes returflyvning selv skriver sig op til en repatrieringsflyvning, der er organiseret af en medlemsstat, på grundlag af denne forordning har ret til kompensation fra det transporterende luftfartsselskab af det yderligere gebyr, som den pågældende har måttet betale i forbindelse med sin indcheckning på denne flyvning.
38 En sådan passager er imidlertid berettiget til at kræve kompensation på grundlag af de elementer, der er anført i artikel 8 og 9 i forordning nr. 261/2004, når et transporterende luftfartsselskab ikke opfylder de forpligtelser, der påhviler det i henhold til disse artikler (jf. i denne retning dom af 13.10.2011, Sousa Rodríguez m.fl., C-83/10, EU:C:2011:652, præmis 43 og 44).
39 Det skal i denne henseende bemærkes, at forordningens artikel 8, der har overskriften »Ret til refusion eller omlægning af rejsen«, i stk. 1 fastsætter, at passageren tilbydes tre valgmuligheder, nemlig for det første en refusion af den fulde købspris for billetten og, hvis det er relevant, en returflyvning til vedkommendes første afgangssted ved førstgivne lejlighed, for det andet omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted ved førstgivne lejlighed, og for det tredje omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted på en senere dato efter passagerens eget valg, hvis der er ledige pladser.
40 Denne artikel fastsætter således udtrykkeligt som alternativ til omlægning af rejsen refusion af den fulde købspris for billetten for så vidt angår den del eller de dele af rejsen, der ikke er blevet foretaget eller ikke længere tjener noget formål i passagerens oprindelige rejseplan, forudsat at billetten ikke allerede kan refunderes på grundlag af direktiv 2015/2302.
41 Som generaladvokaten i det væsentlige har anført i punkt 62 og 63 i forslaget til afgørelse, kan det transporterende luftfartsselskab, når en omlægning af rejsen er umulig ved førstgivne lejlighed eller på en senere dato efter den pågældende passagers eget valg, ikke fritages for sin forpligtelse i henhold til artikel 8, stk. 1, litra a), i forordning nr. 261/2004 til at refundere den fulde købspris for billetten, for så vidt angår den del eller de dele af rejsen, der ikke er blevet foretaget eller ikke længere tjener noget formål i passagerens oprindelige rejseplan, forudsat at denne billet ikke allerede kan refunderes på grundlag af direktiv 2015/2302. Den forpligtelse til at tilbyde bistand, der er fastsat i denne forordnings artikel 8, stk. 1, ville nemlig miste sin virkning, hvis det ikke var muligt at håndhæve den, i givet fald gennem et efterfølgende tilbagebetalingskrav.
42 En sådan forpligtelse til refusion er i øvrigt i overensstemmelse med hovedformålet med forordning nr. 261/2004, der som anført i denne doms præmis 27 består i at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer.
43 Endvidere forudsætter forpligtelsen for det transporterende luftfartsselskab til at tilbyde passagerer, hvis flyafgang er blevet aflyst, de forskellige muligheder, der er omhandlet i forordningens artikel 8, stk. 1, at selskabet giver disse passagerer alle oplysninger om de rettigheder, der følger af denne bestemmelse, således at de effektivt kan udøve deres rettigheder i tilfælde af aflysning (jf. i denne retning dom af 29.7.2019, Rusu, C-354/18, EU:C:2019:637, præmis 53 og 54, og af 21.12.2021, Azurair m.fl., C-146/20, C-188/20, C-196/20 og C-270/20, EU:C:2021:1038, præmis 99 og 100).
44 Denne ret for passagererne til at få de oplysninger, som er nødvendige for, at de kan træffe et effektivt og informeret valg, udelukker enhver pligt for dem til at bidrage aktivt til søgningen efter de oplysninger, som luftfartsselskabets tilbud skal omfatte (dom af 29.7.2019, Rusu, C-354/18, EU:C:2019:637, præmis 55). Tilsvarende påhviler det sidstnævnte på en effektiv måde at informere flypassagererne, når en omlægning af rejsen ikke er mulig.
45 Det skal i denne forbindelse ligeledes fremhæves, at forpligtelsen til at tilbyde bistand i henhold til artikel 8 i forordning nr. 261/2004 påhviler det transporterende luftfartsselskab, uanset hvilken begivenhed der har givet anledning til aflysningen af flyafgangen. Selv når der opstår ekstraordinære omstændigheder, fritager forordningens artikel 5, stk. 3, nemlig alene luftfartsselskabet for dets pligt til at yde kompensation i henhold til nævnte forordnings artikel 7 (jf. analogt dom af 31.1.2013, McDonagh, C-12/11, EU:C:2013:43, præmis 31).
46 Forordning nr. 261/2004 indeholder ingen indikation til støtte for, at det kan lægges til grund, at den ud over de i forordningens artikel 5, stk. 3, nævnte »usædvanlige omstændigheder« skulle anerkende en særlig kategori af »helt usædvanlige« begivenheder – såsom covid-19 -pandemien – der skulle medføre, at det transporterende luftfartsselskabets forpligtelser bortfalder fuldstændigt, herunder forpligtelserne i henhold til nævnte forordnings artikel 8 (jf. analogt dom af 31.1.2013, McDonagh, C-12/11, EU:C:2013:43, præmis 30).
47 En modsat fortolkning ville indebære, at et transporterende luftfartsselskab ville være forpligtet til at tilbyde bistand som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 261/2004 til passagerer, der på grund af aflysning af en flyafgang befinder sig i en ubehagelig situation i et begrænset tidsrum, mens flypassagerer, såsom sagsøgeren i hovedsagen, som befinder sig i en særligt sårbar situation som følge af, at der slet ikke var nogen kommercielle flyvninger, ville blive frataget denne (jf. analogt dom af 31.1.2013, McDonagh, C-12/11, EU:C:2013:43, præmis 33).
48 En passager, hvis flyafgang er blevet aflyst, har således ret til en tilsvarende erstatning fra det transporterende luftfartsselskab i tilfælde af sidstnævntes tilsidesættelse af dets forpligtelse til at tilbyde bistand i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 261/2004, herunder dets oplysningspligt som defineret i denne doms præmis 43 og 44.
49 Denne passager kan således for en national ret påberåbe sig et transporterende luftfartsselskabs manglende overholdelse dels af dets forpligtelse til at refundere den fulde købspris for billetten for så vidt angår den del eller de dele af rejsen, der ikke er blevet foretaget eller ikke længere tjener noget formål i passagerens oprindelige rejseplan, dels af dets bistandspligt, herunder dets oplysningspligt i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 261/2004, med henblik på at opnå kompensation fra det transporterende luftfartsselskab (jf. analogt dom af 31.1.2013, McDonagh, C-12/11, EU:C:2013:43, præmis 24). Denne kompensation vil dog være begrænset til det, der i lyset af hver enkelt sags faktiske omstændigheder er nødvendigt, passende og rimeligt med henblik på at afhjælpe det transporterende selskabs manglende opfyldelse af dets forpligtelse (jf. analogt dom af 22.4.2021, Austrian Airlines, C-826/19, EU:C:2021:318, præmis 73).
50 Det følger af de ovenstående grunde, at artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at en passager, som efter aflysningen af vedkommendes returflyvning selv skriver sig op til en repatrieringsflyvning, der er organiseret af en medlemsstat inden for rammerne af en konsulær bistandsforanstaltning, og som i denne forbindelse er forpligtet til at betale et obligatorisk bidrag til denne stat, ikke har ret til refusion af disse udgifter fra det transporterende luftfartsselskab på grundlag af denne forordning. En sådan passager kan derimod for en national ret påberåbe sig, at det transporterende luftfartsselskab ikke har overholdt dels dets forpligtelse til at refundere den fulde købspris for billetten for så vidt angår den del eller de dele af rejsen, der ikke er blevet foretaget eller ikke længere tjener noget formål i passagerens oprindelige rejseplan, dels af dets bistandspligt, herunder dets oplysningspligt i henhold til nævnte forordnings artikel 8, stk. 1, og dette med henblik på at opnå kompensation fra det transporterende luftfartsselskab. En sådan kompensation skal dog være begrænset til det, der i lyset af hver enkelt sags faktiske omstændigheder er nødvendigt, passende og rimeligt med henblik på at afhjælpe det transporterende selskabs manglende opfyldelse af dets forpligtelse.
Sagsomkostninger
51 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:
1) Artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91
skal fortolkes således, at
en repatrieringsflyvning, der organiseres af en medlemsstat inden for rammerne af en konsulær bistandsforanstaltning efter aflysningen af en flyafgang, ikke udgør en »omlægning af rejsen under sammenlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmelsessted« som omhandlet i denne forordnings artikel 8, stk. 1, litra b), som det transporterende luftfartsselskab skal tilbyde den passager, hvis flyafgang er blevet aflyst.
2) Artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 261/2004
skal fortolkes således, at
en passager, som efter aflysningen af vedkommendes returflyvning selv skriver sig op til en repatrieringsflyvning, der er organiseret af en medlemsstat inden for rammerne af en konsulær bistandsforanstaltning, og som i denne forbindelse er forpligtet til at betale et obligatorisk bidrag til denne stat, ikke har ret til refusion af disse udgifter fra det transporterende luftfartsselskab på grundlag af denne forordning.
En sådan passager kan derimod for en national ret påberåbe sig, at det transporterende luftfartsselskab ikke har overholdt dels dets forpligtelse til at refundere den fulde købspris for billetten for så vidt angår den del eller de dele af rejsen, der ikke er blevet foretaget eller ikke længere tjener noget formål i passagerens oprindelige rejseplan, dels af dets bistandspligt, herunder dets oplysningspligt i henhold til nævnte forordnings artikel 8, stk. 1, og dette med henblik på at opnå kompensation fra det transporterende luftfartsselskab. En sådan kompensation skal dog være begrænset til det, der i lyset af hver enkelt sags faktiske omstændigheder er nødvendigt, passende og rimeligt med henblik på at afhjælpe det transporterende selskabs manglende opfyldelse af dets forpligtelse.
Underskrifter