Language of document : ECLI:EU:T:2012:293





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 13. juni 2012 – Organismos Kypriakis Galaktokomikis Viomichanias mod KHIM – Garmo (GAZI Hellim)

(Sag T-535/10)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket GAZI Hellim – det ældre EF-ordfællesmærke HALLOUMI – relativ registreringshindring – lighed mellem tegnene – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 24 og 36-40)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. september 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1497/2009-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Organismos Kypriakis Galaktokomikis Viomichanias og Garmo AG.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 20. september 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1497/2009-4) annulleres.

2)

Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er afholdt under sagen for appelkammeret.