Language of document :

Sag anlagt den 12. maj 2011 - International Engine Intellectual Property Company mod KHIM (PURE POWER)

(Sag T-248/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: International Engine Intellectual Property Company, LLC (Warrenville, De Forenede Stater) (ved advokaterne C. Thomas og B. Reiter)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 15. februar 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2310/2010-2) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Der berammes mundtlig forhandling, såfremt Retten ikke kan træffe afgørelse uden mundtlig forhandling.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "PURE POWER" for varer i klasse 12

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og c), og artikel 7 stk. 2, i Rådets forordning nr. 207/2009 samt "generelle varemærkeretlige principper", idet appelkammeret fandt, at det ansøgte EF-varemærke var beskrivende for de varer, som registreringsansøgningen vedrørte, og ikke havde noget særpræg.

____________