Language of document : ECLI:EU:T:2009:377

RETTENS DOM (Appelafdelingen)

30. september 2009

Sag T-193/08 P

Carina Skareby

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Appel – personalesag – tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – bedømmelsesåret 2004 – fastsættelse af mål og meddelelse af bedømmelseskriterier«

Angående: Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 6. marts 2008, Skareby mod Kommissionen (sag F-46/06, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald: Den dom, som Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) afsagde den 6. marts 2008, Skareby mod Kommissionen (sag F-46/06, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), ophæves, for så vidt som Personaleretten herved forkastede klagepunktet vedrørende den manglende forudgående fastsættelse af målene, den manglende forudgående meddelelse om kriterierne for bedømmelse og beskrivelse af Carina Skarebys stilling. Afgørelsen af 31. august 2005, hvorved Carina Skarebys karriereudviklingsrapport udfærdigedes for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2004, annulleres, for så vidt den vedrører punkt 6.1 med overskriften »tjenstlig indsats«. I øvrigt frifindes Kommissionen i den sag, der er anlagt ved Personaleretten under sagsnummer F-46/06. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler alle omkostninger ved nærværende instans samt omkostningerne ved Personaleretten.

Sammendrag

1.      Appel – anbringender – urigtig gengivelse af beviserne – indholdsmæssig urigtig konstatering af de faktiske omstændigheder, som fremgår af sagens akter – formaliteten – ufuldstændig gennemgang af de faktiske omstændigheder – formaliteten

(Art. 225 EF)

2.      Procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene

(Procesreglementet for Retten i Første Instans, art. 44, stk. 1)

3.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – bedømmernes skønsbeføjelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

4.      Tjenestemænd – bedømmelse – karriereudviklingsrapport – bemyndigelse til den bedømte person for så vidt angår opgaver, som henhører under bedømmernes kompetence – ikke tilladt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43)

5.      Appel – anbringender – urigtig gengivelse af beviserne – indholdsmæssig urigtig konstatering af de faktiske omstændigheder, som fremgår af sagens akter – bevisbyrde

(Art. 225 EF)

1.      Anbringender vedrørende førsteinstansens fastlæggelse af de faktiske omstændigheder kan antages til realitetsbehandling under en appelsag, når det med disse anbringender gøres gældende, at urigtigheden af denne fastlæggelse fremgår af sagens akter eller af en ufuldstændig gennemgang af de faktiske omstændigheder.

(jf. præmis 48)

Henvisning til: Domstolen, 15. oktober 2002, forenede sager C-238/99 P, C-244/99 P, C-245/99 P, C-247/99 P, C-250/99 P – C-252/99 P og C-254/99 P, Limburgse Vinyl Maatschappij m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 8375, præmis 392-405; Retten, 19. september 2008, sag T-253/06 P, Chassagne mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 57 og den deri nævnte retspraksis.

2.      Ved vurderingen af, om en stævning opfylder kravene i artikel 44, stk. 1, i procesreglementet for Retten i Første Instans, er de argumenter, som er blevet fremført på et senere tidspunkt i sagen, uden betydning.

(jf. præmis 61)

Henvisning til: Retten, 19. maj 2008, sag T-144/04, TF1 mod Kommissionen, Sml. II, s. 761, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis.

3.      Hvad angår bedømmelsen af tjenestemænd har bedømmerne et vidt skøn ved deres bedømmelser af det arbejde, der udføres af personer, som de skal bedømme, og det tilkommer ikke Fællesskabets retsinstanser at gribe ind i denne vurdering og kontrollere, om den er velbegrundet, idet domstolskontrollen af indholdet af de rapporter, som bedømmerne udfærdiger, er begrænset til bl.a. en kontrol af procedurens forskriftsmæssighed.

Hvad angår kontrollen af procedurens forskriftsmæssighed i et tilfælde, hvor en fællesskabsinstitution råder over en skønsbeføjelse, skal der i endnu højere grad lægges vægt på de processuelle garantier, der følger af fællesskabsretten.

Det vidtgående skøn, som bedømmerne råder over ved bedømmelsen af en tjenestemand, skal derfor opvejes af en særligt nøje iagttagelse af de regler, der gælder for denne bedømmelse og for gennemførelsen af den til dette formål fastlagte procedure.

(jf. præmis 68-70)

Henvisning til: Domstolen, 21. november 1991, sag C-269/90, Technische Universität München, Sml. I, s. 5469, præmis 14, Domstolen, 6. november 2008, sag C-405/07 P, Nederlandene mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 56 og 57; Retten, 21. oktober 1992, sag T-23/91, Maurissen mod Revisionsretten, Sml. II, s. 2377, præmis 41, Retten, 26. oktober 1994, sag T-18/93, Marcato mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 215, og II, s. 681, præmis 45, Retten, 9. november 1995, sag T-346/94, France-aviation mod Kommissionen, Sml. II, s. 2841, præmis 32-34, Retten, 23. marts 2000, sag T-95/98, Gogos mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 51, og II, s. 219, præmis 37, Retten, 4. maj 2005, sag T-144/03, Schmit mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 101, og II, s. 465, præmis 70 og den deri nævnte retspraksis.

4.      Bemyndigelsen til den bedømte person for så vidt angår opgaver, som i sagens natur udelukkende henhører under bedømmerens kompetence, såsom fastsættelse af mål for den bedømte person, er ikke alene i strid med artikel 8, stk. 5, fjerde afsnit, litra b), i Kommissionens almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43, men også med princippet om ligebehandling af tjenestemænd for så vidt angår bedømmelse. Karriereudviklingsrapporterne udgør nemlig et vigtigt led i forfremmelsesprocedurerne, idet valget af, hvilken tjenestemand der skal forfremmes, bl.a. foretages på grundlag af en sammenligning af karriereudviklingsrapporterne. Hvad angår de nævnte rapporter følger det under alle omstændigheder af ligebehandlingsprincippet, at der skal foretages en streng sondring mellem bedømmerens og den bedømtes opgaver.

(jf. præmis 80 og 81)

Henvisning til: Retten, 19. marts 2003, forenede sager T-188/01 – T-190/01, Tsarnavas mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 95, og II, s. 495, præmis 97 og 98, Retten, 17. marts 2004, sag T-175/02, Lebedef mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 73, og II, s. 313, præmis 25 og 26.

5.      Ved at tillægge en fællesskabsinstitutions ensidige og tillige upræcise udsagn mere vægt end de af en sagsøger udtrykkelige benægtelser vedrørende et spørgsmål, som det påhviler institutionen at føre bevis for, har førsteinstansen foretaget en ufuldstændig undersøgelse af omstændighederne, således at førsteinstansens konstateringer i den appellerede dom, der fremgår af sagens akter, indholdsmæssigt set er forkerte.

(jf. præmis 87)

Henvisning til: Domstolen, 6. december 2007, sag C-59/06 P, Marcuccio mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 67, 68 og 70.