Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. september 2009 - Skareby mod Kommissionen

(Sag T-193/08 P) 1

(Appel - personalesag - tjenestemænd - bedømmelse - karriereudviklingsrapport - bedømmelselsesåret 2004 - fastsættelse af mål og meddelelse af bedømmelseskriterier)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Carina Skareby (Louvain, Belgien) (ved avocats S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 6. marts 2008 i sag F-46/06, Skareby mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)    Den dom, som Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) afsagde den 6. marts 2008 i sag F-46/06, Skareby mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, ophæves, for så vidt som Personaleretten herved forkastede klagepunktet vedrørende den manglende forudgående fastsættelse af målene, den manglende forudgående meddelelse om kriterierne for bedømmelse og beskrivelse af Carina Skarebys stilling.

2)    Afgørelsen af 31. august 2005, hvorved Carina Skarebys karriereudviklingsrapport udfærdiges for perioden 1. januar til 31. december 2004 annulleres, for så vidt den vedrører punkt 6.1. med overskriften "tjenstlig indsats".

3)    I øvrigt frifindes Kommissionen i den sag, der er anlagt ved Personaleretten under sagsnummer F-46/06.

4)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler alle omkostninger ved nærværende instans samt omkostningerne ved Personaleretten.

____________

1 - EUT C 197 af 2.8.2008.