Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 1. oktober 2004 af Bactria Industriehygiene-Service Verwaltungs GmbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-401/04)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 1. oktober 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Bactria Industriehygiene-Service Verwaltungs GmbH, Kirchheimboladen, Tyskland, ved lawyers K. Van Maldegem og C. Mereu, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Kommissionen pålægges at imødekomme sagsøgerens anmodning.

Subsidiært, Kommissionens beslutning D 341571(04) annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning, der foreløbig kan opgøres til 1 EUR, for det tab, sagsøgeren har lidt som følge af, at Kommissionen har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til fællesskabsretten, idet den ikke imødekom sagsøgerens anmodning, eller, subsidiært, som følge af Kommissionens beslutning D 341571(04), med tillæg af renter, indtil den nøjagtige beregning og fastlæggelse af beløbet foreligger.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-400/04, Arch Chemicals and Arch Timber Protection mod Kommissionen.

____________