Language of document :

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 26. oktober 2006 - European Association of Im- and Exporters of Birds and live Animals m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-209/06 R)

(Særlige rettergangsformer - begæring om foreløbige forholdsregler og om udsættelse af gennemførelsen - formaliteten - uopsættelighed - foreligger ikke)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøgere: European Association of Im- and Exporters of Birds and live Animals (West Maas en Waal, Nederlandene), Vereniging van Im- en Exporteurs van Vogels en Hobbydieren (West Maas en Waal), Plomps Vogelhandel (Woerden, Nederlandene) og Borgstein Birds & Zoofood Trading (West Maas en Waal) (ved avocat J. Wouters)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Erlbacher og M. van Heezik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring dels om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning 2006/522/EF af 25. juli 2006 om ændring af beslutning 2005/759/EF og 2005/760/EF for så vidt angår visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza og transport til Fællesskabet af visse levende fugle (EUT L 205, s. 28), dels om fastsættelse af alle andre nødvendige foreløbige forholdsregler.

Konklusion

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________