RETTENS DOM (Femte Afdeling)
29. oktober 2009 (*)
»Erstatningssøgsmål – forordning (EF) nr. 178/2002 – hurtigt varslingssystem – supplerende meddelelse – de kompetente nationale myndigheder – udtalelse fra Kommissionen uden retsvirkning – ændring af søgsmålets genstand – afvisning«
I sag T-212/06,
Bowland Dairy Products Ltd, Barrowford, Lancashire (Det Forenede Kongerige), ved solicitor J. Milligan, D. Anderson, QC, og barrister A. Robertson,
sagsøger,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved P. Oliver, J.-P. Keppenne og L. Parpala, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
vedrørende for det første en påstand om annulation af Kommissionens angiveligt foreliggende afslag på at videregive, inden for rammerne af det hurtige varslingssystem fastlagt i artikel 50 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31, s. 1), en supplerende meddelelse med oplysning om, at Food Standards Agency i Det Forenede Kongerige havde givet tilladelse til markedsføring af skørost fremstillet af sagsøgeren, og for det andet påstand om erstatning for det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af afslaget,
har
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS
(Femte Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne M. Prek (refererende dommer) og V.M. Ciucă,
justitssekretær: fuldmægtig C. Kantza,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 5. marts 2009,
afsagt følgende
Dom
Retsforskrifter
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31, s. 1) fastsætter procedurerne vedrørende fødevaresikkerhed.
2 Kapitel IV i forordning nr. 178/2002 med overskriften »Hurtigt varslingssystem, krisestyring og krisesituationer« etablerer et hurtigt varslingssystem for fødevarer og foder.
3 Artikel 50 i forordning nr. 178/2002 fastsætter følgende:
»Hurtigt varslingssystem
1. Der indføres herved i form af et netværk et system for meddelelse om en direkte eller indirekte sundhedsrisiko for mennesker på grund af fødevarer eller foder. Systemet omfatter medlemsstaterne, Kommissionen og [Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet]. Medlemsstaterne, Kommissionen og [Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet] udpeger hver især et kontaktpunkt, der er medlem af netværket. Kommissionen er ansvarlig for forvaltningen af netværket.
2. Hvis et medlem af netværket har oplysninger om, at en fødevare eller et foder indebærer en alvorlig direkte eller indirekte sundhedsrisiko for mennesker, skal disse oplysninger straks meddeles Kommissionen via det hurtige varslingssystem. Kommissionen videregiver straks disse oplysninger til medlemmerne af netværket.
[Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet] kan supplere meddelelsen med en hvilken som helst videnskabelig eller teknisk oplysning, der vil kunne fremme hurtige og hensigtsmæssige risikostyringstiltag fra medlemsstaternes side.
3. For så vidt andet ikke er fastsat i fællesskabslovgivningen, underretter medlemsstaterne via det hurtige varslingssystem straks Kommissionen om:
a) enhver foranstaltning, de træffer, som har til formål at begrænse markedsføringen af fødevarer eller foder, at tilbagetrække fødevarer eller foder fra markedet eller at tilbagekalde fødevarer eller foder for at beskytte forbrugernes sundhed, hvor det er nødvendigt at gribe hurtigt ind
b) enhver henstilling til eller aftale, på frivillig eller tvungen basis, med erhvervsledere, som har til formål at hindre, begrænse eller fastsætte bestemte vilkår for markedsføring eller brug af fødevarer eller foder, hvor det som følge af en alvorlig risiko for forbrugernes sundhed er nødvendigt at gribe hurtigt ind
c) enhver form for afvisning på grund af en direkte eller indirekte sundhedsrisiko for mennesker af et parti, en container eller ladning fødevarer eller foder ved et grænsekontrolsted inden for Den Europæiske Union iværksat af en kompetent myndighed.
Meddelelsen ledsages af en detaljeret redegørelse for baggrunden for den foranstaltning, som de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor meddelelsen er afgivet, har truffet. Den følges i god tid op af supplerende oplysninger, navnlig i de situationer, hvor de foranstaltninger, som meddelelsen er baseret på, er blevet ændret eller trukket tilbage.
Kommissionen videregiver straks den meddelelse og de supplerende oplysninger, der modtages i henhold til første og andet afsnit, til medlemmerne af netværket.«
Tvistens baggrund
4 Sagsøgeren, Bowland Dairy Products Ltd, er et engelsk selskab, der fremstiller frisk ost i almindelighed og særlig skørost. Det har siden 1999 haft tilladelse fra den lokale levnedsmiddelmyndighed Pendle Environmental Health Office – der er under tilsyn af Food Standards Agency (herefter »FSA«) – til at fremstille skørost af mælk af forskellig oprindelse.
5 Den 9. juni 2006 inspicerede Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret, der er et direktorat under Kommissionens Generaldirektorat (herefter »GD«) for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, i nærværelse af en repræsentant for FSA sagsøgerens kontorer og laboratoriet for kvalitetskontrol. Resultaterne af Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets inspektion blev den 12. juni 2006 nedskrevet i en intern note i GD for Sundhed og Forbrugebeskyttelse og gengivet i udkastet til endelig rapport om det besøg, Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret foretog i Det Forenede Kongerige fra den 31. maj til den 26. juni 2006.
6 Den 14. juni 2006 udsendte FSA på grundlag af det hurtige varslingssystem en meddelelse om hurtig varsling, der oplyste følgende risiko: »Mangelfuld fremstilling af mælkeprodukter. Sundhedskontrollen uegnet til sporing af antibiotika«. FSA henførte meddelelsen til »[a]l skørost med sundhedsmærket UK PE 023.EØF«, dvs. al skørost fremstillet af sagsøgeren. Supplerende oplysninger blev fremsendt på grundlag af det hurtige varslingssystem den 16. juni 2006.
7 Sagsøgeren lukkede virksomheden fra den 16. til den 26. juni 2006.
8 Den 20. juni 2006 foretog FSA en undersøgelse af sagsøgerens lokaler. I skrivelse sendt til GD for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse den 23. juni 2006 påpegede FSA sin bekymring over den observerede fremgangsmåde hos sagsøgeren og over de i den sammenhæng trufne foranstaltninger. FSA konkluderede, at genoptagelse af produktionen hos sagsøgeren på grundlag af anbefalede foranstaltninger ikke ville medføre problemer for folkesundheden eller brud på fællesskabsretten.
9 Den 26. juni 2006 tillod FSA sagsøgeren at genoptage fremstillingen af skørost, hvilket sagsøgeren gjorde samme dag.
10 Der fandt nye drøftelser sted mellem GD for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse og FSA vedrørende Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets konklusioner af 9. juni 2006 og FSA’s undersøgelse, og der blev afholdt et møde den 4. juli 2006.
11 Ved e-mail af 19. juli 2006 forelagde F. fra FSA for Kommissionen følgende forslag til supplerende meddelelse, hvorved det præciseredes, at FSA gerne modtog bemærkninger eller forslag til teksten:
»Det Forenede Kongeriges myndigheder har den 20. juni 2006 foretaget en fuldstændig undersøgelse af Bowland Dairy Products Ltd. Som opfølgning på denne er to partier skørost fremstillet af mælk, der kan anses for uegnet til menneskeføde, sendt tilbage til Det Forenede Kongerige fra Tyskland og destrueret under opsyn den 27. juni.
Det blev i øvrigt konstateret, at korrigerende foranstaltninger bør iværksættes i forhold til kvalitetskontrollen og betegnelsen af mælken ved modtagelsen, så snart der er foretaget forbedringer i procedurerne for risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter.
Herefter kan myndighederne i Det Forenede Kongerige godkende, at skørost fremstillet af Bowland markedsføres.«
12 Ved e-mail af 20. juli 2006 svarede Kommissionen FSA på følgende måde:
»Kære [F.],
Vi har ligeledes glædet os over i går at kunne redegøre for holdningen i [GD for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse] for så vidt angår antibiotisk forurenet mælk og vandet mælk. Vi har til hensigt efter sommerpausen at forelægge medlemsstaterne et forslag til en retsakt med henblik på at fastlægge, hvad der bør gøres i forhold til de to nævnte ingredienser og metoderne for kontrol af dem, når de anvendes til fremstilling af ost.
Tak for Deres konsultation af os for så vidt angår meddelelsen til det hurtige varslingssystem. Vedrørende den sidste sætning: »Herefter kan myndighederne i Det Forenede Kongerige godkende, at skørost fremstillet af Bowland markedsføres«, opfatter vi den som Deres holdning, der imidlertid ikke udtrykker holdningen i [GD for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse]. Efter samtalen i går har vi forstået, at Bowland siden den 26. juni (datoen, fra hvilken Bowland har genoptaget sin produktion) på ny anvender mælk, hvorom det ikke er blevet bekræftet, at indholdet af antibiotika ligger under maksimalgrænseværdien for restkoncentrationer, samt vandet mælk, selv om fraværet af kemiske midler ikke har kunnet bekræftes ved passende apparatur.
Som følge heraf kan [GD for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse] ikke tiltræde erklæringen i Deres meddelelse.
Vi kan kun godkende Deres tekstudkast, hvis De bekræfter, at de to mælkekilder ikke anvendes til at fremstille skørost.
Alternativt kan vi udsende Deres meddelelse via det hurtige varslingssystem, men den vil i givet fald blive udsendt sammen med en meddelelse fra [GD for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse], der præciserer, at »Kommissionens tjenestegrene er af den opfattelse, at skørost fremstillet af Bowland ikke kan markedsføres«.
Venlig hilsen
[E.P]«
13 Ved e-mail af 23. august 2006 til P anmodede Y fra FSA om, at GD for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse via det hurtige varslingssystem videregiver en meddelelse, der er formuleret på samme måde som i udkastet af 19. juli 2006. Samme dag sendte myndighederne i Det Forenede Kongerige en meddelelse med samme ordlyd til kontaktpunktet for det hurtige varslingssystem i Kommissionen.
14 Den 24. august 2006 videregav Kommissionen denne meddelelse via det hurtige varslingssystem. Den videregav tillige en note fra tjenestegrenene, der indeholdt et udkast til referat fra mødet den 4. juli 2006, og som udtrykte den manglende tilslutning fra GD for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse til, at FSA havde meddelt sagsøgeren tilladelse (herefter »noten af 24. august 2006«).
Retsforhandlinger og parternes påstande
15 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 11. august 2006 anlagde sagsøgeren denne sag.
16 Ved særskilt processkrift indleveret til Justitskontoret samme dag fremsatte sagsøgeren begæring om, at Retten træffer afgørelse om foreløbige forholdsregler især med henblik på dels udsat gennemførelse af den anfægtede afgørelse ifølge e-mail af 20. juli 2006, og dels videregivelse af den supplerende meddelelse fra FSA på grundlag af det hurtige varslingssystem.
17 Den 25. august 2006 tilsendte sagsøgeren Retten en kopi af en skrivelse, som sagsøgeren samme dag havde sendt til GD for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse, og hvorefter Retten anmodedes om at behandle begæringen om foreløbige forholdsregler og hovedsagen som vedrørende ikke kun e-mailen af 20. juli 2006, men også noten af 24. august 2006.
18 Ved kendelse afsagt den 12. september 2006, Bowland Dairy Products mod Kommissionen (sag T-212/06 R, ikke trykt i Samling af Afgørelser), pålagde Rettens præsident Kommissionen at tilbagekalde noten af 24. august 2006, indtil der er afsagt kendelse om afslutning af sagen om foreløbige forholdsregler. Den 13. september 2006 efterkom Kommissionen kendelsen.
19 Ved skrivelse af 24. oktober 2006 frafaldt sagsøgeren sin begæring om foreløbige forholdsregler og annullationspåstanden. Sagsøgeren oplyste dog, at sagen opretholdes for så vidt angår erstatning for det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt.
20 Ved kendelse af 29. november 2006 besluttede Rettens præsident, at sag T-212/06 R skulle slettes af registeret.
21 På begæring af Kommissionen, fremsat ved særskilt processkrift indleveret den 28. marts 2007, som ikke bestrides af sagsøgeren i dennes skriftlige bemærkninger af 30. april 2007, besluttede Retten den 19. juni 2007, som en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, at erstatningsspørgsmålet ikke vil blive påkendt, så længe det ikke er afgjort, om Det Europæiske Fællesskab er ansvarligt for det af sagsøgeren hævdede tab.
22 Sagen blev henvist til Domstolens Tredje Afdeling. Da sammensætningen af Rettens afdelinger er blevet ændret, er den refererende dommer blevet tilknyttet Sjette Afdeling, som sagen derfor er blevet henvist til. Da den refererende dommer havde forfald, blev sagen ved beslutning af 7. januar 2008 fra Rettens præsident omfordelt til Femte Afdeling.
23 På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Femte Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling. Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten under retsmødet den 5. marts 2009.
24 I stævningen nedlagde sagsøgeren påstand om annullation af e-mailen af 20. juli 2006. Herefter oplyste sagsøgeren i skrivelsen af 25. august 2006, at man ønskede at udvide annullationspåstanden til også at omfatte noten af 24. august 2006. Sagsøgerens annullationspåstand blev efterfølgende frafaldet ved skrivelsen af 24. oktober 2006.
25 Sagsøgeren har i replikken nedlagt følgende påstande:
– Kommissionen tilpligtes at erstatte sagsøgeren det tab, der er lidt som følge af e-mailen af 20. juli 2006 og noten af 24. august 2006, med tillæg af renter.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
26 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Sagen afvises delvist fra realitetsbehandling, og under alle omstændigheder frifindes Kommissionen.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Retlige bemærkninger
27 Indledningsvis fremhæves, at sagsøgeren under den skriftlige forhandling frafaldt påstanden om annullation af e-mailen af 20. juli 2006 og noten af 24. august 2006. Dette frafald blev bekræftet under retsmødet. Som følge heraf skal Retten alene behandle erstatningspåstanden.
Parternes argumenter
28 Sagsøgeren foreholder Kommissionen, at den har betinget videregivelse af den supplerende meddelelse fra FSA af, at FSA bekræftede, at sagsøgeren ikke anvendte mælk med antibiotisk indhold eller vandet mælk i fremstillingen af skørost, eller alternativt, at denne videregivelse blev ledsaget af en meddelelse fra GD for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse om, at Kommissionens tjenestegrene var af den opfattelse, at skørost, der fremstilles af sagsøgeren, ikke kan markedsføres.
29 Sagsøgeren har især anført, at e-mailen af 20. juli 2006 udgør et endeligt afslag fra Kommissionen på videregivelse af den supplerende meddelelse fra FSA, medmindre den blev ledsaget af en »mod-meddelelse«, der angav Kommissionens uenighed. Afslagets definitive karakter godtgøres af, at e-mailen af 20. juli 2006 besvarer FSA’s e-mail af 19. juli 2006, der ifølge sagsøgeren kun kan forstås som et krav om videregivelse. Sagsøgeren hævder endvidere, at Retten bør behandle sagen som et krav om erstatning for det tab, sagsøgeren har lidt, ikke alene på grund af e-mailen af 20. juli 2006, men også på grund af noten af 24. august 2006, selv om sidstnævnte blev videregivet via det hurtige varslingssystem efter stævningens indlevering.
30 I den forbindelse anfører sagsøgeren dels, at virkningen af noten af 24. august 2006 er den samme som virkningen af e-mailen af 20. juli 2006, og at de fremførte argumenter og proceskravet vedrørende disse to dokumenter ligeledes er identiske.
31 Dels henviser sagsøgeren til kendelsen i sagen Bowland Dairy Products mod Kommissionen, jf. præmis 18 ovenfor, der pålagde Kommissionen som foreløbig forholdsregel at tilbagekalde noten af 24. august 2006, indtil der var afsagt kendelse om afslutning af sagen for foreløbige forholdsregler. Sagsøgeren finder, at Rettens præsident, henset til bestemmelserne i artikel 242 EF og artikel 104 i Rettens procesreglement, ikke havde kunnet pålægge tilbagekaldelse af noten af 24. august 2006, hvis denne ikke havde været anset for omfattet af sagsgenstanden.
32 Kommissionen finder, at e-mailen af 20. juli 2006 ikke udgør et afslag på videregivelse af den supplerende meddelelse fra FSA, henset til, at Kommissionen den pågældende dato ikke havde modtaget en endelig anmodning om videregivelse. E-mailen af 19. juli 2006 fra FSA udgør alene en forespørgsel vedrørende et udkast til en supplerende meddelelse.
33 Kommissionen gør endvidere gældende, at sagens genstand ikke omfatter noten af 24. august 2006, da denne er af senere dato end datoen for stævningens indlevering. Kommissionen henviser til, at en udvidelse af det oprindelige omfang af sagens genstand ved en skrivelse, der er stilet til Kommissionen, er en usædvanlig fremgangsmåde og åbenbart i strid med statutten for Domstolen og procesreglementet.
Rettens bemærkninger
34 For det første skal det påpeges, at artikel 21, stk. 1, i statutten for Domstolen, der i medfør af artikel 53, stk. 1, i samme statut finder anvendelse for sager anlagt ved Retten, bestemmer, at »[s]ag anlægges ved Domstolen ved indlevering af stævning til justitssekretæren«, og at »[s]tævningen skal angive […] søgsmålets genstand, påstandene og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene«.
35 Procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra c) og d), fastsætter ligeledes, at stævning, der udtages i henhold til artikel 21, i statutten for Domstolen, skal indeholde søgsmålets genstand, en kort fremstilling af søgsmålsgrundene og sagsøgerens påstande.
36 Selv om procesreglementets artikel 48, stk. 2, åbner mulighed for under visse omstændigheder at fremsætte nye anbringender under sagen, kan denne bestemmelse i intet tilfælde fortolkes således, at den skulle åbne mulighed for, at sagsøgeren kan fremsætte nye påstande for Retten og således ændre sagens genstand (jf. Rettens dom af 12.7.2001, sag T-3/99, Banatrading mod Rådet, Sml. II, s. 2123, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).
37 For det andet skal det påpeges, at det ifølge fast retspraksis er en forudsætning for, at Fællesskabet kan ifalde ansvar uden for kontraktforhold, at flere betingelser er opfyldt, nemlig at den handlemåde, som bebrejdes institutionerne, er retsstridig, at der faktisk er lidt et tab, og at der er årsagsforbindelse mellem den påståede handlemåde og det påberåbte tab. Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt, skal sagen i det hele forkastes, uden at det er nødvendigt at undersøge de øvrige betingelser (jf. Domstolens dom af 29.9.1982, sag 26/81, Oleifici Mediterranei mod EØF, Sml. s. 3057, præmis 16, samt Rettens dom af 13.12.1995, forenede sager T-481/93 og T-484/93, Exporteurs in Levende Varkens m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 2941, præmis 80, og af 19.7.2007, sag T-344/04, Bouychou mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 33 og den deri nævnte retspraksis).
38 Det fremgår af nævnte retspraksis, at den sagsøgte institutions retsakt eller adfærd, der er årsagen til det påståede tab, indgår som en del af genstanden for et erstatningssøgsmål og bør præciseres i stævningen. Af samme grund bør påstanden i et sådant søgsmål omfatte et krav om erstatning for det tab, sagsøgte angiveligt har forårsaget ved den retsakt eller adfærd, der er angivet i stævningen.
39 For det tredje bemærkes, at artikel 50, stk. 1, i forordning nr. 178/2002 etablerer det hurtige varslingssystem, hvis medlemmer som en del af netværket omfatter medlemsstaterne, Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og hvor Kommissionen er ansvarlig for forvaltningen af netværket. Inden for rammerne af netværket underretter medlemsstaterne Kommissionen om de foranstaltninger, der nævnes i samme artikels stk. 3, første afsnit, litra a)-c), og om supplerende oplysninger i medfør af samme stk. 3, andet afsnit, navnlig i de situationer, hvor foranstaltningerne, som meddelelsen er baseret på, er blevet ændret eller trukket tilbage. Kommissionen er på sin side forpligtet til straks at videregive den meddelelse og de supplerende oplysninger, der modtages i henhold til første og andet afsnit i stk. 3, til medlemmerne af netværket. Dog kan Kommissionen som medlem af netværket, ligeledes i medfør af artikel 50, stk. 2, i forordning nr. 178/2002, til de øvrige medlemmer af netværket videregive enhver oplysning, den er i besiddelse af, om, at en fødevare eller et foder indebærer en alvorlig direkte eller indirekte sundhedsrisiko for mennesker.
40 Det fremgår af de nævnte bestemmelser, at udarbejdelsen af meddelelser i medfør af artikel 50, stk. 3, i forordning nr. 178/2002 og disses videregivelse til Kommissionen med henblik på underretning af de øvrige medlemmer af netværket alene påhviler den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat.
41 Det kan ganske vist ikke udelukkes, at Kommissionen endog i et tilfælde, hvor kompetencen ligger hos de nationale myndigheder, kan give udtryk for sin holdning, der dog er uden retsvirkninger og ikke er bindende for disse myndigheder (jf. Domstolens dom af 27.3.1980, sag 133/79, Sucrimex og Westzucker mod Kommissionen, Sml. s. 1299, præmis 16, og Domstolens kendelse af 17.5.1989, sag 151/88, Italien mod Kommissionen, Sml. s. 1255, præmis 22, samt Rettens dom af 29.1.2002, sag T-160/98, Van Parys og Pacific Fruit Company mod Kommissionen, Sml. II, s. 233, præmis 65). Påstande om erstatning, der er baseret på den faktiske omstændighed, at Kommissionen skulle have udtrykt en sådan holdning, skal derfor afvises (jf. Rettens kendelse af 8.9.2006, sag T-92/06, Lademporiki og Parousis & Sia mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 26; jf. endvidere i samme retning dommen Sucrimex og Westzucker mod Kommissionen, præmis 22 og 25).
42 I den foreliggende sag bemærkes, at e-mailen af 20. juli 2006 blev sendt til FSA som svar på dennes e-mail af 19. juli 2006. Men det fremgår af sidstnævnte, at FSA ønskede at modtage Kommissionens bemærkninger og forslag, herunder forslag til en alternativ udformning af meddelelsen. Herudover understregede FSA, at man forventede at videresende meddelelsen meget snart via det hurtige varslingssystem, og at man derfor håbede at modtage et hurtigt svar fra Kommissionen.
43 Heraf følger, at e-mailen af 20. juli 2006 alene udtrykker Kommissionens holdning som svar på en anmodning herom fra FSA. I overensstemmelse med fast retspraksis som omtalt ovenfor i præmis 41 afvises sagen således for så vidt angår påstanden om erstatning, der hviler på det faktum, at Kommissionen har udtrykt sin holdning som svar på en anmodning fra FSA vedrørende teksten til en meddelelse om supplerende oplysninger, der var udarbejdet i medfør af artikel 50, stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 178/2002, og som FSA havde til hensigt at videregive til Kommissionen med henblik på underretning af de øvrige medlemmer af netværket.
44 For så vidt angår sagsøgerens anmodning om, at der til støtte for erstatningspåstanden endvidere skal lægges vægt på noten af 24. august 2006, fremgår det af betragtningerne og fast retspraksis som nævnt i præmis 34-36 ovenfor, at sagen bør afvises også i forhold til denne anmodning, idet søgsmålets genstand og oprindelige påstand derved ændres (jf. tillige i samme retning dommen i sagen Banatrading mod Rådet, nævnt i præmis 36 ovenfor, præmis 29).
45 Den omstændighed, at Rettens afdelingsformand ved kendelsen i sagen Bowland Dairy Products mod Kommissionen, nævnt i præmis 18 ovenfor, har pålagt tilbagekaldelse af noten af 24. august 2006, rejser ikke – i modsætning til det af sagsøgeren anførte – tvivl om denne afgørelse. Det er i den henseende tilstrækkeligt at bemærke, at der er tale om en kendelse, der er afsagt under en sag om foreløbige forholdsregler, og som ikke foregriber afgørelsen i hovedsagen.
46 Herefter bør erstatningsspørgsmålet afvises.
Sagens omkostninger
47 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges sagsøgeren at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler, i overensstemmelse med Kommissionens påstand herom.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Femte Afdeling):
1) Sagen afvises.
2) Bowland Dairy Products Ltd betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 29. oktober 2009.
Underskrifter