Sag T-212/06

Bowland Dairy Products Ltd

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Erstatningssøgsmål – forordning (EF) nr. 178/2002 – hurtigt varslingssystem – supplerende meddelelse – de kompetente nationale myndigheder – udtalelse fra Kommissionen uden retsvirkning – ændring af søgsmålets genstand – afvisning«

Sammendrag af dom

1.      Retspleje – stævning – sagens genstand – afgrænsning – ændring under sagens behandling – forbud

(Statutten for Domstolen, art. 53; Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2)

2.      Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser

(Art. 288, stk. 2, EF)

3.      Erstatningssøgsmål – genstand – påstand om erstatning for en skade forårsaget af Kommissionens holdning inden for rammerne af det hurtige varslingssystem vedrørende fødevaresikkerhed

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 178/2002, art. 50)

1.      Artikel 48, stk. 2, i procesreglementet for Retten i Første Instans åbner mulighed for under visse omstændigheder at fremsætte nye anbringender under sagen, men denne bestemmelse kan i intet tilfælde fortolkes således, at den skulle åbne mulighed for, at sagsøgeren kan fremsætte nye påstande for Retten og således ændre sagens genstand.

I forbindelse med et erstatningssøgsmål indgår den sagsøgte institutions retsakt eller adfærd, der er årsagen til det påståede tab, som en del af genstanden for erstatningssøgsmålet og bør præciseres i stævningen. Af samme grund bør påstanden i et sådant søgsmål omfatte et krav om erstatning for det tab, sagsøgte angiveligt har forårsaget ved den retsakt eller adfærd, der er angivet i stævningen.

(jf. præmis 36 og 38)

2.      Det er en forudsætning for, at Fællesskabet kan ifalde ansvar uden for kontraktforhold, at flere betingelser er opfyldt, nemlig at den handlemåde, som bebrejdes institutionerne, er retsstridig, at der faktisk er lidt et tab, og at der er årsagsforbindelse mellem den påståede handlemåde og det påberåbte tab. Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt, skal sagen i det hele forkastes, uden at det er nødvendigt at undersøge de øvrige betingelser.

(jf. præmis 37)

3.      Det fremgår af artikel 50, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, at udarbejdelsen af meddelelser i medfør af samme artikels stk. 3, og disses videregivelse til Kommissionen med henblik på underretning af de øvrige medlemmer af netværket alene påhviler den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat.

Det kan ikke udelukkes, at Kommissionen endog i et tilfælde, hvor kompetencen ligger hos de nationale myndigheder, kan give udtryk for sin holdning, der dog er uden retsvirkninger og ikke er bindende for disse myndigheder. Påstande om erstatning, der er baseret på den faktiske omstændighed, at Kommissionen skulle have udtrykt en sådan holdning, skal derfor afvises.

(jf. præmis 40 og 41)