Language of document : ECLI:EU:T:2012:162





Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 28. marts 2012 – Berliner Institut für Vergleichende Sozialforschung mod Kommissionen

(Sag T-296/08)

»Finansielt tilskud ydet inden for rammerne af INTI-programmet – fastsættelse af det beløb, som skal ydes til modtageren – fejlvurderinger«

1.                     Den Europæiske Unions budget – finansielt tilskud fra Fællesskabet – modtageren forpligtet til at overholde betingelserne for tildeling af tilskud – finansiering, der kun vedrører faktisk afholdte udgifter – påvisning af, at de angivne omkostninger rent faktisk er afholdt – foreligger ikke – ikke-støtteberettigede omkostninger (art. 274 EF) (jf. præmis 48-50 og 99)

2.                     Den Europæiske Unions budget – finansielt tilskud fra Fællesskabet – modtageren forpligtet til at overholde betingelserne for tildeling af tilskud – beslutning om at nedsætte det oprindelige tilskud som følge af uregelmæssigheder – hensyntagen til uregelmæssigheder, der ikke har haft en præcis finansiel virkning – lovlig (art. 274 EF) (jf. præmis 51)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 23. maj 2008 vedrørende delvis afvisning af anerkendelse af udgifter afholdt af sagsøgeren inden for rammerne af programmet JLS/2004/INTI/077.

Konklusion

1)

Kommissionens beslutning af 23. maj 2008 vedrørende delvis afvisning af anerkendelse af udgifter afholdt af Berliner Institut für Vergleichende Sozialforschung eV inden for rammerne af programmet JLS/2004/INTI/077 annulleres for så vidt angår omkostningerne i forbindelse med posterne B 9, B 10, B 37, B 38 og G 5.

2)

Berliner Institut für Vergleichende Sozialforschung eV bærer to tredjedele af sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Europa-Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Berliner Institut für Vergleichende Sozialforschungs omkostninger.