Language of document :

Sag anlagt den 29. juli 2008 - Deutsche BKK mod KHIM (Deutsche BKK)

(Sag T-289/08)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Deutsche BKK (Wolfsburg, Tyskland) (ved Rechtsanwälte H.-P. Schrammek, C. Drzymalla og S. Risthaus)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 29. maj 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 318/2008-4), forkyndt den 2. juni 2008, annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "Deutsche BKK" for tjenesteydelser i klasse 36, 41 og 44 (ansøgning nr. 4 724 894).

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af artikel 73 i forordning (EF) nr. 40/94 1, da appelkammeret har afvist bilag uden mulighed for forudgående stillingtagen.

Tilsidesættelse af artikel 74, stk. 1, i forordning (EF) nr. 40/94, da appelkammeret ikke på retmæssig måde ex officio har prøvet de faktiske omstændigheder.

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94, da appelkammeret har fundet, at varemærket "Deutsche BKK" ikke kunne registreres på grund af absolutte registreringshindringer.

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 40/94, da appelkammeret har fundet, at varemærket ikke har fået særpræg som følge af brug.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).