Forenede sager C-105/15 P – C-109/15 P

Konstantinos Mallis m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

og

Den Europæiske Centralbank (ECB)

»Appel – støtteprogram for stabilitet i Republikken Cypern – Eurogruppens erklæring vedrørende bl.a. omstruktureringen af Cyperns banksektor – annullationssøgsmål«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. september 2016

1.        Appel – anbringender – anbringender og argumenter, som blot gentager det for Retten påberåbte – ingen angivelse af den påberåbte retlige fejl – afvisning – anfægtelse af Rettens fortolkning eller anvendelse af EU-retten – antagelse til realitetsbehandling

[Art. 256 TEUF, statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1; Domstolens procesreglement, art. 168, stk. 1, litra d), og art. 169, stk. 2]

2.        Appel – anbringender – utilstrækkelig begrundelse – Rettens begrundelse fremgår indirekte – tilladt – betingelser

(Art. 256 TEUF; statutten for Domstolen, art. 36 og art. 53, stk. 1)

3.        Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – erklæring fra Eurogruppen om bemyndigelse til Kommissionen og Den Europæiske Centralbank til at indlede forhandlinger med en medlemsstat om et makroøkonomisk tilpasningsprogram – udelukket

(Art. 137 TEUF, og art. 263, stk. 1, TEUF; protokol nr. 14, der er knyttet som bilag til EU- og EUF-traktaten, art. 1; traktaten om etablering af den europæiske stabilitetsmekanisme)

4.        Annullationssøgsmål – status som sagsøgt – Eurogruppen – ikke status som et af Unionens organer, kontorer eller agenturer

(Art. 16, stk. 6, TEU; art. 137 TEUF og art. 263, stk. 1, TEUF; protokol nr. 14, der er knyttet som bilag til EU- og EUF-traktaten; Rådets afgørelse 2009/937, bilaget)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 32-36)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 45)

3.      Et annullationssøgsmål kan anvendes på alle retsakter, som EU-institutionerne vedtager, uanset deres karakter eller form, og som har retligt bindende virkninger, der kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling.

Eurogruppens erklæring af 25. marts 2013 vedrørende bl.a. omstruktureringen af Cyperns banksektor er ikke en sådan retsakt. Kommissionen og Den Europæiske Centralbank fik i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i traktaten om etablering af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) således til opgave af styrelsesrådet for EMS at forhandle med en medlemsstats myndigheder om et makroøkonomisk tilpasningsprogram, der skulle udmøntes i et aftalememorandum. I så henseende kan Kommissionens og ECB’s rolle, således som den er defineret i artikel 1 i protokol nr. 14 om Eurogruppen, ikke være mere omfattende end den, der er tildelt disse institutioner ved ESM-traktaten. Selv om ESM-traktaten overdrager visse opgaver i tilknytning til realiseringen af denne traktats mål til Kommissionen og ECB, indebærer de opgaver, hvis varetagelse er overdraget til Kommissionen og ECB inden for rammerne af ESM-traktaten, for det første ikke udøvelse af nogen selvstændig beslutningsbeføjelse, og for det andet forpligter disse to institutioners virksomhed inden for rammerne af denne traktat kun ESM.

Den omstændighed, at Kommissionen og ECB deltager i Eurogruppens møder, ændrer desuden ikke karakteren af sidstnævntes erklæringer og kan ikke føre til den antagelse, at den omtvistede erklæring er et udtryk for disse to EU-institutioners beslutningsbeføjelse. I øvrigt indeholder den omtvistede erklæring ikke noget element, der afspejler en beslutning fra Kommissionens og ECB’s side om at pålægge den berørte medlemsstat en retlig pligt til at gennemføre de foranstaltninger, som erklæringen indeholder. Denne erklæring, der er af ren informativ karakter, har til formål at oplyse offentligheden om, at der foreligger en politisk aftale mellem Eurogruppen og den berørte medlemsstat, som afspejler en fælles vilje til at fortsætte forhandlingerne i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte erklæring.

(jf. præmis 51-53 og 57-59)

4.      Ikke blot henset til, at kvalificeringen »uformel« anvendes i ordlyden af protokol nr. 14 om Eurogruppen, der er bilagt EUF-traktaten, men tillige fordi Eurogruppen ikke indgår blandt de forskellige sammensætninger af Rådet for Den Europæiske Union, der er opregnet i bilag I til dettes forretningsorden, vedtaget ved Rådets afgørelse 2009/937, hvis liste er omhandlet i artikel 16, stk. 6, TEU, kan Eurogruppen, som er nævnt i artikel 137 TEUF, hverken sidestilles med en sammensætning af Rådet eller kvalificeres som et af Unionens organer, kontorer eller agenturer som omhandlet i artikel 263 TEUF.

(jf. præmis 61)