Language of document :

Rettens dom af 15. september 2016 – U4U m.fl. mod Parlamentet og Rådet

(Sag T-17/14) 1

(Særlige bestemmelser og undtagelser for tjenestemænd, der gør tjeneste i et tredjeland – karriereforløb for tjenestemænd, der er indplaceret i en lønklasse som administrator – ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union – forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 – uregelmæssigheder under proceduren for vedtagelse af retsakter – manglende høring af vedtægtsudvalget og af fagforeningerne)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Union pour l’unité (U4U) (Bruxelles, Belgien), Unité & solidarité – Hors Union (USHU) (Bruxelles), Regroupement Syndical (RS), (St. Josse ten Noode, Belgien) og Georges Vlandas (Bruxelles) (ved advokat F. Krenc)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved A. Troupiotis og E. Taneva, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (først ved M. Bauer og A. Bisch, som befuldmægtigede, derefter ved M. Bauer, M. Veiga og J. Herrmann, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (først ved J. Currall og G. Gattinara, derefter ved G. Gattinara og F. Simonetti, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af artikel 1, nr. 27, nr. 61, nr. 70 og nr. 73, litra k), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (EUT 2013, L 287, s. 15), for så vidt som disse bestemmelser ændrer artikel 45 i og bilag I, X og XIII til den nævnte vedtægt, der er bilagt forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom) om vedtægten for tjenestemænd og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab (EFT 1962, 45, s. 1385).

Konklusion

1)    Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union frifindes.

2)    Union pour l’unité (U4U), Unité & solidarité – Hors Union (USHU), Regroupement Syndical (RS) og Georges Vlandas betaler sagens omkostninger.

3)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 112 af 14.4.2014.