Language of document :

Rettens dom af 17. februar 2017 – Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl. mod Rådet

(Forenede sager T-14/14 og T-87/14) 1

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – ulovlighedsindsigelse – retsgrundlag – magtfordrejning – ret til forsvar – berettiget forventning – retssikkerhed – ne bis in idem – retskraft – proportionalitet – åbenbart urigtigt skøn – grundlæggende rettigheder)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Islamic Republic of Iran Shipping Lines (Teheran, Iran), og 10 øvrige sagsøgere (ved F. Randolph, QC, solicitor P. Pantelis, barrister M. Lester og solicitor M. Taher)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte i sag T-87/14: Europa-Kommissionen (ved D. Gauci og T. Scharf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

I sag T-14/14 en påstand baseret på artikel 263 TEUF om annullation af Rådets afgørelse 2013/497/FUSP af 10. oktober 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2013, L 272, s. 46) og af Rådets forordning (EU) nr. 971/2013 af 10. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2013, L 272, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgerne, og i sag T-87/14 dels en påstand baseret på artikel 277 TEUF om, at det fastslås, at afgørelse 2013/497 og forordning nr. 971/2013 ikke finder anvendelse, dels en påstand baseret på artikel 263 TEUF om annullation af Rådets afgørelse 2013/685/FUSP af 26. november 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2013, L 316, s. 46) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1203/2013 af 26. november 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2013, L 316, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgerne.

Konklusion

1)    Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)    Islamic Republic of Iran Shipping Lines og de øvrige sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til denne dom, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Rådet afholdte omkostninger.

3)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 71 af 8.3.2014.