Language of document : ECLI:EU:T:2017:102

Forenede sager T-14/14 og T-87/14

Islamic Republic of Iran Shipping Lines m.fl.

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – ulovlighedsindsigelse – retsgrundlag – magtfordrejning – ret til forsvar – berettiget forventning – retssikkerhed – ne bis in idem – retskraft – proportionalitet – åbenbart urigtigt skøn – grundlæggende rettigheder«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 17. februar 2017

1.      Retslig procedure – ufravigelige procesforudsætninger – efterprøvelse af egen drift

(Rettens procesreglement, art. 129)

2.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – afgørelse om indefrysning af midler – domstolsprøvelse af lovligheden – rækkevidde – artikel 1, stk. 2, i afgørelse 2013/497 – ikke omfattet

[Art. 29 TEU; art. 256, stk. 1, TEUF, art. 263, stk. 4, TEUF og art. 275, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra b), og 2013/497/FUSP, art. 1, stk. 2]

3.      Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – anbringende, der fremsættes for første gang i replikken – afvisning

(Rettens procesreglement, art. 84, stk. 1)

4.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – forordninger fra Rådet, som er vedtaget inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og hvorved der fastsættes restriktive foranstaltninger over for Iran – retsakter, der ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger, som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF – ikke umiddelbart eller individuelt berørt – afvisning

[Art. 256, stk. 1, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra e), og nr. 971/2013, art. 1, litra c)]

5.      Ulovlighedsindsigelse – rækkevidde – anfægtelige retsakter – generel retsakt, der udgør retsgrundlaget for den anfægtede afgørelse – kravet om en retlig forbindelse mellem den anfægtede retsakt og den omtvistede generelle retsakt

(Art. 263 TEUF og 277 TEUF)

6.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som er involveret i eller støtter nuklear spredning – forbud mod erhvervelse af våben og tilhørende materiel fra Iran – tilladt – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

(Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og 2013/497/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012 og nr. 971/2013)

7.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler tilhørende enheder, der ejes eller kontrolleres af en enhed, som anses for at være involveret i nuklear spredning – begrænsning af ejendomsretten og af retten til fri erhvervsudøvelse – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

[Rådets forordning nr. 423/2007, art. 7, stk. 2, litra a), b) og d)]

8.      Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som er involveret i eller støtter nuklear spredning – retsakter, der indfører de restriktive foranstaltninger og fastsætter bestemmelse om anvendelsen heraf på enheder, der er ejet eller kontrolleret af en enhed, der er omfattet af indefrysning af midler – annullation af de restriktive foranstaltninger over for sidstnævnte enhed på grund af manglende overholdelse af de generelle kriterier for opførelse – Unionens retsinstansers adgang til at udsætte virkningerne af annullationen for at gøre det muligt at berigtige de konstaterede mangler

(Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og 2013/497/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012 og nr. 971/2013)

9.      Annullationssøgsmål – anbringender – magtfordrejning – begreb

10.    EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som er involveret i eller støtter nuklear spredning – ret til at blive hørt forud for vedtagelsen af sådanne foranstaltninger – foreligger ikke

(Art. 29 TEU; art. 215 TEUF; Rådets afgørelse 2013/497/FUSP; Rådets forordning nr. 971/2013)

11.    Den Europæiske Union – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af bekæmpelsen af nuklear spredning – prøvelsens rækkevidde

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2013/497/FUSP og 2010/413/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012 og nr. 971/2013)

12.    Retslig procedure – bevis – dokumentation – bevisværdi – Unionens retsinstansers bedømmelse – kriterier

(Rettens procesreglement, art. 85)

13.    EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som er involveret i eller støtter nuklear spredning – forpligtelse til at tilstille de nye forhold, der lægges den pågældende til last – rækkevidde

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2013/497/FUSP; Rådets forordning nr. 971/2013)

14.    Annullationssøgsmål – dom om annullation – rækkevidde – retskraft – rækkevidde

(Art. 266 TEUF)

15.    EU-ret – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser – præcise løfter afgivet af administrationen

16.    EU-ret – principper – retssikkerhed – EU-lovgivning – krav om klarhed og forudsigelighed

17.    Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som er involveret i eller støtter nuklear spredning – karakteren af disse foranstaltninger – foranstaltninger, der udelukkende er retsbevarende – ingen strafferetlig karakter – ingen tilsidesættelse af princippet ne bis in idem

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 50)

18.    EU-ret – principper – ligebehandling – begreb

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 20 og 21)

19.    Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som er involveret i eller støtter nuklear spredning – indgreb i ejendomsretten og retten til respekt for omdømmet – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og 2013/497/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012 og nr. 971/2013)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 34)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 37-39)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 45 og 46)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 48-50)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 55)

6.      For så vidt angår domstolsprøvelsen af overholdelsen af proportionalitetsprincippet må der indrømmes EU-lovgiver et vidt skøn inden for områder, der for lovgiver indebærer valg af politisk, økonomisk og social karakter, og hvor lovgiver skal foretage komplekse vurderinger. Kun såfremt en foranstaltning på disse områder er åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til det mål, som vedkommende institution forfølger, vil en sådan foranstaltning således kunne kendes ulovlig.

Inden for rammerne af bekæmpelsen af atomvåbenspredningen er formålet med FN’s Sikkerhedsråds resolution 1747 (2007) at sikre, at det iranske atomprogram udelukkende tjener fredelige formål, og at forhindre, at Iran udvikler følsomme teknologier til støtte for sine atomprogrammer eller udvikler missiler.

Målet med de restriktive foranstaltninger over for Iran er ikke udelukkende at forhindre finansieringen af nuklear spredning i Iran, men mere generelt at lægge pres på Iran med henblik på at få denne til at ophøre med sine spredningsfølsomme nukleare aktiviteter eller udviklingen af fremføringssystemer til kernevåben.

Ved at fastsætte indefrysning af midler tilhørende de personer, som under overtrædelse af resolution 1747 (2007) har været indblandet i leveringen, salget eller overførslen af våben eller tilhørende materiel til Iran, indgår det kriterium, der er indført ved afgørelse 2013/497 om ændring af afgørelse 2010/413 om restriktive foranstaltninger over for Iran og ved forordning nr. 971/2013 om ændring af forordning nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran, i en retlig ramme, som er klart afgrænset af de mål, der forfølges med lovgivningen vedrørende de restriktive foranstaltninger over for Iran.

Kriteriet vedrørende manglende iagttagelse af resolution 1747 (2007) skal derfor anses for at være egnet til at nå det i afgørelse 2010/413 og forordning nr. 267/2012 fastsatte mål om bekæmpelse af nuklear spredning, og det overholder derfor proportionalitetsprincippet.

(jf. præmis 62, 67 og 69-71)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 75-77)

8.      I forbindelse med Unionens retsinstansers annullation af restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder med det formål at forhindre nuklear spredning i Iran kan Retten således fastsætte en frist, inden for hvilken virkningerne af annullationen af en retsakt udsættes for at gøre det muligt for Rådet at afhjælpe de fastslåede tilsidesættelser ved i givet fald at vedtage nye generelle kriterier for opførelse på listen af personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, og nye restriktive foranstaltninger, som tager sigte på for fremtiden at indefryse den omhandlede enheds midler. Hverken de nævnte nye generelle kriterier for opførelse eller de nævnte nye restriktive foranstaltninger gør det imidlertid muligt at gøre de foranstaltninger, der ved en dom fra Retten blev anset for ulovlige, gyldige.

(jf. præmis 84)

9.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 92)

10.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 97 og 98)

11.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 110 og 111)

12.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 122)

13.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 168-172)

14.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 183-185)

15.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 191)

16.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 192)

17.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 197 og 198)

18.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 200)

19.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 204-207)