Language of document : ECLI:EU:C:2017:1009

Forenede sager C-504/16 og C-613/16

Deister Holding AG og Juhler Holding A/S

mod

Bundeszentralamt für Steuern

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Köln)

»Præjudiciel forelæggelse – direkte beskatning – etableringsfrihed – direktiv 90/435/EØF – artikel 1, stk. 2 – artikel 5 – moderselskab – holdingselskab – fritagelse for kildeskat af overskud udloddet til et ikke-hjemmehørende moderholdingselskab – fritagelse – svig, unddragelse og misbrug på skatteområdet – formodning«

Sammendrag – Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 20. december 2017

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater – direktiv 90/435 – udtømmende harmonisering – foreligger ikke – mulighed for at bedømme, om en national lovgivning på det samme område er forenelig med den primære ret

(Rådets direktiv 90/435, som ændret ved direktiv 2006/98, art. 1, stk. 2)

2.        EU-ret – fortolkning – tekster på flere sprog – uoverensstemmelse mellem forskellige sprogversioner – ingen betydning

(Rådets direktiv 90/435, som ændret ved direktiv 2006/98, art. 1, stk. 2)

3.        Tilnærmelse af lovgivningerne – fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater – direktiv 90/435 – fritagelse for kildeskat i datterselskabets medlemsstat af udbytte udloddet til moderselskabet – udbytte udloddet af et hjemmehørende datterselskab til et ikke-hjemmehørende moderselskab – hovedregel om fritagelse for kildeskat – undtagelse til den nævnte regel i tilfælde af misbrug eller svig – kapitalandele i moderselskabet, der ejes af personer, som ikke har ret til en sådan fritagelse – national lovgivning, der generelt udelukker indrømmelse af fritagelsen til de nævnte personer – uafkræftelig formodning om svig eller misbrug – ikke tilladt

(Art. 49 TEUF; Rådets direktiv 90/435, som ændret ved direktiv 2006/98, art. 1, stk. 2, og art. 5, stk. 1)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 45 og 46)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 54-57)

3.      Artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, som ændret ved Rådets direktiv 2006/98/EF af 20. november 2006, skal, sammenholdt med dette direktivs artikel 5, stk. 1, på den ene side og artikel 49 TEUF på den anden side, fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, hvorefter et ikke-hjemmehørende moderselskab – når kapitalandele i dette selskab ejes af personer, der ikke ville have haft ret til tilbagebetaling af eller fritagelse for kildeskat, såfremt de direkte oppebar udbytte hidrørende fra et hjemmehørende datterselskab – nægtes adgang til fritagelse for kapitalindkomstbeskatning af udloddet udbytte i det tilfælde, hvor en af betingelserne i denne lovgivning er opfyldt.

I denne henseende skal det for det første fastslås, at den nævnte lovgivning ved at gøre indrømmelsen af denne fritagelse betinget af et sådant krav, uden at skattemyndighederne er forpligtet til at fremlægge det mindste bevis for, at der ikke foreligger økonomiske grunde, eller for svig eller misbrug, indfører – således som det fremgår af nærværende doms præmis 62 – en generel formodning om svig eller misbrug og udgør således et indgreb i det mål, der forfølges med moder-/datterselskabsdirektivet, og navnlig direktivets artikel 5, stk. 1, nemlig at forhindre, at udbytte udloddet af et hjemmehørende datterselskab til sit ikke-hjemmehørende moderselskab dobbeltbeskattes af datterselskabets hjemstedsmedlemsstat, med henblik på at lette samarbejdet og sammenslutninger af selskaber på EU-plan.

I denne henseende skal det bemærkes, at moder-/datterselskabsdirektivet ikke indeholder noget krav med hensyn til arten af den økonomiske virksomhed i de selskaber, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde, eller med hensyn til størrelsen på de indtægter, der hidrører fra disse selskabers egne økonomiske virksomhed.

Den omstændighed, at det ikke-hjemmehørende moderselskabs økonomiske virksomhed består i forvaltningen af dets datterselskabers aktiver, eller at dette moderselskabs indtægter alene hidrører fra denne forvaltning, kan ikke i sig selv medføre, at der foreligger et rent kunstigt arrangement, som ikke bygger på nogen økonomisk realitet. I denne sammenhæng er den omstændighed, at forvaltning af aktiver ikke anses for at udgøre økonomisk virksomhed i forbindelse med merværdiafgift, uden betydning, for så vidt som den i hovedsagerne omhandlede skat og den nævnte afgift henhører under forskellige retlige rammer, der hver især tilsigter forskellige mål.

I modsætning til det, der er anført i den i hovedsagerne omhandlede lovgivning, kræver konstateringen af et sådant arrangement, at der konkret foretages en samlet bedømmelse af den pågældende situation, der vedrører forhold såsom de organisatoriske, økonomiske eller andre væsentlige kendetegn ved den koncern, som det pågældende moderselskab tilhører, og denne koncerns struktur og strategi.

Hvad angår spørgsmålet, om et hjemmehørende selskabs situation og situationen for et ikke-hjemmehørende selskab, som modtager udbytte af et hjemmehørende datterselskab, er sammenlignelige, skal det præciseres, at fritagelsen for kildeskat af det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, har til formål, således som anført i nærværende doms præmis 50, at undgå dobbeltbeskatning af dette overskud.

Selv om Domstolen med hensyn til de foranstaltninger, der er truffet i en medlemsstat med henblik på at forhindre eller formindske kædebeskatning eller dobbeltbeskatning af overskud udloddet af et hjemmehørende selskab, har fastslået, at de modtagende hjemmehørende aktionærer ikke nødvendigvis befinder sig i en situation, der er sammenlignelig med situationen for de modtagende aktionærer, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, har den ligeledes præciseret, at eftersom en medlemsstat ikke alene udøver sin beskatningskompetence over hjemmehørende aktionærers indkomster, men ligeledes over ikke-hjemmehørende aktionærers indkomster – af det udbytte, de modtager fra et hjemmehørende selskab – nærmer de ikke-hjemmehørende aktionærers situation sig de hjemmehørende aktionærers situation (dom af 7.9.2017, Eqiom og Enka, C-6/16, EU:C:2017:641, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis).

(jf. præmis 69, 72-74, 92, 93 og 100 samt domskonkl.)