Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 9. november 2004 af Bouygues SA et Bouygues Télécom mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-450/04)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 9. november 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Bouygues SA et Bouygues Télécom, henholdsvis Paris og Boulogne Billancourt (Frankrig) ved advokaterne Louis Vogel, Joseph Vogel, François Sureau, Didier Théophile, Bernard Amory og Alexandre Verheyden.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Artikel 1 i Kommissionens beslutning K(2004) 3060 af 2. august 2004 annulleres.

Beslutningens artikel 2 annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Nærværende søgsmål er rettet mod beslutning K(2004) 3060 af 2. august 2004, hvorved Kommissionen har fastslået, at det aktionærlån på 9 mia. euro, som Frankrig ydede France Télécom i december 2002, set i sammenhæng med udtalelser fremsat siden juli 2002, udgør en statsstøtte, som er uforenelig med fællesmarkedet. Desuden har Kommissionen besluttet, at støtten ikke skal tilbagebetales.

For så vidt angår konstateringen af, at der foreligger en støtte, har sagsøgerne desuden kritiseret, at det i beslutningen afvises at kvalificere de forpligtelser, som følger af de udtalelser, den franske regering fremsatte, som statsstøtte. Den franske regering havde i perioden juli-oktober 2002 offentligt givet udtryk for sin støtte til, at der ydedes et lån til France Télécom, selv om selskabet havde store tab og var dybt forgældet.

Til støtte for deres påstande har sagsøgerne gjort gældende:

at Kommissionen har foretaget en fejlagtig anvendelse af traktatens artikel 87, idet den har afvist at kvalificere udtalelser, som den franske regering fremsatte i juli, september og oktober 2002, taget enkeltvis eller samlet, som statsstøtte. Sagsøgte burde i denne henseende have fastslået, at disse udtalelser har givet France Télécom en fordel, som har fordrejet konkurrencen og påvirket samhandelen mellem medlemsstaterne;

at den anfægtede beslutning er baseret på selvmodsigende og utilstrækkelige grunde. Det bemærkes herved, at Kommissionen efter at have konstateret, at den franske regerings udtalelser havde alle de karakteristika, der er knyttet til en statsstøtte, ikke drog den logiske konsekvens heraf ved at kvalificere udtalelserne som støtte;

at der, for så vidt angår afvisningen af at pålægge en tilbagebetaling af støtten, er sket en tilsidesættelse af artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 om anvendelsen af traktatens artikel 88, og en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter som følge af utilstrækkelig begrundelse. I denne henseende er sagsøgerne af den opfattelse, at Kommissionen meget vel kunne have opgjort støttens størrelse uden at tilsidesætte de rettigheder, der tilkommer Frankrig i medfør af kontradiktionsprincippet, og at tilbagebetalingen af støtten i dette tilfælde ikke vil tilsidesætte princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

____________