Language of document :

Personalerettens dom (plenum) af 24. juni 2008 - Cerafogli og Paolo Poloni mod ECB

(Sag F-116/05) 1

(Personalesag - ECB's personale - vederlag - metoden til beregning af den årlige tilpasning af lønningerne - opfyldelse af en dom afsagt af en af Fællesskabets retsinstanser - bekræftende retsakt - afvisning)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Maria Concetta Cerafogli og Paolo Poloni (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved avocats G. Vandersanden og L. Levi)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved F. Malfrère og K. Sugar, som befuldmægtigede, og bistået af avocat H.-G. Kamann)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af sagsøgernes lønsedler for juli 2001, således som de blev udfærdiget af Den Europæiske Centralbank i maj 2005 til opfyldelse af Rettens dom af 20. november 2003 i sag T-63/02, Cerafogli og Poloni mod ECB, dels en påstand om erstatning

Konklusion

Sagen afvises.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 48 af 25.2.2005 (sagen er oprindelig registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-431/05 og hjemvist til EU-Personaleretten ved kendelse af 15.12.2005).