Language of document :

Appel iværksat den 20. september 2013 af AN til prøvelse af Personalerettens dom af 11. juli 2013 i sag F-111/10, AN mod Kommissionen

(Sag T-512/13 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: AN (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne É. Boigelot og R. Murru)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Dom afsagt af EU-personaleretten (Anden Afdeling) den 11. juli 2013 i sag F-111/10, AN mod Kommissionen, ophæves.

Sagen hjemvises til Personaleretten.

Indstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne i førsteinstans og i appelsagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.

Første anbringende om en tilsidesættelse af begrundelsespligten ved Personalerettens prøvelse af det anbringende, der blev gjort gældende i førsteinstans, vedrørende ulovligheden af undersøgelsen rettet mod sagsøgeren, idet Personalerettens begrundelse i præmis 95 og 96 i den anfægtede dom var fejlagtig, eller i det mindste utilstrækkelig og mangelfuld.

Andet anbringende om Personalerettens urigtige gengivelse af faktiske omstændigheder og beviser, både når Personaleretten konkluderer, at sagsøgeren havde ret til beskyttelse i henhold til artikel 22a, stk. 3, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og når Personaleretten fastslog, at sagsøgeren ikke har tilvejebragt det mindste indicium for, at den administrative undersøgelse rettet mod sagsøgte var blevet indledt som repressalier (vedrørende præmis 87, 88 og 94 i den anfægtede dom).