Language of document : ECLI:EU:T:2015:372

Sag T-514/13

AgriCapital Corp.

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked
(Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-ordmærket AGRI.CAPITAL – de ældre EF-ordmærker AgriCapital og AGRICAPITAL – relativ registreringshindring – manglende lighed mellem tjenesteydelserne – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 10. juni 2015

1.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

2.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – vurdering af risikoen for forveksling – kundekredsens opmærksomhedsniveau

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

3.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – EF-ordmærket AGRI.CAPITAL – EF-ordmærkerne AgriCapital og AGRICAPITAL

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

4.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de berørte varer eller tjenesteydelser – bedømmelseskriterier – varer eller tjenesteydelser, der supplerer hinanden

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 22-24 og 74)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 26)

3.      Der er ikke for gennemsnitsforbrugeren i Den Europæiske Union en risiko for forveksling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker, mellem ordmærket AGRI.CAPITAL, som er blevet søgt registreret som EF-varemærke for »tjenesteydelser vedrørende administration og formidling af fast ejendom«, »bygherrevirksomhed« og »tjenesteydelser vedrørende udvikling af brugskoncepter«, der henhører under klasse 36 i Nicearrangementet, og ordmærkerne AgriCapital og AGRICAPITAL, som tidligere er registreret som EF-varemærker for finansielle tjenesteydelser, der henhører under samme klasse i Nicearrangementet, når de tjenesteydelser, der er omfattet af de ældre varemærker er forskellige fra de tjenesteydelser, der er omfattet af det ansøgte varemærke. Den manglende lighed mellem tjenesteydelserne kan ikke ved vurderingen af risikoen for forveksling kompenseres af ligheden – om end i en høj grad – mellem de omtvistede varemærker.

(jf. præmis 27, 28, 70, 75 og 76)

4.      De varer og tjenesteydelser, der supplerer hinanden, er dem, hvorimellem der er en tæt forbindelse i den forstand, at den ene er uundværlig eller vigtig for brugen af den anden, således at forbrugerne kan antage, at ansvaret for fremstillingen af de to varer eller for leveringen af disse tjenesteydelser påhviler den samme virksomhed. Dette indebærer, at supplerende tjenesteydelser kan anvendes sammen, hvilket forudsætter, at de henvender sig til samme kundekreds.

(jf. præmis 58 og 59)