Language of document :

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 26. april 2007 - Tebaldi m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-415/04) 1

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesåret 2003 - afslag på forfremmelse - tildeling af forfremmelsespoint - åbenbart, at sagen må afvises)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Vittoria Tebaldi (Bruxelles, Belgien), Vicente Tejero Gazo (Tervuren, Belgien), Victor Gonzalez Martinez (Bruxelles) og Alessandro Giovannetti (Ernster, Luxembourg) (først ved avocats G. Bounéou og F. Frabetti, derefter ved avocat F. Frabetti)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og H. Kramer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af - principalt - listen over tjenestemænd, som blev forfremmet til en højere lønklasse i forfremmelsesåret 2003, for så vidt som denne liste ikke indeholder sagsøgernes navne, samt de forberedende retsakter til denne afgørelse, og - subsidiært - afgørelsen om tildeling af forfremmelsespoint for bedømmelsesåret 2003.

Konklusion

Sagen afvises.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 300 af 4.12.2004.