Language of document :

Sag anlagt den 21. december 2010 - Kommissionen mod Commune de Millau

(Sag T-572/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Petrova, som befuldmægtiget, og advokat E. Bouttier)

Sagsøgt: Commune de Millau (Millau, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås, at Commune de Millau hæfter solidarisk for Société d'économie mixte d'équipement de l'Aveyron's (SEMEA) forpligtelser og gæld i forhold til Europa-Kommissionen.

Commune de Millau og SEMEA tilpligtes in solidum at betale sagsøgeren et beløb på 41 012 EUR principalt med renter, der er påløbet siden 10. marts 1992, eller subsidiært siden 27. april 1993.

Der træffes bestemmelse om, at renterne kapitaliseres.

Commune de Millau og SEMEA tilpligtes in solidum at betale et beløb på 5 000 EUR som følge af SEMEA's retsstridige modstand.

Commune de Millau og SEMEA tilpligtes in solidum at betale sagsomkostningerne i denne sag.

Denne sag forenes med sag T-168/10, Kommissionen mod SEMEA.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De af sagsøgeren påberåbte søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-168/10, Kommissionen mod SEMEA 1, idet Kommissionen desuden har gjort gældende, at Commune de Millau hæfter solidarisk for tilbagebetalingen af SEMEA's gæld, for så vidt som Commune de Millau har overtaget SEMEA's aktiver og passiver, herunder den kontrakt, der er indgået mellem SEMEA og Kommissionen, som ligger til grund for tvisten.

____________

1 - EUT 2010 C 161, s. 48.