Language of document : ECLI:EU:T:2011:120





Rettens dom (Sjette Afdeling) af 24. marts 2011 – Grækenland mod Kommissionen

(Sag T-184/09)

»EUGFL – Garantisektionen – udgifter, som er udelukket fra fællesskabsfinansiering – den fælles markedsordning for sukker – artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1663/95 og artikel 11, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 885/2006 – vurdering af risikoen for, at EUGFL lider økonomisk skade – proportionalitetsprincippet«

1.                     Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – endeligt afslag på finansiering af visse udgifter – nødvendigheden af en forudgående kontradiktorisk procedure – Kommissionens meddelelse af resultaterne af efterprøvninger – pligt til at fremlægge en vurdering af, hvilke udgifter der skal udelukkes fra finansiering, forud for meddelelsen af resultaterne af efterprøvningerne – foreligger ikke – tilsidesættelse af retten til forsvar – foreligger ikke (Kommissionens forordning nr. 1663/95, som ændret ved forordning nr. 2245/1999, art. 8, og forordning nr. 885/2006, art. 11) (jf. præmis 39, 40, 44-48, 50 og 52)

2.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om afslutning af EUGFL-regnskaberne – forpligtelsen opfyldt alene på grund af den snævre inddragelse af den medlemsstat, afgørelsen rettes til, i afgørelsens tilblivelse (art. 253 EF) (jf. præmis 56 og 57)

3.                     Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Fællesskabets retsforskrifter – finansiel korrektion – betingelser – en væsentlig forsømmelse, der udsætter EUGFL for en faktisk risiko for tab (Rådets forordning nr. 729/70 og nr. 1258/1999, art. 7, stk. 4) (jf. præmis 59-65)

4.                     Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over EUGFL – afslag på at afholde uretmæssige udgifter – konstatering af mangler i den kontrolordning, der er indført af en medlemsstat – standardkorrektionen på 10% udgifterne – lovlig – betingelser – ikke tilstrækkelige kontrolordninger – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke (Kommissionens afgørelse 2009/253) (jf. præmis 70-73)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2009/253/EF af 19. marts 2009 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) (EUT L 75 s. 15), for så vidt som den udelukker finansiering af visse af de udgifter, som er afholdt af Den Hellenske Republik inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.